Det Kongelige Teater præsenterer: Indenfor murene - dansk teaters store klassiker i stjernebesat nyopsætning på Gamle Scene
Det Kongelige Teaters 275-års jubilæum markeres med premiere på nyopsætningen af Henri Nathansens eviggyldige drama Indenfor murene den 19. januar 2024 på Gamle Scene. Den ikoniske klassiker iscenesættes af Skuespilchef Morten Kirkskov og byder på et stjernebesat cast med bl.a. Jens Albinus, Bodil Jørgensen, Lars Brygmann, Stine Stengade og Emile Kroyer Koppel.

Henri Nathansens klassiker er ikke uden grund et af de mest spillede danske dramaer. Indenfor murene havde urpremiere på Det Kongelige Teaters Gamle Scene i 1912 - samme scene, som dramaet nu igen udfolder sig på.
Indenfor murene er fortællingen om, hvad det vil sige at høre til og være tvunget til at gøre op med alt det, der binder ens verden sammen. Instruktør og skuespilchef Morten Kirkskov udtaler:
"Indenfor murene udfordrer tidløse spørgsmål om tilhørsforhold, forsoning og kærlighed. Nathansens dybt rørende skuespil mister tilsyneladende aldrig sin relevans og vil altid inspirere os til at forandre verden til det bedre. Vi glæder os til at bringe denne historie til live på scenen igen."
Indenfor murene opsættes i anledning af Det Kongelige Teaters 275-års jubilæum og vil efter spilleperioden på Gamle Scene tage på danmarksturné, så endnu flere danskere landet over kan få glæde af den gribende klassiker.
Handlingen
Trods pres udefra hersker der fred og sammenhold indenfor i det jødiske hjem hos familien Levin. Alt er tilsyneladende, som det skal være, indtil den unge datter, Esther, forelsker sig i sin kristne lærer, Jørgen Herming, hvis farfar for år tilbage afviste at hjælpe familien Levin med et lån, blot fordi de var jøder, og hvis far har nægtet Levin en stilling i sin bank, af samme grund. Fortidens had vækkes til live, og kampen for kærlighed og forandring begynder. Faren Adolf Levin sætter sig imod ægteskabet, men indvilliger i at møde Herming til en middag, og herfra tilspidses dramaet yderligere.
Kan familierne rumme de omvæltninger, der følger med et nyt slags liv, eller vil hadet sejre over håbet om en bedre verden?
Stjernebesat klassiker
Når et af de mest spillede danske dramaer igen finder vej til Gamle Scene, kan publikum glæde sig til at opleve nogle af vor tids største danske skuespillere i forestillingens ikoniske roller. Bodil Jørgensen og Jens Albinus indtager rollerne som ægteparret Levin, mens Lars Brygmann og Stine Stengade kan ses som hr. og fru Herming. I rollen som familien Levins unge datter Esther kan teaterpublikummet se frem til at stifte bekendtskab med det unge talent Emilie Kroyer Koppel, der sidste år imponerede med sin hovedrollepræstation i Malou Reymanns film Ustyrlig og også har gjort sig bemærket på tv i blandt andet Bille Augusts Netflix-produktion Ehrengard: The Art of Seduction og i DR’s dramaserie Nordland ‘99. Indenfor murene bliver Kroyer Koppels debut på den store teaterscene.
Læs mere om forestillingen her.
Fakta om Indenfor murene:
Scene: Gamle Scene, Det Kongelige Teater
Forestillingens forventede varighed: 2 timer og 35 minutter inkl. pause
Sprog: Dansk
Spilleperiode: 19. januar 2024 til 17. februar 2024. Forestillingen tager efterfølgende på danmarksturné.
Medvirkende:
Adolf Levin: Jens Albinus
Sara Levin: Bodil Jørgensen
Esther Levin: Emilie Kroyer Koppel
Jørgen Herming: Joachim Kubel
Etatsråd Herming: Lars Brygmann
Etatsrådinde Herming: Stine Stengade
Hugo Levin: Emil Prenter
Jakob Levin: Zaki Nobel
Dina Levin: Jela Natius Abildgaard Meyer: Nicolai Dahl Hamilton Lille Sara: Livia Teodora Lupu / Frederikke Kofoed Heiberg
Hushjælp hos Levins: Lene Strate
Tjener hos Hermings: Jakob Haahr Andersen
Holdet bag:
Dramatiker: Henri Nathansen
Iscenesættelse: Morten Kirkskov
Scenografi og kostumedesign: Steffen Aarfing
Lysdesign: Ulrik Gad
Lyddesign: Mogens Laursen Hastrup
Koreografi: Sofie Akerø
Kontakter
Sandra Nynne VognstrupPR- og presseansvarlig, skuespil
Tlf:+45 22 86 30 94sany@kglteater.dkBilleder

Følg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Written on Skin2.9.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Operaen Written on Skin er udråbt til et musikalsk mesterværk og en af de bedste operaer i det 21. århundrede – nu får den Danmarkspremiere på Det Kongelige Teater.
Det Kongelige Teaters børneunivers i Stærekassen modtager et stort bidrag fra Nordea-fonden1.9.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med et generøst bidrag på over 27 mio.kr. til det kommende børneunivers i Stærekassen, sikrer Nordea-fonden at Det Kongelige Teater kan fortsætte sin ambitiøse strategi om at gøre scenekunst tilgængeligt og relevant for mange børn og unge.
Meget mere Bournonville25.8.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med premieren på ”La Ventana” og ”Kermessen i Brügge” den 30. august på Gamle Scene introduceres to nye kræfter, der skal føre arven fra August Bournonville videre i Den Kongelige Ballet.
Øl, kulisse og tyroler-techno22.8.2025 11:11:06 CEST | Pressemeddelelse
Store Scene i Skuespilhuset bliver omdannet til et forlystelsesparadis med et stort pariserhjul i centrum, når scenekunstkollektivet Regimentet med husinstruktør Anna Balslev i spidsen opfører den tragikomiske klassiker Kasimir og Karoline.
Italiensk eftermiddag med Det Kongelige Operakor15.8.2025 12:12:07 CEST | Pressemeddelelse
Sangere fra Det Kongelige Operakor tager publikum med på en rejse gennem italiensk opera.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum