Emirates forventer 1 million flyrejsende i december – og mange af dem er danskere

Hvis du vælger at rejse med Emirates i december, vil du blive budt velkommen med traditionelle julelækkerier og festlige måltider både i Emirates' lounges og ombord på flyet. Luftfartsselskabet forventer at betjene 1 million rejsende i løbet af december, og ruten mellem København og Dubai er særdeles populær omkring jul og i vinterferien.
I perioden omkring jul, nytår og vinterferien oplever luftfartsselskabet Emirates altid en travl sæson – også i Danmark, hvor mange søger mod varmere himmelstrøg. Allerede nu er antallet af reservationer på flyselskabets ruter fra København til Dubai og videre ud i verden markant højere end samme periode sidste år.
- Der er stadig ledige pladser frem til jul, men fra 1. juledag og frem til starten af januar er der ved at være udsolgt, og tendensen med fyldte fly fortsætter ind i februar og selvfølgelig især i forbindelse med vinterferien i uge 7, siger Emirates danske landechef, Morten Balk.
- Danskerne rejser igen i år væk fra kulden. De populære destinationer Dubai, Thailand, Bali, Mauritius og Vietnam har fået selskab af Sydafrika og Australien, fortsætter han.
En duft af jul i Emirates' lounges
De fjerne rejsemål giver et stop-over i Dubai lufthavn, og svinger man forbi en af Emirates' mange lounge-områder, dufter der allerede brunt og brændt fra de mange juleinspirerede retter, snacks og varme drikke. I First og Business Class Lounge byder køkkenet på stegt kalkunbryst med tranebærsauce, sukkerglaserede kastanjer, rosenkål og lækre nye kartofler. Og på Business Class Lounge serveres der endda også julemiddag – her kombineret med fristende desserter som kirsebærconfit, julekage, ingefærkrydret pære/chokoladepralinékage og en syrlig og forfriskende tranebærsorbet. Er julemenuen ikke helt nok til at stille sulten, så kan man justere med æblekage og honningkageis eller få en varm honningkagelatte, en karamel/nøddemokka eller cocktails og mocktails af Emirates' egne mixologer.
Julen fortsætter ombord
Det er selvfølgelig ikke kun på landjorden, at Emirates markerer julen. I hele december måned serverer Emirates traditionen tro juleinspirerede måltider og snacks i alle kabiner på relevante ruter. Business- og Premium Economy Class-passagerer kan vælge juleretter såsom citronmarinerede kongerejer eller en skandinavisk inspireret gravadlaks med ingefær, kandiseret appelsin og Sevruga-caviar.
Hovedretten består af stegt kalkun med skysauce, glaserede kastanjer, braiseret rødkål, ristet græskar, dampede rosenkål og cremet kartoffelgratin. Dessertkortet omfatter julepudding med crème anglaise, hvid chokoladekage med hindbærcurd eller en krydret tranebærkage.
Rejsende på Economy Class bydes ligeledes på en julemenu med stegt kalkun eller kyllingeroulade med kastanjefyld, ristede kartofler med persille og sæsonens grøntsager, efterfulgt af en overdådig frugtkage med appelsinsauce.
39 nye julefilm til rejsen
Julen er fyldt med traditioner – og blandt dem hører en række klassiske julefilm, mange bare skal se for at den rette julestemning kan indfinde sig. Emirates har fundet hele 39 julefilm frem, og de ligger klar på den populære ice-platform – Emirates' prisvindende underholdningssystem ombord.
Blandt årets nyheder er How to Ruin the Holidays, Christmas with the Campbells og Mistletoe Ranch samt klassikere som Last Christmas, The Holiday, Elf, Polarekspressen og endda Rudolf med den røde tud fra 1964.
Er der stadig rejsetid, der skal udfyldes, så er der også et udvalg af 19 julespecials og -shows, herunder The Office Christmas Special, Mariah Carey: Merry Christmas to All!, Dolly Parton's Mountain Magic Christmas og til bagedyst-fans: The Great Christmas Bake Off.
De yngste er der selvfølgelig også tænkt på med hits som How To Train Your Dragon: Homecoming, Merry Madagascar, Kung Fu Panda Holiday og The Doc McStuffins Christmas Special.
Skal der jul i ørerne undervejs, så er der 26 album med julemusik fra kunstnere som Ariana Grande, Andrea Bocelli, Michael Bublé, Sia, Frank Sinatra, Elvis Presley, Ella Fitzgerald og mange, mange flere.

December til februar er travle rejsemåneder
Emirates anbefaler, at man planlægger sin rejse grundigt, hvis man rejser i december. I løbet af de fleste december-weekender forventes det, at over 75.000 Emirates-passagerer dagligt vil rejse fra Dubai International Airport.
Ankom gerne i god tid, op til 3 timer før afgang, og tjek, hvornår du skal boarde dit fly, så du når helt frem til gaten i rette tid. Dubai Internationale Lufthavn har et bredt udvalg af indchecknings- og bagageafleveringsmuligheder, inklusive Emirates City Check In & Travel Store, nye indcheckningsområder for First og Business Class i Dubai International Airport samt mulighed for at tjekke ind hjemmefra.
Download Emirates-appen og tjek ind online
Download Emirates-appen for nem adgang til alle oplysninger om din flyrejse. Book og ændr flyvninger, download digitalt boardingpas til de fleste destinationer, få besked om din flyvning, se hvilke måltider der serveres, forudbestil dit varme måltid på Business Class, book chaufførservice og vælg de film, du ved, du vil se om bord.
Aflevér din bagage dagen før hjemrejse
Som rejsende med Emirates kan du aflevere din bagage i Dubai Lufthavn op til 24 timer før afrejse uden ekstra omkostninger.
Hurtig indtjekning hos Emirates City Check In & Travel Store
Spar tid i lufthavnen og check ind i Emirates City Check-In and Travel Store i ICD Brookfield Place, Dubai International Financial Centre (DIFC) i stedet. Den ligger praktisk i hjertet af forretningsdistriktet, og her kan Emirates-kunder checke ind, aflevere bagage og nyde de lækre omgivelser fra 24 timer og indtil 4 timer før afgang. Der er åbent fra kl. 8:00 til 22:00 dagligt via selvbetjente indtjekningskiosker.


Nøgleord
Kontakter
Karsten KeinickeSeniorrådgiverFRIDAY
Tlf:+45 60 830 230emirates@fday.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Emirates
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Emirates
Emirates inviterer unge danskere til at tage karrieren til nye højder16.10.2025 15:45:08 CEST | Pressemeddelelse
Emirates er midt i en af sine største globale ansættelsesrunder nogensinde og planlægger i årene 2025-2026 at ansætte omkring 17.000 nye medarbejdere globalt. Nu inviterer luftfartsselskabet unge danskere til at blive en del af eventyret, når Emirates afholder åben Cabin Crew rekrutteringsdag i København den 18. oktober.
Emirates og AC Milan forlænger ikonisk partnerskab15.10.2025 14:44:05 CEST | Pressemeddelelse
Emirates fortsætter som hoved- og trøjesponsor for AC Milan og forlænger dermed et af fodboldens længstvarende og mest succesfulde samarbejder.
Emirates introducerer nye services for rejsende med særlige behov13.10.2025 13:01:45 CEST | Pressemeddelelse
PRESSEMEDDELELSE: Emirates lancerer nu en række nye services, der skal gøre flyrejser lettere for passagerer med særlige behov, både i Danmark og i resten af verden. Tiltagene gør det enklere at planlægge, rejse og få støtte hele vejen fra Københavns Lufthavn til Dubai og videre ud i Emirates’ netværk af mere end 140 destinationer.
Emirates Skywards 25-årsjubilæum: 25 dage med præmier og én hovedpræmie på 1 million Miles26.9.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
PRESSEMEDDELELSE: Emirates Skywards, det prisbelønnede loyalitetsprogram fra Emirates og flydubai, fejrer sit 25-års jubilæum. Programmet, der i dag har mere end 37 millioner medlemmer verden over - heraf 154.000 i Danmark - markerer milepælen med 25 dage fyldt med præmier, bonus Miles og overraskelser fra 25. september til 20. oktober.
Kaviar og Dom Pérignon: Emirates tilbyder en førsteklasses smagsoplevelse ombord4.9.2025 11:00:11 CEST | Pressemeddelelse
Rejsende på First Class kan læne sig tilbage og nyde ubegrænsede mængder af særligt udvalgt kaviar ombord på Emirates-flyvninger. Kaviaren har vist sig at være en eftertragtet delikatesse i luften, og Emirates har i år serveret hele 30 procent mere af den luksuriøse spise. Kaviaren serveres naturligvis med en helt særlig Dom Pérignon Vintage-champagne, som Emirates har eneret på at servere i de højere luftlag.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum