Assens Kommune sparer klimaet for 153 tons CO2 hvert år
Fremover vil der hvert år blive udledt 153 tons CO2 mindre fra de bygninger, som er ejet af Assens Kommune. Det står klart efter, at kommunen de seneste to år har udført en lang række tiltag for at gøre bygningerne mere energivenlige.

”Som klimakommune arbejder vi hele tiden på, hvordan vi kan bidrage aktivt til en grønnere fremtid med mindre udledning af CO2. Det gør vi ved at investere i større naturprojekter med klimaperspektiver, kommunale elbiler, men vi gør det også ved at arbejde klima og bæredygtighed ind i vores nuværende og kommende bygningsmasse og energiforbrug”, fortæller formand for Miljø, Teknik og Planudvalget i Assens Kommune, Jens Jakobsen.
Assens Kommune er en de 20 første klimakommuner, som fik lagt en klimastrategi og en klimahandleplan.
”I handleplanen kigger vi både på, hvordan vi reducerer den CO2-udledning, som sker i Assens Kommune som geografisk område, men den handler i høj grad også om, hvordan kommunen som virksomhed kan reducere vores aftryk på klimaregnskabet”, fortæller Sanne Munk Doll, klimakoordinator i Assens Kommune.
Og her har et af punkterne været at energirenovere kommunens bygninger:
”Vi nedlægger samtlige oliefyr i de kommunale bygninger og skifter til mere grøn varme, i form af fjernvarme og varmepumper, vi har udskiftet en stor del af belysningen rundt om i de kommunale bygninger til LED, og så har vi også lavet energioptimering af ventilationsanlæg og udskiftet flere døre og vinduer”, fortæller Torben With Lohmann, og fortsætter:
”Med de projekter som er gennemført og de projekter, som bliver udført i den kommende tid, har vi sparet i alt 153 tons CO2 årligt på de kommunale bygninger. Det svarer til en reduktion på 13 procent i forhold til, hvad bygningerne samlet set udleder. Den reduktion er jeg ret stolt af”, fortæller han.
Kontakter
Jens JakobsenFormand for Miljø, Teknik og PlanudvalgetAssens Kommune
Tlf:21 60 82 83Sanne Munk DollKlimakoordinatorAssens Kommune
Tlf:23 34 99 29Torben With LohmannVedligeholdelsesansvarlig i Byggeri og EjendommeAssens Kommune
Tlf:24 66 64 49Om Assens Kommune
I vores fællesskab er der hjerterum, albuerum og højt til loftet. Vi har plads både til dem, der bidrager til fællesskabet og til dem, der har brug for det. Hos os lever det gode nærdemokrati og aktive medborgerskab.
Følg pressemeddelelser fra Assens Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Assens Kommune
Lea og 47 andre unge er klar til juniormesterlære i Assens Kommune5.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra det kommende skoleår træder den nye juniormesterlæreordning i kraft. Udskolingseleverne får dermed mulighed for at tage en mere praktisk og erhvervsrettet afgangseksamen, hvor 1-2 dage om ugen tilbringes i praktik i en virksomhed. Den mulighed er der 48 elever i de kommende 8. og 9. klasser i Assens Kommune, der gerne vil benytte sig af.
Jordfordeling til nyt vådområde er kommet på plads29.4.2025 10:15:38 CEST | Nyhed
Nu er et nyt natur- og vådområde på 124 ha på vej ved Frøbjerg og Orte. Og takket være et fantastisk samarbejde, er jordfordelingen kommet på plads på rekordtid for et projekt af denne størrelse.
Ældrelov: Assens Kommune ruster sig til helhedsplejen med helt ny organisering9.4.2025 11:44:39 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. juli træder den nye Ældrelov i kraft. Med den følger nye pleje- og omsorgsforløb, som Social- og Ældreudvalget i Assens Kommune har sendt i høring. Og nu er planen for den administrative organisering også på plads med 4 nye helhedsplejegrupper, hvor hjemmeplejens enheder og sygeplejen samles.
Ny borgerrådgiver ansat i det Nord-Vestfynske1.4.2025 11:59:32 CEST | Pressemeddelelse
Maiken Hansen er netop ansat som ny borgerrådgiver i Assens, Middelfart og Nordfyns Kommuner med start 1. maj 2025. Det står klart efter, at byrådene i alle tre kommuner har godkendt ansættelsen af Maiken Hansen.
400.000 havørreder sættes ud på Fyn – og det bliver ikke sidste gang31.3.2025 10:25:02 CEST | Pressemeddelelse
Havørred Fyns årlige udsætning af små havørreder på Fyn og Øerne gentages for 35. gang fra d. 7.-10. april, hvor næsten 400.000 såkaldte smolt slippes løs i de fynske vandløb. Det sker som resultat af et kæmpestort frivilligt engagement, og det kommer også til at ske de kommende år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum