Digital Dogme

Frontløbere på teknologiforståelse i uddannelsessystemet vinder prisen for årets digitale samfunds-impact

Del

For første gang nogensinde er prisen for årets digitale samfunds-impact blevet uddelt, og prisvinderne er direktør ved It-vest Michael E. Caspersen og professor Ole Sejer Iversen.

For første gang nogensinde er prisen for årets digitale samfunds-impact blevet uddelt, og prisvinderne er professor Ole Sejer Iversen, Aarhus Universitet(tv) og direktør ved It-vest Michael E. Caspersen(th). Prisen blev overrakt af André Rogaczewski, adm. direktør i Netcompany og formand for dommerpanelet. Foto: Jacob Nielsen.
For første gang nogensinde er prisen for årets digitale samfunds-impact blevet uddelt, og prisvinderne er professor Ole Sejer Iversen, Aarhus Universitet(tv) og direktør ved It-vest Michael E. Caspersen(th). Prisen blev overrakt af André Rogaczewski, adm. direktør i Netcompany og formand for dommerpanelet. Foto: Jacob Nielsen.

Baggrunden for prisen er at hædre et initiativ, en organisation eller en virksomhed, som har gjort en særlig indsats for at give et bredt udsnit af befolkningen mulighed for at løfte sine digitale kompetencer.

Michael E. Caspersen og Ole Sejer Iversen har samarbejdet tæt i mange år, og er begge prominente skikkelser i Danmark inden for teknologiforståelse, informatik og computationel tænkning.

De har haft stor indflydelse på integrationen af teknologiforståelse i det danske uddannelsessystem, især i folkeskolen. De har arbejdet intensivt med at integrere og udvikle teknologiforståelse og informatik gennem en række initiativer og forskningsprojekter på tværs af grundskole, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser.

Det var et par glade vindere der modtog prisen på konferencen Danmarks Digitale Kompetencer 2023.

”Det er en meget stor ære at modtage denne pris. It er en teknologi der strækker vores kognitive formåen og dermed ulig nogen anden teknologi menneskeheden har frembragt. Vi er endnu ikke i nærheden af at kunne begribe de muligheder og risici, det medfører. Men en ting er sikkert: hvis ikke alle børn og unge lærer det digitale sprog, vil det skabe en ekstrem ulighed, som vil afskære "analfabeterne" fra at kunne bidrage på lige fod til samfundet – ikke ulig det monopol kirken havde i middelalderen ift. latin og skriftsprog. Faren er dumme mennesker, ikke kloge robotter”, siger Michael E. Caspersen.

”Jeg er beæret over prisen og vil gerne dedikere den til alle de ildsjæle, lærere, forskere, ledere og interesseorganisationer, som har kæmpet for at give danske børn og unge digitale kompetencer i grundskolen og ungdomsuddannelser. Teknologiforståelse handler ikke bare om at uddanne til et fremtidigt arbejdsmarked. Det handler også om at danne og uddanne vores børn til at kunne deltage aktivt i udviklingen af vores samfund og stå vagt om vores basale værdier om åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Det kræver digital teknologiforståelse”, tilføjer Ole Sejer Iversen.

Dommerpanelet begrunder blandt andet valget af Michael E. Caspersen og Ole Sejer Iversen således:

De to har samarbejdet tæt i mange år, og er begge prominente skikkelser i Danmark inden for teknologiforståelse, informatik og computationel tænkning. Deres arbejde har haft en dybdegående indflydelse på integrationen af en almen it-faglighed i det danske uddannelsessystem. De har arbejdet intensivt med at integrere og udvikle teknologiforståelsesfaget i grundskolen og informatik i ungdomsuddannelserne gennem en række initiativer, udviklings- og forskningsprojekter på tværs af grundskole, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Deres arbejde har været drivende for udviklingen af den særlige danske tilgang til fagligheden, der kombinerer konkrete bruger- analyse- og design- og konstruktionsfærdigheder i én faglighed og således omfatter såvel et teknisk som et humant/socialt perspektiv på fagligheden.

Den danske model har høstet stor international anerkendelse, den har inspireret internationale anbefalinger, og tilgangen har haft stor betydning for EU-Kommissionens analyser og anbefalinger til medlemslandene. Når regeringen nu har besluttet, at vi skal have teknologiforståelse som en særskilt faglighed i den danske grundskole, så har Michael E. Caspersen og Ole Sejer Iversens arbejde afgørende betydning for, at vi har et fælles og fagligt begrebsapparat for, hvad denne nye faglighed indebærer.

Prisen blev overrakt af André Rogaczewski, adm. direktør i Netcompany og formand for dommerpanelet, på konferencen Danmarks Digitale Kompetencer 2023, der blev afholdt i Industriens Hus d. 6. december.

Om prismodtagerne:

Ole Sejer Iversen er professor i interaktionsdesign, og er leder af Center for Computational Thinking and Design ved Aarhus Universitet samt af det nationale Videnscenter for digital teknologiforståelse.

Michael E. Caspersen er direktør for It-vest – samarbejdende universiteter og adjungeret professor ved Aarhus Universitet.  It-vest er et uddannelses- og forskningssamarbejde mellem Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet,​​ der har til formål at styrke udbuddet af it-uddannelser i Vestdanmark, fremme det flerfaglige samarbejde inden for it og bidrage til, at digitale kompetencer inkluderes i alle uddannelser.

Dommerpanelet består af:

  • André Rogaczewski, Adm. direktør i Netcompany (formand)
  • Lilian Mogensen, Prof. bestyrelsesmedlem og rådgiver, fhv. direktør, ATP og Udbetaling Danmark
  • Nana Bule, Særlig rådgiver hos Goldman Sachs og formand for regeringens digitaliseringsudvalg
  • Louisa Loran, Head of Supply Chain & Logistics i Google
  • Henrik Lund, Adm. direktør i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, Københavns Kommune

Kontakter

Kontakter:
Ole Sejer Iversen, 5054 6778, oiversen@cc.au.dk
Michael E. Caspersen, 2338 2067, mec@it-vest.dk
Mette Beck-Nielsen, Adm. direktør i Digital Dogme, 2634 3294, mette@digitaldogme.dk

Følg pressemeddelelser fra Digital Dogme

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Digital Dogme

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye