DGI trækker sig fra byggeprojekt ved Vejle Bibliotek

5.12.2023 14:30:46 CET | DGI | Pressemeddelelse

Del

DGI’s landskontor skal flytte fra Vingsted til Vejle by. DGI har deltaget i et udbud fra Vejle Kommune om at bygge nyt omkring området ved Vejle Bibliotek, men DGI har i december trukket sig fra udbuddet.

DGI har meddelt Vejle Kommune og medarbejderne på DGI's landskontor, at man stopper projektet med at bygge og etablere et nyt landskontor i forbindelse med Vejle Bibliotek og Kulturhus. Årsagen er, at de stigende byggepriser har gjort et nybyggeri på de krævede 3.000 kvadratmeter for dyrt.

”I DGI har vi haft et spændende og yderst konstruktivt forløb i tæt samarbejde med Vejle Kommune om at konkretisere projektet ved biblioteket i Vejle. Desværre må vi konstatere, at projektet ikke kan realiseres indenfor den økonomi, som DGI har til rådighed til etableringen af et nyt landskontor. Derfor har vi besluttet at stoppe projektet,” siger Søren Hjørlund, der er direktør for stabsfunktionerne i DGI.

DGI arbejder fortsat med at etablere et nyt landskontor i Vejle by.

I Vejle Kommune er der forståelse for beslutningen, selvom perspektiverne for et naboskab var gode. 

“Vi har haft en god proces med DGI, hvor vi har afsøgt mulighederne i et godt naboskab. At DGI er nødt til at trække sig nu, er selvfølgelig ærgerligt, men helt forståeligt. Vi arbejder ufortrødent videre med Vejle Kommunes nye bibliotek og kulturhus, fx har vi i aften fuldt hus til dialogmiddag med borgerne på biblioteket. Vi ønsker DGI alt muligt held og lykke med at finde det rigtige sted og vi er glade for, at det fortsat bliver i Vejle,” siger Sofie Plenge, direktør for kultur og sundhed i Vejle Kommune.

Kontakter

Søren Hjørlund, direktør for stabsfunktionerne i DGI, tlf. 2333 8512.

Sofie Plenge, direktør for kultur og sundhed, Vejle Kommune, tlf. 6060 9923

DGI arbejder målrettet for at styrke motion og breddeidræt i Danmark. Vi tror på glæden ved idræt og på styrken i foreningsfællesskabet. DGI's 6600 foreninger har over 1,7 mio. medlemmer. 

Følg pressemeddelelser fra DGI

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DGI

DGI’s hovedbestyrelse indstiller Christian Budde som kandidat til posten som landsformand25.9.2026 21:23:49 CEST | Pressemeddelelse

Det er den tidligere rådmand i Aarhus Christian Budde, DGI’s hovedbestyrelse indstiller som kandidat til posten som landsformand. Valget finder sted på årsmødet lørdag den 7. november 2026. Her skal DGI’s delegerede vælge en ny landsformand som afløser for Charlotte Bach Thomassen, der stopper efter otte år. Næstformand i DGI, Mogens Kirkeby, fremhæver Christian Buddes politiske profil, brede samfundsengagement og evne til at formidle foreningslivets betydning. ”Først og fremmest er jeg glad for, at Christian Budde har sagt ja til at stille op. Han har et stærkt kendskab til samfundet og politik, både nationalt og lokalt, og det er en stor styrke i arbejdet med at sikre de bedste rammer for foreningslivet og videreudvikle DGI som samfundsaktør. Christian Budde vil blive en stærk stemme for foreningerne og DGI’s medlemmer,” siger Mogens Kirkeby. Christian Budde siger om sit kandidatur, at han vil arbejde for, at DGI bliver en vigtig del af løsningen på store samfundsudfordringer. ”DGI’s

Torben Svejgård fra Ry er ny formand i DGI Tennis: "Idrætten har dannet mig. Det vil jeg gerne give videre"9.6.2026 20:23:10 CEST | Pressemeddelelse

Den erfarne idrætsentusiast, erhvervsmand og bestyrelsesmedlem Torben Svejgård er valgt som ny formand for DGI Tennis. Med en enorm erfaring fra både det frivillige foreningsliv og fra erhvervslivet vil den nye formand arbejde for at gøre de danske foreninger bedre og sikre, at nye generationer af frivillige også fremover får det danske idrætsliv til at blomstre.

Torben Svejgård er ny formand i DGI Tennis: "Idrætten har dannet mig. Det vil jeg gerne give videre"9.6.2026 20:17:19 CEST | Pressemeddelelse

Den erfarne idrætsentusiast, erhvervsmand og bestyrelsesmedlem Torben Svejgård er valgt som ny formand for DGI Tennis. Med en enorm erfaring fra både det frivillige foreningsliv og fra erhvervslivet vil den nye formand arbejde for at gøre de danske foreninger bedre og sikre, at nye generationer af frivillige også fremover får det danske idrætsliv til at blomstre.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye