KL-udspil: Sundhedsvæsenet skal tættere på dig og mig
Vi skal prioritere sundhedsvæsenet uden for sygehusene, sikre bedre adgang til læger og medarbejdere tæt på borgerne, gøre borgerne til aktive medspillere i deres eget sygdomsforløb og ikke mindst styrke sundhedsklyngerne med flere opgaver og økonomi. Sådan lyder det i et nyt KL-udspil.

Tiden er kommet til at vende sundhedsvæsenet på hovedet. Efter årtiers massive prioritering af de specialiserede sygehuse, er det nu de nære sundhedstilbuds tur.
Kun sådan kan vi løse de store udfordringer, som sundhedsvæsenet i dag står over for, og sikre, at alle borgere får et sundhedstilbud tilpasset deres behov.
Sådan lyder det i et nyt KL-udspil ”Sundhed for de mange – Et sundhedsvæsen tæt på dig og mig”, som spiller ind i Sundhedsstrukturkommissionens arbejde.
”Vi har i to årtier centraliseret behandlinger og skabt et specialiseret sundhedsvæsen for de få. Men vi har ikke samtidig styrket tilbuddene til de mange – altså dem med en eller flere kroniske sygdomme, de skrøbelige ældre og mennesker med psykiske lidelser. Dem, der lever med sygdom i hverdagen. Her slår vores sundhedsvæsen simpelthen ikke til i dag. Det er derfor løsninger for dem, vi skal have for øje, når vi tegner stregerne for fremtidens sundhedsvæsen,” siger KL’s formand Martin Damm.
”I dag tilbringer de færreste lang tid på sygehusene. Heldigvis. Mange flere går på arbejde, er sammen med deres familier og lever et langt liv uden for sygehuset – med deres sygdom. Dét skal vi blive langt bedre til at imødekomme. Og dét gør vi ved at styrke de nære sundhedstilbud. Vi har talt om det år efter år efter år. Men aldrig gjort noget ved det. Nu må tiden altså være kommet til det nødvendige kursskifte,” siger KL’s næstformand Jacob Bundsgaard.
Sundhedsklyngerne er løsningen
Sammenhæng er nøgleordet, hvis vi skal lykkes med en bedre behandling til de borgere, der går på tværs af sygehuse, praktiserende læger og de kommunale tilbud. En sammenhæng, som det trods utallige forsøg ikke er lykkedes at skabe tidligere. Hverken med den nuværende struktur eller i den tidligere med amter, der havde det samlede ansvar for sundhedsopgaven. Eller ved hjælp af økonomiske incitamenter som den kommunale medfinansiering eller nærhedsfinansieringen.
Derfor er vi nødt til at gå nye veje – og den nye vej hedder sundhedsklyngerne, mener KL. En ny struktur med stærkere og mere forpligtende sundhedsklynger end dem, vi har i dag.
”Stærkere sundhedsklynger skal slå bro over sundhedsvæsnet berygtede Bermudatrekant, hvor borgere risikerer at falde igennem netop på grund af det delte ansvar mellem almen praksis, sygehusene og de kommunale indsatser. Vi skal styrke det entydige ansvar, så det ikke længere kan betale sig at suboptimere i hvert sit system. I stedet skal vi finde de mest effektive og gode løsninger til gavn for borgerne,” siger Martin Damm.
Derfor skal sundhedsklyngerne have flere muskler i form af økonomi og flere opgaver.
”Ved at samle ansvaret for økonomi og de sundhedsopgaver, der går på tværs, i klyngerne, kan vi sikre, at borgerne bliver mødt tidligere i deres sygdomsforløb, vi kan give et tilbud tilpasset den enkeltes behov og med den enkelte som aktiv medspiller, vi kan sikre adgang til læger – vel at mærke i hele landet. Og vi kan sikre, at sundhedsvæsenet bliver for de mange og til det meste,” siger næstformand Jacob Bundsgaard.
Kontakter
KL's pressevagt
Tlf:33703333Links
Om KL
KL er interesseorganisation for de 98 kommunalbestyrelser og arbejder for, at kommunerne har de bedst mulige rammer til at prioritere velfærd og økonomi og til at udvikle kommunen lokalt. KL bidrager til – sammen med kommunerne – at videreudvikle det danske kommunestyre og lokaldemokrati. KL er samtidig arbejdsgiverorganisation og forhandler overenskomster for kommunernes ca. 500.000 ledere og medarbejdere.
Læs mere: www.kl.dk
Følg pressemeddelelser fra KL
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra KL
Sammen mod vold, trusler og chikane: Nyt netværk skal skabe tryggere arbejdspladser11.9.2025 07:01:03 CEST | Pressemeddelelse
KL og Forhandlingsfællesskabet inviterer til et nyt netværk, der skal føre til en styrket indsats for at forebygge og håndtere arbejdsrelateret fysisk og psykisk vold, trusler og chikane på de kommunale arbejdspladser.
Takstlofter på krisecentre og herberger er et vigtigt skridt mod et mere bæredygtigt socialområde5.9.2025 14:23:42 CEST | Pressemeddelelse
Det er godt, at der nu endelig kommer en ny styringsmodel for herberger og kvindekrisecentre, lyder det fra KL, der længe har peget på behovet for i højere grad at kunne holde styr på, hvem der kan slå sig ned som herberg.
Historisk stor donation skal gøre hverdagen for landets mindste børn endnu bedre4.9.2025 06:01:09 CEST | Pressemeddelelse
LEGO Fonden uddeler 100 millioner kr. til lokal kompetenceudvikling for medarbejdere og ledere i dagtilbud i 16 kommuner. Initiativet realiseres i et fælles partnerskab mellem KL, Komponent og Professionshøjskolerne.
Fem forslag fra KL: Sådan dæmmer vi op for snyd og svigt på socialområdet31.8.2025 08:43:16 CEST | Pressemeddelelse
Det er dybt uacceptabelt, at kriminelle miljøer infiltrerer socialområdet og svindler med de penge, der ellers skulle gå til udsatte borgere. Derfor fremlægger KL nu fem forslag til, hvordan man kan tage livtag med snyd, svigt og økonomisk kriminalitet på private tilbud.
Arbejdsmarkedets aktører: Sådan ruster vi danskernes arbejdsliv til en ny virkelighed13.8.2025 07:03:58 CEST | Pressemeddelelse
Arbejdsmarkedets vigtigste aktører og eksperter lancerer nu gennem Forum for Fremtidens Arbejdsmarked deres indspil til, hvordan vi i fællesskab fremtidssikrer arbejdsmarkedet i Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum