AP Pension får medhold i principiel sag i Højesteret
7.12.2023 14:30:00 CET | AP Pension | Pressemeddelelse
Højesteret har givet AP Pension medhold i den principielle sag, og afviser dermed 176 kunders krav om kompensation for omvalg til markedsrenteopsparing i det tidligere Finanssektorens Pensionskasse (FSP) tilbage i 2011. AP Pension er tilfredse med afgørelsen, men understreger, at det er en sag uden vindere.
Torsdag den 7. december afsagde Højesteret dom i ni prøvesager i det sagskompleks, hvor 176 tidligere FSP-kunder har lagt sag an mod AP Pension. Højesterets afgørelse underkender Østre Landsrets tidligere afgørelse og afviser dermed de 176 sagsøgeres krav på kompensation for det omvalg fra garanteret pension til markedsrentepension, som de foretog i 2011.
Med Højesterets afgørelse er der sat punktum i en årelang sag, som har sit udspring i FSP. Sagen var anlagt mod AP Pension, fordi AP Pension overtog forpligtelserne for tidligere medlemmer i FSP, da de to selskaber fusionerede i 2012.
Højesteret mener ikke, at omvalgsmaterialet fra 2011 giver grundlag for at tilsidesætte omvalget som helt eller delvist ugyldigt, ligesom der ikke er grundlag for at fastslå, at FSP havde pådraget sig et rådgivningsansvar.
I AP Pension er man tilfredse med afgørelsen, men understreger også, at der ikke er nogen vindere i denne sag.
- Vi kan nu sætte det sidste punktum i denne sag. Det har været et langt men nødvendigt forløb, og jeg er tilfreds med Højesterets afgørelse, som var vigtig for både AP Pension og for branchen som helhed, siger administrerende direktør i AP Pension Bo Normann Rasmussen og tilføjer,
- Jeg vil dog gerne understrege, at der ingen vindere er i denne sag. Jeg kan godt forstå den skuffelse, nogle tidligere FSP-kunder har, over at deres pension er endt med at blive lavere, end de havde forventet. Men med Højesterets afgørelse, står det imidlertid fast, at kunderne ikke har krav på yderligere kompensation for levetidsrisikoen udover det, de allerede har fået.
Brug for en principiel afgørelse
I forbindelse med tilbud om omvalg fra en pensionsordning med garanti til en markedsrentepension uden garanti i 2011 fik de daværende kunder i FSP udleveret informationsmateriale om konsekvenserne af omvalget.
176 ud af de i alt cirka 7.400 medlemmer i FSP, der valgte om, anlagde i 2019 en sag mod AP Pension, hvor de klagede over, at de ikke var blevet informeret om, at ændringer i den forventede levetid kunne have indflydelse på deres pensionsudbetalinger. Når danskernes forventede levetid stiger mere end forventet, skal pensionsopsparingen række i flere år, og derfor bliver den årlige udbetaling lavere.
Når AP Pension valgte at føre sagen hele vejen til Højesteret, så skyldes det dels, at Finanstilsynet, på tidspunktet for omvalget, ikke havde bemærkninger til, at omvalgsmaterialet ikke indeholdt tilstrækkelige oplysninger om levetidsrisikoen og dels at de kompensationsbeløb, der fulgte af dommen i Østre Landsret, ikke afspejlede den korrekte værdi af levetidsgarantien.
Med Højesterets afgørelse, ligger det nu fast, at FSP i 2011 levede op til sin informationsforpligtelse i forbindelse med omvalget, og at AP Pension ikke skal kompensere de tidligere FSP-kunder yderligere.
Kontakter
Nicolai NielsenPressechef
Tlf:+45 4083 9973nic@appension.dkBilleder

Om AP Pension
AP Pension er et 100 procent kundeejet pensionsselskab med mere end 170 mia. kr. under forvaltning. Vi tilbyder pensions- og sundhedsløsninger til danskerne, og vi arbejder hver dag for mest muligt overskud til vores 480.000 kunder - økonomisk og menneskeligt.
Følg pressemeddelelser fra AP Pension
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AP Pension
AP Pension fortsætter væksten og leverer pæn bundlinje1.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
AP Pension øgede de løbende præmier inkl. SUL med 7,2 pct. i første halvår 2026 og leverede et resultat efter skat på 276 mio. kr. Samtidig har pensionsselskabet taget et nyt forretningssystem i brug og lanceret flere nye muligheder for kunderne.
Første spadestik til campus for seks uddannelsesinstitutioner i Kalundborg19.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sammen med totalentreprenøren Raundahl & Moesby tager AP Pension onsdag den 19. august 2026 første spadestik til et nyt markant campusbyggeri i Kalundborg, som skal samle seks uddannelsesinstitutioner under ét tag og skabe moderne rammer for uddannelse, forskning, innovation og samarbejde med erhvervslivet.
AP Ejendomme ansætter Henrik Steenstrup som administrerende direktør1.7.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Henrik Steenstrup bliver ny administrerende direktør for AP Ejendomme. Han kommer fra en stilling som ejendomsdirektør i By & Havn og tiltræder 1. oktober 2026.
AP Pension styrker mulighederne for selvvalgte investeringer30.6.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
AP Pension har føjet fire nye indeksfonde til udvalget, som kunderne selv kan vælge til deres pensionsopsparing. Med de nye fonde styrker AP Pension selvvælgeruniverset og giver kunder, der ønsker større indflydelse på investeringerne, flere enkle muligheder med eksponering mod globale aktier, europæiske aktier, amerikanske aktier og emerging markets.
Ny analyse: Økonomien bremser danskernes mulighed for at skifte spor i arbejdslivet29.6.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et arbejdsmarked i forandring stiller nye krav til opkvalificering og sporskifte. Men for mange er økonomien den barriere, der står i vejen. Det viser en ny analyse fra Rambøll Management Consulting, udarbejdet for AP Pension.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum