Assens Kommune sparer klimaet for 153 tons CO2 hvert år
6.12.2023 09:52:37 CET | Assens Kommune | Pressemeddelelse
Fremover vil der hvert år blive udledt 153 tons CO2 mindre fra de bygninger, som er ejet af Assens Kommune. Det står klart efter, at kommunen de seneste to år har udført en lang række tiltag for at gøre bygningerne mere energivenlige.

”Som klimakommune arbejder vi hele tiden på, hvordan vi kan bidrage aktivt til en grønnere fremtid med mindre udledning af CO2. Det gør vi ved at investere i større naturprojekter med klimaperspektiver, kommunale elbiler, men vi gør det også ved at arbejde klima og bæredygtighed ind i vores nuværende og kommende bygningsmasse og energiforbrug”, fortæller formand for Miljø, Teknik og Planudvalget i Assens Kommune, Jens Jakobsen.
Assens Kommune er en de 20 første klimakommuner, som fik lagt en klimastrategi og en klimahandleplan.
”I handleplanen kigger vi både på, hvordan vi reducerer den CO2-udledning, som sker i Assens Kommune som geografisk område, men den handler i høj grad også om, hvordan kommunen som virksomhed kan reducere vores aftryk på klimaregnskabet”, fortæller Sanne Munk Doll, klimakoordinator i Assens Kommune.
Og her har et af punkterne været at energirenovere kommunens bygninger:
”Vi nedlægger samtlige oliefyr i de kommunale bygninger og skifter til mere grøn varme, i form af fjernvarme og varmepumper, vi har udskiftet en stor del af belysningen rundt om i de kommunale bygninger til LED, og så har vi også lavet energioptimering af ventilationsanlæg og udskiftet flere døre og vinduer”, fortæller Torben With Lohmann, og fortsætter:
”Med de projekter som er gennemført og de projekter, som bliver udført i den kommende tid, har vi sparet i alt 153 tons CO2 årligt på de kommunale bygninger. Det svarer til en reduktion på 13 procent i forhold til, hvad bygningerne samlet set udleder. Den reduktion er jeg ret stolt af”, fortæller han.
Kontakter
Jens JakobsenFormand for Miljø, Teknik og PlanudvalgetAssens Kommune
Tlf:21 60 82 83Sanne Munk DollKlimakoordinatorAssens Kommune
Tlf:23 34 99 29Torben With LohmannVedligeholdelsesansvarlig i Byggeri og EjendommeAssens Kommune
Tlf:24 66 64 49Om Assens Kommune
I vores fællesskab er der hjerterum, albuerum og højt til loftet. Vi har plads både til dem, der bidrager til fællesskabet og til dem, der har brug for det. Hos os lever det gode nærdemokrati og aktive medborgerskab.
Følg pressemeddelelser fra Assens Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Assens Kommune
Ny pulje skal give mulighed for flere oplevelser langs BronzeBanen19.10.2026 13:55:07 CEST | Pressemeddelelse
Nu åbner muligheden for at søge støtte fra en ny oplevelsespulje og få hjælp til at realisere gode idéer, der kan styrke oplevelser langs BronzeBanen til gavn for både lokale og besøgende.
Her er det nye navn til stien på banestrækningen5.10.2026 18:30:50 CEST | Pressemeddelelse
Nu har Kultur- og Fritidsudvalget i Assens Kommune vedtaget, hvad den nye sti på den gamle banestrækning i Assens Kommune skal hedde. Udvalget har valgt et navn, som både refererer til jernbanehistorikken og den historiske fortælling om bronzealderfyrsterne ved Flemløse og Voldtofte.
Bevægelsesleg bliver nu en større del af hverdagen på tre SFO’er5.10.2026 10:06:37 CEST | Pressemeddelelse
Nyt projekt i tre SFO’er i Assens Kommune skal give børnene en mere aktiv fritid med flere muligheder for bevægelse gennem leg.
Markant fald i skolefravær blandt elever i juniormesterlære1.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mindre fravær, mere energi og en plan for fremtiden. Det er noget af det 16-årige Lucas Ribau-Storm har fået ud af at være i juniormesterlære. Og han er langt fra den eneste.
Assens Kommune har iværksat målrettet handleplan for at sikre patientsikkerhed efter kritisk tilsyn25.9.2026 12:05:33 CEST | Pressemeddelelse
Styrelsen for Patientsikkerhed har varslet et påbud til Center for Rehabilitering og Akutpleje på baggrund af et tilsyn. Assens Kommune har i forlængelse af påbuddet midlertidigt nedjusteret antallet af borgerpladser fra 21 til 11 som led i en målrettet handleplan for at genoprette patientsikkerheden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum