Hjerteforeningen stempler ind i strukturdebat: Vi skal løfte i flok

Sundhedsvæsenet skal være mere trygt at være i som patient. Det er det nemlig ikke altid i dag, hvor alt for mange falder mellem to stole og ikke får den behandling, de skal have.

Derfor lancerer Hjerteforeningen nu et forslag til regeringens Sundhedsstrukturkommission, der har til formål at gøre op med de strukturer, som i dag står i vejen for, at patienter får den rette behandling over hele landet.

Væk skal siloopdelingen mellem de forskellige sundhedsaktører, og ind skal et langt større nationalt ansvar. Det betyder blandt andet, at ansvaret for det samlede sundhedsvæsen skal være under samme aktør, så patienten kan få et trygt og sammenhængende forløb, uanset hvor i landet man bor. I dag er ansvaret i forskellig delt ud på regioner, kommuner og de praktiserende læger.

- For os er det ikke afgørende, hvem det er, der står med ansvaret for at udføre sundhedsopgaverne. Det vigtigste er, at man som patient kan få den rette undersøgelse, behandling og pleje, ligegyldigt om man bor i København, Kerteminde eller Kolding.  Men som det er i dag, er det ganske enkelt alt for svingende fra område til område. Det kalder på forandringer, siger Anne Kaltoft, adm. direktør i Hjerteforeningen.

I en befolkningsundersøgelse, som analysevirksomheden Kantar har lavet for Hjerteforeningen, svarer mere end hver femte dansker, at de tror, de ville kunne få en bedre behandling, hvis de bosatte sig et andet sted i landet. En indikator på, at der er en skævhed i behandlingskvaliteten.

- Vi hører desværre alt for ofte om patienter, der på grund af deres adresse eller postnummer ikke har fået den rette behandling, og den geografiske ulighed skal der gøres op med. Derfor er en del af vores forslag også, at sundhedspersonale ikke længere nødvendigvis kun skal være tilknyttet et enkelt sygehus, men i højere grad et geografisk område. Vi skal dele resurserne og sammen løfte i flok, siger Anne Kaltoft.

Den geografiske ulighed kommer bl.a. til udtryk i fordelingen af hjertelæger. Når en hjertelæge i Region Hovedstaden dækker10 hjertepatienter, skal man i Midtjylland, Nordjylland og Syddanmark dække 15. I Region Sjælland er tallet 16. Det betyder, at der i gennemsnit er 51 procent flere hjertesyge pr. hjertelæge i øvrige regioner i forhold til Hovedstaden.

- Det er paradoksalt, når vi samtidig ved, at der er områder af landet, hvor forekomsten af hjertesygdom er meget større end i andre, hvilket også giver sig udslag i, hvor gammel man bliver. Det er ikke retfærdigt, siger Anne Kaltoft.

På trods af Danmarks ringe størrelse er der store forskelle på, hvor lang tid man lever. Bor man eksempelvis i Lolland Kommune, er middellevealderen 78,6 år, men bevæger man sig godt 150 kilometer nordpå til Gentofte Kommune, er levealderen 83,8 år – mere end 5 år højere.

- Tiden er kommet til, at vi gør op med den geografiske ulighed, og at vi indretter sundhedsvæsenet, så der er lige adgang til undersøgelse og behandling for alle borgere i hele landet, siger Anne Kaltoft.