Ingeniørerne henter de højeste lønstigninger siden finanskrisen
IDAs privatansatte medlemmer har i gennemsnit fået en lønstigning på 6,5 pct. i 2023. Det er den højeste stigning siden finanskrisen. I samme periode har inflationen ligget på 0,9 pct. Det viser IDAs lønstatistik for 2023, som offentliggøres i dag.

Man kan ikke have åbnet mange aviser eller klikket ind på mange nyhedssider, uden at blive mødt med stribevis af artikler om mangel på arbejdskraft i Danmark. Og knapheden på arbejdskraft omfatter ikke mindst ingeniører, it-specialister og naturvidenskabelige kandidater.
Manglen materialiserer sig også i lønudviklingen, som i det forgange år har budt på pæne gennemsnitlige lønstigninger for IDAs medlemmer i den private sektor. IDAs lønstatistik for 2023 viser, at medlemmerne her i gennemsnit har fået en lønstigning på 6,5 pct. I samme opgørelsesperiode (september 2022-september 2023) har inflationen herhjemme ligget på 0,9 pct.
Blandt IDAs medlemmer i den offentlige sektor har den gennemsnitlige lønudvikling under ét ligget på 3,7 pct. De statsansatte medlemmer har haft en gennemsnitlig lønstigning på 3,4 pct., mens medlemmerne i kommuner og regioner har fået en lønstigning på 4,3 pct. i gennemsnit. I opgørelsesperioden (maj 2022-maj 2023) har inflationen ligget på 2,9 pct.
”Ingeniører, naturvidenskabelige kandidater og it-specialister er en mangelvare i rigtig mange virksomheder. Ledigheden blandt vores medlemmer er lav, som den i øvrigt har været i lang tid, og tilmed peger den seneste prognose på, at der også vil være efterspørgsel på IDAs medlemmer i en rum tid fremover," ” siger Malene Matthison-Hansen, formand for Ansattes Råd i IDA.
"Vi uddanner simpelthen alt for få vidensarbejdere med STEM-kompetencer, og vi formår heller ikke at tiltrække og fastholde nok højtuddannede specialister fra udlandet. Når varen er knap, stiger prisen. Og det slår i gennem på lønudviklingen, som giver en pæn gennemsnitlig reallønsfremgang for vores medlemmer på det private område i det forgange år,” siger hun.
Malene Matthison-Hansen peger på, at med en gennemsnitlig lønstigning på 6,5 pct. i den private sektor og dermed en reallønsudvikling på 5,6 pct. i gennemsnit, så har mange formentlig indhentet broderparten af den udhuling af købekraften, der ramte os med forrige års galoperende inflation.
”Mange af IDAs medlemmer er igen tilbage på sporet og har indhentet det tabte. Men vi er også bevidste om, at der er tale om gennemsnitlige lønstigninger. Så der er også medlemmer, der fortsat oplever, at deres købekraft ikke er, hvad den var for bare et par år siden,” siger hun.
Malene Matthison-Hansen forudser, at manglen på højtuddannede med kompetencer indenfor it, teknologi og naturvidenskab også vil påvirke lønudviklingen i de kommende år.
”Vores nyuddannede medlemmer er hurtige til at slå døren ind til arbejdsmarkedet. Historien om at akademikere uddannes til ledighed herhjemme, er og bliver en myte særligt for IDAs medlemsgrupper. Der er fuldt tryk på arbejdsmarkedet for STEM-uddannede med mange jobåbninger, og vi får mange ansættelseskontrakter omkring vores juridiske rådgivning. De gode tider ser ud til at fortsætte for den enkelte, men for Danmark som produktionsland og videnssamfund er det bekymrende. Vi ser flaskehalse i flere brancher, og det er gift for udvikling, fremdrift og velstand,” siger Malene Matthison-Hansen.
Hun opfordrer virksomhederne, der har ubesatte stillinger, til at kigge i retning af de internationale dimittender, der har taget deres uddannelse i Danmark og ønsker at blive her, og samtidig fokusere på mere målrettet på de allermest erfarne kræfter på arbejdsmarkedet.
”Når det gælder om at imødegå manglen på arbejdskraft, så er der helt sikkert noget at komme efter ved at rekruttere internationale dimittender. Jeg vil også kraftigt opfordre virksomhederne til at tage hånd om manglen ved at fokusere mere på deres seniormedarbejdere. Vi ved, at mange seniorer forlader arbejdsmarkedet ufrivilligt, fordi de simpelthen bliver afskediget, når de når en given alder. Det kan gøres bedre, og her er senioraftaler med øget fleksibilitet et oplagt værktøj til at fastholde de mest erfarne kræfter, der ønsker at blive på arbejdsmarkedet,” siger Malene Matthison-Hansen.
Kontakter
Mads Fiskerpressechef
Tlf:30240334mfi@ida.dkBilleder
Links
Følg pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
Massiv interesse for ingeniøruddannelserne5.7.2025 16:56:53 CEST | Pressemeddelelse
Civilingeniøruddannelsen er for andet år i træk den mest søgte
Facebook på kollisionskurs med danske brugere3.7.2025 13:28:59 CEST | Pressemeddelelse
Facebook vil have adgang til brugernes private billeder på telefonen, men otte ud af ti danskere opfatter deres billeder som lige så private som helbredsoplysninger, viser IDA-undersøgelse.
Hver femte arbejder et sted uden stressplan2.7.2025 07:45:02 CEST | Pressemeddelelse
Hvad skal du gøre, hvis du bliver ramt af stress? Det svæver i luften på mange arbejdspladser. Mange erhvervsaktive danskere aner ikke, hvor de skal gå hen, hvis stressen rammer, viser nye tal fra IDA.
Hver anden tager jobbet med på ferie1.7.2025 07:28:11 CEST | Pressemeddelelse
Over halvdelen af danskerne tjekker arbejdsmail og tager opkald i sommerferien – og for mange er det ikke frivilligt. Hver fjerde oplever, at arbejdsgiveren forventer, de står til rådighed. Det viser nye tal fra IDA.
Gratis internet på ferien kan blive dyrt29.6.2025 08:12:00 CEST | Pressemeddelelse
Kun under hver femte dansker holder sig fra åbne wifi, når de er på ferie, hvilket ellers er det smarteste, advarer it-sikkerhedsekspert.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum