Vestjysk Bank A/S

Vestjysk Bank hæver indlånsrente for foreninger

Del

Vestjysk Bank hæver indlånsrenten til 1,10 pct. på indeståender over 100.000 kr. på alle foreningskonti. Som tillæg til en højere indlånsrente får foreningerne onlineværktøjet Unioo, som gør mange administrative opgaver enklere og dermed letter arbejdet for foreningsbestyrelsen.

Adm. bankdirektør Jan Ulsø Madsen
Adm. bankdirektør Jan Ulsø Madsen

Direktionen i Vestjysk Bank har besluttet at hæve indlånsrenten for foreninger fra 8. december til 1,10 pct. på indeståender over 100.000 kr. for samtlige foreningskonti. Det sker som et naturligt skridt i Vestjysk Banks strategi om at være Danmarks stærkeste lokalbank:

”Jeg er glad for, at vi kan tilbyde vores foreningskunder en solid indlånsrente på deres konti. I dag sponsorerer vi i Vestjysk Bank mere end 1.000 foreninger, som nu får mere ud af de midler, de har stående i banken,” siger Jan Ulsø Madsen, adm. bankdirektør og uddyber:

”For os er det en naturlig følge af at være en bank, der tager aktivt del i de mange lokalsamfund i vores markedsområde. Vi ved, at lokale klubber og foreninger gør en kæmpe forskel og er naturlige samlingspunkter. Nu gør vi lidt ekstra for, at vores foreningskunder har endnu bedre forudsætninger for at fortsætte deres gode arbejde.”

Vestjysk Bank har tidligere giver sine foreningskunder en håndsrækning, f.eks. under COVID-19, hvor de valgte at udbetale foreningssponsorater på forhånd for at holde hånden under foreninger, hvis økonomi kunne være presset af omstændighederne.

Nyt værktøj skal hjælpe foreninger med administrative opgaver
Udover de forbedrede rentevilkår vil lokale foreninger - som er kunde i Vestjysk Bank – blive tilbudt adgang til et nyt online værktøj. Det nye digitale tilbud skal forsimple ledelsesopgaver for foreningernes bestyrelser ved bl.a. at hjælpe med at holde styr på hvidvask- og GDPR-regler.

”For frivillige i foreninger og sportsklubber skal der helst være mest mulig tid til dét, det handler om – nemlig det lokale fællesskab og de gode oplevelser. Derfor vælger vi nu at tilbyde et online værktøj kaldet Unioo, som vil gøre det markant nemmere at håndtere en lang række administrative opgaver,” understreger Jan Ulsø Madsen.

Helt konkret vil Unioo kunne hjælpe foreningernes bestyrelser med bl.a.:

  • Automatisk opkrævning af medlemskontingent
  • Oprette, udsende og lagre dagsordener fra bestyrelsesmøder
  • Lagring af dokumenter og billeder på fælles platform
  • Tilmelding og salg af billetter til arrangementer afholdt af foreningen
  • Sikre overblik over opgaver for bestyrelsesmedlemmer og frivillige

Dermed vil foreningernes bestyrelsesarbejde blive mærkbart nemmere, da det samles ét sted, ligesom det bliver enklere at indsende dokumentation til banken, når der f.eks. skal dokumenteres indsatser mod hvidvask.

Kontakter

Billeder

Adm. bankdirektør Jan Ulsø Madsen
Adm. bankdirektør Jan Ulsø Madsen
Download

Om Vestjysk Bank A/S

Vestjysk Bank er blandt de 10 største pengeinstitutter i Danmark. Banken har 25 filialer i Øst-, Midt- og Vestjylland, og hovedsædet ligger i Herning.

Vores ambition er at være Danmarks stærkeste lokalbank. Vi engagerer os aktivt i de lokalsamfund, vi er en del af og har fokus på at skabe en tæt relation til kunderne gennem nærværende og personlig rådgivning. Det er vores udgangspunkt for at skabe mest mulig værdi for både kunderne og banken.

Følg pressemeddelelser fra Vestjysk Bank A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Vestjysk Bank A/S

Ny filialdirektør i Vestjysk Bank i Randers29.11.2023 11:20:49 CET | Pressemeddelelse

Vestjysk Bank har netop udnævnt 37-årige Christina Mørch Koue som ny filialdirektør for bankens filial i Randers. Christina kender allerede både filialen og kollegerne særdeles godt, da hun har været ansat som privatkundechef siden 2017. Samtidig kommer hun selv fra Randers og glæder sig til at bringe sit lokalkendskab endnu mere i spil som filialdirektør. - Randers er en fantastisk by i udvikling, som er godt i gang med at løfte byens image og sætte fokus på de mange gode kvaliteter og tiltag, byen tilbyder. Det er dejligt at opleve som randrusianer, og sammen med mine gode kolleger vil jeg gerne bidrage ved at formidle det gode budskab via vores lokale engagement, netværk og relationer, fortæller Christina Mørch Koue. Privat er hun gift med Morten og bor i Hornbæk i udkanten af Randers. Parret har tre børn på 11 år, 7 år og 4 år, som går meget op i fodbold, og Christina bruger derfor en stor del af fritiden på at følge med fra sidelinjen. Derudover dyrker hun pilates og nyder friske

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye