Flygtninge-topmøde: De rige lande truer solidariteten

De rige lande skal holde op med at bygge højere mure. I stedet skal de til lommerne, så de kan bidrage til bedre inklusion og muligheder i værtslandene. Samtidig med at de skal tage imod flere kvoteflygtninge og sikre adgang til asyl.

Det er beskeden fra DRC Dansk Flygtningehjælp til det afgørende globale topmøde om det globale flygtningesamarbejde i denne uge, Global Refugee Forum (GRF) – samtidig med at antallet af fordrevne sætter en ny sørgelig rekord med 110 millioner i 2023.  

Stater, internationale organisationer, NGO'er og flygtninge selv – ALLE, der arbejder med flygtninge – mødes i Geneve 13.-15. december, for at lægge en ny kurs for international flygtningebeskyttelse, som er voldsomt under pres fra manglende politisk vilje til at finde løsninger, et stigende antal flygtninge og for få midler. Topmødet kan få afgørende betydning for, hvordan verden håndterer flygtningesituationer fremover.   

”Det er egentlig et ret velfungerende globalt flygtningesystem, som i disse år udfordres af stadig flere flygtninge og manglende politisk vilje, men i nord ’løser’ vi det groft sagt ved at bygge højere mure. Det er ikke kun usolidarisk, det er også kortsigtet,” siger generalsekretær Charlotte Slente, der selv deltager i topmødet.  

”Det globale syd huser i forvejen hovedparten af verdens flygtninge. Men i nord møder vi flygtningene med visa-krav, højteknologisk grænseovervågning og Rwanda-modeller. I syd kan man med rette spørge sig selv om, hvorfor de skal bære det meste af ansvaret samtidig med, at vi i nord forsøger at slippe af med det.” 

Da GRF for fire år siden blev holdt for første gang, satte det en ny, positiv retning for det globale flygtningesamarbejde ud fra en præmis om, at globale udfordringer kun kan adresseres igennem internationalt samarbejde. Topmødet resulterede i over 1.600 konkrete forpligtelser (pledges) om politiske ændringer, økonomiske bidrag til værtslande, mere inklusive politikker der kunne give flygtninge bedre adgang til arbejde og uddannelse og integrationsbestræbelser.

"Vi skal sikre adgang til asyl"

DRC Dansk Flygtningehjælp deltager også i år i topmødet, hvor DRC blandt andet kæmper for at forbedre økonomiske muligheder og sociale sikkerhedsnetværk for flygtninge og desuden har arbejdet for, at mange unge flygtninge bliver hørt forud for topmødet. 

Til sammen er disse forpligtelser med til at sætte en ny retning for flygtningesamarbejdet globalt. Men Charlotte Slente understreger, at der hviler et særligt ansvar på landene i nord for at ændre kursen.  

”Højere mure virker ikke. Og opgaven er ikke at holde flygtninge ude, men at bringe dem i sikkerhed. Vi skal påtage os vores del af ansvaret. Det betyder f.eks. at modtage flere kvoteflygtninge og sikre adgang til asyl – samt at yde bedre økonomisk og teknisk støtte til værtslandene,” siger Charlotte Slente.  

”Det bliver svært, men vi kan godt. EU-landene håndterede Ukraine-krigens fordrevne hurtigt og effektivt: De kom ud, de kom videre, fik opholdstilladelse og mulighed for arbejde og uddannelse – i et tempo, man sjældent ser i EU. Drivkraften var god vilje. Den skal vi også finde i os selv, når det gælder resten af verdens flygtninge.” 

Om Global Refugee Forum:  

Dette topmøde arrangeret af FNs flygtningeorganisation UNHCR, der hvert fjerde år samler stater, internationale organisationer, donorer, NGO’er og flygtningene selv, holdes nu for anden gang. Første topmøde fulgte op på dren banebrydende FN-aftale Global Refugee Compact, der for første gang udstak globale principper for at forbedre forholdene for verdens flygtninge og de stater, der huser dem. Første topmøde førte til omkring 1.500 konkrete løfter (pledges) fra regeringer og andre aktører, der satte en ny kurs i flygtningesamarbejdet. Men siden er meget gået den forkerte retning, og verdens ledere står derfor ved tærsklen til dette topmøde også ved en korsvej.  
 

Om DRC Dansk Flygtningehjælps arbejde på Global Refugee Forum:  

DRC er engageret i en række initiativer baseret på vores arbejde for at fremme bedre muligheder for flygtninge og fordrevne i eksil, samt behovet for i højere grad at adressere de underlæggende årsager til at mennesker tvinges på flugt, eller bliver nødsaget til at forblive flygtninge i en lang årrække.  

Vi er desuden involveret i arbejdet omkring at styrke adgangen til juridisk bistand til flygtninge og fordrevne i humanitære kriser, i at styrke meningsfuld deltagelse af unge flygtninge både på lokalt og globalt plan, fremme økonomisk inklusion og velfærdsydelser i værtslande inklusiv igennem jobskabelse og alternativ finansiering, samt promovere og styrke partnerskaber med lokale aktører, der er bedst stillet til at identificere både udfordringer og løsninger i de kontekster, de opererer.