Supplerende miljøkonsekvensvurdering af 3. Limfjordsforbindelse sendes i høring
7.12.2023 15:45:00 CET | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse
Forligskredsen bag Infrastrukturaftalen 2035 har besluttet, at der skal gennemføres en supplerende miljøkonsekvensvurdering og en Natura 2000-konsekvensvurdering for at sikre det bedst mulige grundlag for Folketingets behandling af lovforslaget for den 3. Limfjordsforbindelse.
Anlægget af en ca. 20 km lang 4-sporet motorvej vest om Aalborg via øen Egholm skal lette trængslen på de to eksisterende Limfjordsforbindelser og forbedre vejen til og fra Vendsyssel. I 2021 blev der gennemført en miljøkonsekvensvurdering, og nu sendes den supplerende miljøkonsekvensvurdering i høring, som har særligt fokus på konsekvenser for grundvand og overfladevand som vandløb, søer og fjorden samt den miljømæssige påvirkning af Natura 2000-området vest for øen Egholm.
Natura 2000-konsekvensvurderingen viser, at projektet ikke medfører en væsentlig påvirkning på dyr- og planter på udpegningsgrundlaget. De nye beregninger og vurderinger viser, at projektet ikke hindrer opfyldelse af miljømål for vandløb, søer, havområder og grundvand, idet der som kompensation erhverves landbrugsarealer, der omlægges til varig natur.
Landindvinding syd for Egholm og lavbroer nord for Egholm påvirker ikke vandgennemstrømningen i Limfjorden. Havbundsanalyser indeholder ingen PFAS og asbest, og generelt findes der et meget lavt indhold af miljøfarlige stoffer i Limfjorden.
Der er fotoregistreret ynglende odder i motorvejens linjeføring på Egholm. Som bilag IV-art er dens yngle- og rastesteder særligt beskyttede. I samråd med Miljøstyrelsen gøres brug af fravigelsesbestemmelsen i EU’s habitatdirektiv.
Høringsperioden løber frem til 11. januar 2024. Sideløbende foretager Transportministeriet en høring af anlægsloven for 3. Limfjordsforbindelse.
Fakta om 3. Limfjordsforbindelse
Som en del af den politiske aftale Infrastrukturplan 2035 er det besluttet at etablere en 3. Limfjordsforbindelse via øen Egholm vest for Aalborg. Anlægsarbejdet forventes igangsat i 2025 og forventes at vare i otte år.
Læs den supplerende miljøkonsekvensrapport
Høring: vejdirektoratet.dk/limfjorden.
Kontakter
Vejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Støjende arbejde ved ny jernbane i påsken23.3.2026 12:21:05 CET | Pressemeddelelse
Der udføres støjende sporarbejde i døgndrift i påsken ved Kauslunde, Nørre Aaby og Odense. Arbejdet er planlagt for at påvirke togtrafikken mindst muligt.
Ny tilkørsel og nedrivning af bro ved E45 Aarhus Nord kan give forlænget rejsetid20.3.2026 14:00:00 CET | Pressemeddelelse
Der vil være omkørsel og risiko for kø ved Motorvejskryds Aarhus Nord fra mandag den 23. marts, hvor Vejdirektoratet arbejder med en ny tilkørsel fra Hinnerup mod E45 i sydgående retning, og igen efter påske hvor en bro skal rives ned.
Nu genåbner Rådvedvej over E45 ved Horsens20.3.2026 12:54:04 CET | Pressemeddelelse
Rådvedvej og den nye bro over E45 Østjyske Motorvej mellem Horsens V og Horsens N åbner inden påske.
E20 får ny asfalt mellem Korsør og Vemmelev18.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet reparerer den slidte asfalt på E20 Vestmotorvejen mellem Korsør og Vemmelev fra den 23. marts til den 1. april. Af hensyn til trafikanterne bliver arbejdet udført i aften- og nattetimerne.
Dronning Margrethe II’s Bro åbner for trafik17.3.2026 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Inden længe kan de første biler og cykler tage turen over Storstrømmen på Dronning Margrethe II’s Bro. Broen åbner for bil- og stitrafik mandag den 23. marts.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum