Regeringen trækker Margrethe Vestagers kandidatur
Regeringen har sammen med Margrethe Vestager truffet beslutning om at trække det danske kandidatur til posten som formand for Den Europæiske Investeringsbank (EIB).
Margrethe Vestager har kandideret til rollen som formand for den Europæiske Investeringsbank, EIB. Posten skal besættes inden årsskiftet, hvor den nuværende formand fratræder. I respekt for den videre proces har regeringen sammen med Margrethe Vestager besluttet at trække det danske kandidatur.
Dette vil erhvervsministeren i et brev i dag meddele den belgiske finansminister, Vincent Van Peteghem.
Margrethe Vestager genoptager sine forpligtelser som ledende næstformand og konkurrencekommissær i EU.
Erhvervsminister Morten Bødskov siger:
”Regeringen har sammen med Margrethe Vestager vurderet situationen i forhold til valg af EIB-formand. Sammen har vi besluttet at trække hendes kandidatur. Vi vil gerne takke Margrethe Vestager for at stå til rådighed i forbindelse med kandidaturet. Selvom vi gerne havde set et andet udfald, er vi tilfredse med, at der nu kommer en afklaring på processen. Det er vigtigt for Danmark, at der er en dansk kommissær. Og Margrethe Vestager vender nu retur som ledende næstformand og konkurrencekommissær i EU kommissionen.”
Kontakter
Pressekontakt
Tlf:+45 91 33 70 07Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Dansk EU-formandskab har sikret solide rammer for sikkerhed og investeringer11.12.2025 14:07:11 CET | Pressemeddelelse
Det danske formandskab har netop indgået en aftale med Europa-Parlamentet, der skal styrke sikkerheden i Europa og beskytte virksomheder mod risikable investeringer. Med de nye fælles regler ruster EU sig til en mere usikker verden og skaber samtidig mere fair og ens konkurrence for erhvervslivet.
Dansk EU-formandskab har sikret, at digitale platforme nu skal stå til ansvar for økonomisk svindel10.12.2025 14:00:10 CET | Pressemeddelelse
En ny aftale mellem EU-parlamentet og Rådet betyder, at store online platforme og søgemaskiner for eksempel Amazon og Facebook får et udvidet ansvar for at forhindre økonomisk svindel.
Dansk formandskab fjerner byrder for 6 mia. kr. og baner vejen for grønne investeringer9.12.2025 06:44:26 CET | Pressemeddelelse
Det danske formandskab og Europa-Parlamentets forhandlere er blevet enige om enklere regler ved rapportering om bæredygtighed. Det betyder, at der for danske virksomheder alene bliver fjernet byrder for minimum 6 mia. kr.
Danske digitale løsninger skal lette EU byrder for 87 mia. euro8.12.2025 08:45:03 CET | Pressemeddelelse
Danmark har skubbet på for at få EU til at sætte turbo på byrdelettelser. Derfor har det danske formandskab fremlagt en handlingsplan, der udnytter digitalisering efter dansk forbillede og løfter EU’s konkurrenceevne markant.
Dansk formandskab sætter kampen mod ulovlige produkter på onlineplatforme på dagsordenen i EU8.12.2025 07:59:22 CET | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov er i dag i Bruxelles for at deltage i Rådsmøde om konkurrenceevne. Her vil ministeren bl.a. endnu en gang sætte fokus på behovet for en stærk europæisk indsats mod onlineplatforme som Temu.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum