Rejs frit i 12 timer for 50 kr. med bus, tog og metro i weekenden
Alle weekender i december sætter DOT en 12-timers billet til salg, hvor du for 50 kr. frit kan rejse med bus, tog og metro på lørdage og søndage. Tilbuddet gælder de kommende tre måneder på Sjælland, Lolland, Falster og Møn.

Rejs på tværs af bus, tog og metro i 12 timer for en flad halvtredser. Sådan lyder tilbuddet for passagerer på Sjælland, Lolland, Falster og Møn i weekenderne de kommende tre måneder.
”Med 12-timers billetten er der frit lejde til at rejse, lige så tosset man vil i alle weekender de kommende tre måneder. Desuden kan man tage to børn under 12 år med gratis på billetten,” siger Jens Visholm, der er bestyrelsesformand for Din Offentlige Transport, DOT.
Sjælland og øerne er inddelt i tre områder og 12-timersbilletten gælder for et område ad gangen. Hvis turen går gennem to eller alle tre områder, så kan billetterne kombineres, så man samlet kan rejse på tværs af hele DOT’s område for 150 kr. med både busser, tog og metro.
Det vil sige, at hvis du f.eks. bor i Ringsted og skal til julemarked i Helsingør og efterfølgende til julefrokost på Frederiksberg, så kan alle rejser klares for 100 kr., da rejsen kun foregår i to områder.
”12-timers billetten bliver solgt i DOT Billetter app, hvor man kan købe den i ugen op til den weekend, der skal rejses,” siger Jens Visholm.
Tilbuddet om at rejse med en 12-timers billet gælder for alle weekender i perioden fra lørdag den 2. december og frem til og med søndag den 25. februar 2024.
Sådan fungerer 12-timers billetten:
- kan købes i DOT Billetter-appen for 50 kr.
- gælder til rejser med starttidspunkt på lørdage fra kl. 00.00 og til søndage kl. 23.59.
- er gyldig i 12 timer fra starttidspunktet
- giver adgang til rejser med bus, tog og metro på hele Sjælland, Lolland, Falster og Møn
- er gyldig til den af de tre sjællandske zoneområder – syd, vest og øst, den er købt til.
Læs mere om billetten (link til 12-timers billet - Rejs frit i weekenden for kun 50 kr (dinoffentligetransport.dk)
Yderligere information kan fås hos DSB presse på 2468 0000.
Billeder

DOT, Din Offentlige Transport, arbejder for at gøre det nemt at være kunde i den offentlige transport på Sjælland og øerne. DOT sørger for kundeservice, koordineret trafikinformation, sammenhængende køreplaner, billetkøb og priser, når én million daglige rejser foretages med bus, tog og metro. DOT er et samarbejde mellem DSB, Movia og Metroselskabet, der skal sikre en god kundeoplevelse på tværs af transportformer og gøre det attraktivt at rejse bæredygtigt.
Følg pressemeddelelser fra DOT - Din Offentlige Transport
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DOT - Din Offentlige Transport
Nu lukker DOT Billetter app16.12.2025 08:40:41 CET | Pressemeddelelse
Fra tirsdag d. 16. december er det slut. I seks år har rejsende kunnet købe billetter og pendlerkort på DOT Billetter app, men fremover skal digitale billetter til bus, tog, letbane og metro købes i Rejsebillet og Rejsekort-app, når DOT Billetter app lukker.
Nye billetpriser på bus, tog, letbane og metro fra januar27.11.2025 08:12:57 CET | Pressemeddelelse
De årlige justeringer af priserne i den offentlige transport træder i kraft søndag den 18. januar 2026, hvor priserne i gennemsnit vil stige med 1 pct. Det sker for at dække stigende omkostninger i samfundet og dermed også i den offentlige transport.
Pendlere på Sjælland og øerne skal skifte til appen Rejsebillet1.9.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra den 16. september 2025 vil det ikke længere være muligt at købe et Pendlerkort eller Pendler20 i DOT Billetter app.
DOT Billetter app lukker med udgangen af 2025 – Rejsekort som app og Rejsebillet overtager15.5.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med Rejsekort som app og introduktionen af Rejsebillet på Sjælland får passagererne to landsdækkende løsninger til at købe billetter direkte på mobilen, uanset hvor i landet man rejser og med hvilket behov.
Rejs frit i 12 timer for 60 kr. med bus, tog og metro21.11.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra sidste uge i november sætter DOT - Din Offentlige Transport- igen en 12-timers billet til salg, hvor du for 60 kr. frit kan rejse med bus, tog og metro på lørdage og søndage på Sjælland, Lolland, Falster og Møn. Tilbuddet gælder i tre måneder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum