Første spadestik til nyt hovedkontor: Blå Kors Danmark rykker til Vejle
Vejle bliver nyt hjem for den sociale hjælpeorganisation Blå Kors Danmark, som hjælper udsatte børn, unge og voksne. Det blev markeret ved første spadestik med deltagelse af blandt andre byens borgmester.
Lige nu ligger den snedækkede byggegrund på Aarhusvej 7 i Vejle ganske øde hen, men i det nye år vil gravemaskiner rulle ind og påbegynde byggeriet af et nyt hovedkontor til den sociale hjælpeorganisation Blå Kors Danmark.
Fredag den 8. december blev første spadestik taget af Vejles borgmester Jens Ejner Christensen (V), som sammen med Blå Kors Danmarks landsformand Dan Månsson og totalentreprenør Jacob Westergreen fra HPH Totalbyg tog fat om skovlene og gravede den første våde og kolde jord op.
"Jeg ved godt, at det spadestik, vi i dag tager, ikke går over i verdenshistorien, endsige Danmarkshistorien som et skelsættende, historisk spadestik. Men i Blå Kors Danmarks historie er det en mærkedag. En ikke helt almindelig dag på kontoret," lød det i de indledende ord fra Blå Kors Danmarks landsformand Dan Månsson, der på vegne af hovedbestyrelsen glædede sig over, at planen om et nyt og mere centralt hovedkontor i Trekantområdet nu er rykket tættere på.
Blå Kors Danmark beskæftiger knap 700 medarbejdere og mere end 3.800 frivillige på landsplan. Organisationen arbejder for at hjælpe børn, unge og voksne i udsatte livssituationer og driver blandt andet væresteder, bo- og behandlingstilbud for mennesker med misbrug og hjemløse, terapitilbud til børn og unge samt familienetværk.
Hjælp til børn, unge og voksne
Borgmester Jens Ejner Christensen er glad for, at kommunen nu får lov til at huse lige præcis det arbejde:
"I mere end 125 år har jeres organisation ydet støtte og omsorg for mange mennesker. I er vækstet gennem årene, og jeg ved, at I forventer at vækste yderligere. Derfor er det godt, at I her på Aarhusvej får plads til at udvide jeres aktiviteter og rekruttere nye dygtige medarbejdere. Jeg glæder mig og er stolt over, at I har valgt at slå rødder i vores kommune," sagde borgmester Jens Ejner Christensen i sin tale til det første spadestik.
Hovedkontoret i Vejle skal både fungere som daglig arbejdsplads for en række medarbejdere og være et fælles mødested for organisationens mange medarbejdere på tværs af landet.
Flere af Blå Kors Danmarks aktiviteter har allerede til huse i Vejle. I efteråret 2022 åbnede Barnets Blå Hus på Knud Højgaards Vej, som er et behandlingstilbud til børn fra familier med alkohol- og stofmisbrug, og i maj i år slog organisationen dørene op til en ny genbrugsbutik midt i Vejle by.
Derudover driver Blå Kors Danmark også et familienetværk i partnerskab med Kirkecentret Vejle, hvor familier i udsatte livssituationer kan deltage i gratis fællesspisning og være en del af et fællesskab.
Planen er, at det nye hovedkontor skal stå færdigt i slutningen af 2024.
Kontakter
Dan MånssonLandsformand i Blå Kors Danmark
Tlf:29 26 44 34dkm@blaakors.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Blå Kors advarer: "Inflationshjælp udløber i en tid med stigende priser"20.1.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
De stigende fødevarepriser rammer økonomisk trængte familier og enlige ekstra hårdt, og mange har svært ved at få pengene til at række. Det oplever Blå Kors Danmark, der har uddelt inflationshjælp. En hjælp, som nu forsvinder.
Rekordmange udsatte børn i Aalborg fik stjernestunder i 202416.1.2025 09:35:42 CET | Pressemeddelelse
I Aalborg fik flere udsatte børn end nogensinde før gode oplevelser og nye venskaber med andre børn og frivillige voksne gennem Blå Kors’ tilbud Stjernestunder i 2024.
Anne er frivillig på Den Blå Oase i Aabenraa juleaften23.12.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
For andet år i træk tilbringer Anne Manning-Pedersen fra Sønder Hostrup juleaften på værestedet Den Blå Oase, hvor hun skal være frivillig. Det føles som én stor familie, siger hun.
Louise er frivillig på julelejr for udsatte børn i sin juleferie19.12.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
For andet år i træk skal 21-årige Louise Millnitz være frivillig i sin juleferie på Blå Kors’ julelejr i Silkeborg for udsatte børn i alderen syv til 13 år. Det giver mening, fortæller hun.
Barnets Blå Hus i Vesthimmerland hjælper børn af alkoholmisbrugere med julebekymringer18.12.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Julen står for døren, og for mange er det en tid, vi ser frem til, men for de 109.000 børn i Danmark, der vokser op i hjem med alkoholmisbrug, kan julen være forbundet med store bekymringer og uro, oplever de i Barnets Blå Hus i Vesthimmerland.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum