Minister finder finansiering til ekstra togt for Skoleskibet Danmark i 2024
Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund søger Folketingets opbakning til at tilføre yderligere 10 mio. kr. til Skoleskibet Danmark i 2024. Med ekstrabevillingen kan det 90 år gamle skoleskib stævne ud på to togter næste år.
Siden 1933 har Skoleskibet Danmark givet unge mulighed for at sejle ud i verden og gennemføre den grundlæggende maritime uddannelses indledende elementer. Skibet, der sidste sommer kunne fejre sit 90-års jubilæum, er ejet af staten, men drives af den maritime uddannelsesinstitution MARTEC, som hvert år modtager et tilskud på 15,1 mio. kr. til formålet.
Nu søger uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund Folketingets opbakning til at tilføre yderligere 10 mio. kr. i 2024, så endnu flere unge kan stikke til søs med det traditionsrige skoleskib næste år. Ekstrabevillingen skal nemlig sikre, at skoleskibet kan drage ud på to togter i 2024.
Skibet har plads til 15 besætningsmedlemmer og 80 elever, som efter gennemført uddannelse kan søge beskæftigelse til søs eller søge videre til en række andre maritime uddannelser som f.eks. skibsfører, skibsmaskinist eller maskinmester. Den tremastede fuldrigger bruges desuden til repræsentative formål for både den danske stat og dansk erhvervsliv.
Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund siger:
- Skoleskibet Danmark skaber oplevelser for livet, stærke venskaber og nye karriereveje for mange unge. Det er samtidig en vigtig fødekæde til det blå Danmark, hvor der i øjeblikket er stor efterspørgsel på arbejdskraft. Derfor er jeg rigtig glad for, at det nu er blevet muligt at søge finansiering til et togt mere, så skibet kan lægge fra kaj to gange i 2024. Det vil betyde, at endnu flere unge kan få glæde af de muligheder, skoleskibet skaber.
Fakta
- Ekstrabevillingen finansieres af uforbrugte midler på Uddannelses- og Forskningsministeriets område.
- Folketingets Finansudvalg behandler aktstykket om finansiering af dobbelttogt for Skoleskibet Danmark i 2024 torsdag d. 14. december.
For yderligere oplysninger:
Pressehenvendelser kan rettes til Uddannelses- og Forskningsministeriets pressetelefon: 7231 8181 eller mail: presse@ufm.dk
Følg pressemeddelelser fra Uddannelses- og Forskningsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Uddannelses- og Forskningsministeriet
Christina Egelund: Vi har glemt betydningen af de sproglige kompetencer5.7.2025 16:37:30 CEST | Pressemeddelelse
I dag udløb fristen for at søge ind på en videregående uddannelse via kvote 1. I år har 85.508 søgt ind, hvilket er en lille stigning i forhold til sidste år. Færre vælger at søge ind på en sproguddannelse, hvilket uddannelses- og forskningsministeren kalder bekymrende.
Fyn får ny tandlæge- og tandplejeruddannelse18.6.2025 15:05:11 CEST | Pressemeddelelse
Et bredt politisk flertal har fordelt overskydende midler fra den politiske aftale om Flere og bedre uddannelsesmuligheder i hele Danmark. Resultatet er blandt andet nye tandlæge- og tandplejeruddannelser på Syddansk Universitet
Nyt initiativ skal få flere afrikanske studerende til Danmark og styrke samarbejdet med afrikanske universiteter13.6.2025 07:36:13 CEST | Pressemeddelelse
Udenrigsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet lancerer et nyt program på 430 mio. kr., der skal fremme partnerskaber mellem danske og afrikanske universiteter og få flere afrikanske studerende på studieophold i Danmark.
Minister lancerer nye priser: Hylder enestående, europæiske forskere og innovatører23.5.2025 10:15:29 CEST | Pressemeddelelse
Uddannelses- og forskningsministeren vil fejre europæisk forskning og dansk innovation. Prisen ’Into Change Award’ hylder europæiske forskere, der har udmærket sig gennem excellent forskning på højeste internationale niveau.
Minister er i Bruxelles for at præsentere planen for forskning, innovation og rum under dansk formandskab23.5.2025 07:31:30 CEST | Pressemeddelelse
Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund er i Bruxelles for at deltage i møde i Konkurrenceevnerådet. Her skal hun blandt andet præsentere sine ministerkollegaer for planerne for forskning, innovation og rum under det kommende danske EU-formandskab.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum