Lokationen for Skole OL-finalen 2024 er på plads
Billund Idrætscenter kommer til at danne rammen for liv og glade dage, når idrætscentret i juni 2024 slår dørene op for en olympisk by til Skole OL-finalen, hvor en masse forskellige sportsgrene vil udspille sig i børnehøjde, ligesom der bliver inviteret til et brag af en folkefest.

Efter et grundigt forarbejde, hvor en lang række interessenter har været involveret, har Billund Kommune valgt, at idrætscentret i Billund bliver lokationen for Skole OL-finalen 2024.
”Som hjemsted for Børnenes Hovedstad er det helt naturligt for os, at vi bruger Billund Idrætscenter til at opbygge en skoleolympisk by skabt på børnenes præmisser, hvor de trygt kan afprøve deres færdigheder og gå rundt mellem alle sportsgrenene. Ved idrætscentret kan vi sikre nærhed mellem sportsgrenene, så dem, der for eksempel deltager i Bueskydning, kan fornemme, at der bliver dystet i Cricket lige ved siden af. Vores vision er at skabe en fortættet stemning med oplevelsen af, at deltagerne og tilskuerne går rundt i en børneolympisk by,” siger Stephanie Storbank, borgmester i Billund Kommune.
Idrætscentret giver mulighed for at samle sportsgrenene, ligesom det vil kræve et minimum af afspærring og transport af børn rundt i byen. Samtidig åbner der snart en forbindelse mellem Møllevej og Grenevej, som skaber mulighed for at få busser ind og ud.
Planen er, at der bliver afviklet et spændende og anderledes motionsløb, som udelukkende kan afvikles på trygge stier, så veje ikke skal spærres af, og børnene ikke skal krydse store veje.
”Fairplay og fællesskab er afgørende værdier for vores tilgang til Skole OL. Derfor glæder vi os til at samle foreningslivet på tværs af alle kommunens stærke byer. Vi er nemlig optagede af at sikre en tæt forbindelse til det eksisterende foreningsliv, så OL-værtskabet kan leve videre i foreningerne og på skolerne, når den sidste finale er afviklet i Billund Kommune, siger Simon Nicolajsen Jørgensen, udvalgsformand for Teknik, Plan og Kultur i Billund Kommune og fortsætter:
Derfor håber jeg, at alle foreningerne og skolerne rundt omkring i hele kommunen bakker op om og deltager i det store sportsevent i børnehøjde, ligesom jeg håber, at mange borgere på tværs af kommunen har lyst til at tage del i festen og vil besøge området - enten som tilskuer til Skole OL Finalen eller til Folkefesten.”
Skole OL-finalen finder sted den 11. til 14. juni 2024 og er for elever fra 4.-8. klasse. I løbet af hele skoleåret deltager klasser rundt omkring i landet i undervisningsforløb og lokalstævner i samarbejde med deres lokale idrætsforeninger. De vindende klasser fra hvert lokalstævne får en billet til Skole OL-finalen.
Fakta
- Billund Kommune er i perioden 2021 til 2024 værter for Skole OL-finalen.
- Formålet med Billund Kommunes værtskab er at give børn og unge adgang til idrætsfællesskaber i og uden for skolen, så bevægelse bliver en naturlig del af deres liv.
- 6.928 elever fra 314 klasser og 176 skoler deltog i 2023 i Skole OL-finalen, som blev afholdt i Travbyen.
- FIIBL har undersøgt, hvilken værdi det giver at være vært for Skole OL-finalen, hvis man ser og bruger de muligheder, det giver. De konkluderer blandt andet, at Billund Kommunes værtskab for Skole OL-finalen har styrket samarbejdet mellem kommunen, skolerne og de lokale foreninger og været med til at udvikle idrætsområdet i kommunen. Læs rapporten.
Kontakter
Mia JosiassenKommunikationschef
Tlf:20 25 20 86mjos@billund.dkFølg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
Legens Festival er godt på vej i Hejnsvig9.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Elever fra 7. klasse på Hejnsvig Skole er godt i gang med forberedelserne til Legens Festival, som afholdes den 11. juni. En festival, hvor legen bliver hyldet på tværs af Billund Kommunes skoler og dagtilbud. I Hejnsvig planlægger skolen og børnehaven bl.a. et optog gennem byen, en fremvisning for forældrene og en filmpremiere.
Søg støtte til arrangementer under Grindsted Festuge 20258.5.2025 13:20:47 CEST | Pressemeddelelse
Lokale aktører kan nu søge Grindsted Festugepuljen og blive en del af festugeprogrammet, der finder sted fra den 20. til 31. august. Ansøgningsfristen er den 1. juni 2025.
Spørgeskemaundersøgelse kortlægger livet i Billund Kommune5.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan er det at bo og arbejde i Billund Kommune, og hvor bredt er kendskabet til kommunens rolle som hjemsted for Børnenes Hovedstad? Det har Billund Kommune spurgt både borgere og medarbejdere om, og resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen ligger nu klar.
Ny børneskabt festival på vej: Skole- og dagtilbud skal afholde Legens Festival30.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Leg åbner en verden af muligheder for børn og unge, og der er indført en legende tilgang på tværs af dagtilbud og skoler i Billund Kommune. Det bliver markeret med Legens Festival den 11. juni, hvor legen bliver hyldet som en årlig tilbagevendende begivenhed for skoler og dagtilbud i Billund Kommune.
Kids Tour kommer til Grindsted24.4.2025 10:11:15 CEST | Pressemeddelelse
Grindsted danner igen i år rammen for Danmarks største og sjoveste cykelløb for børn, når Kids Tour kigger forbi den 17. maj. Her får børn i alderen 3-10 år mulighed for at være cykelstjerner for en dag.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum