Live Nation og Smash!Bang!Pow! præsenterer:Sydafrikansk stjernefrø giver dansk koncert
5.12.2023 16:00:00 CET | Live Nation Denmark ApS | Pressemeddelelse
Tyla, der har hittet globalt med ”Water” og arbejdet sammen med Travis Scott og Marshmello, giver koncert i Amager Bio den 24. marts 2024.

Tyla er blot 21 år gammel, men hun har allerede skrevet sydafrikansk musikhistorie. For med kæmpehittet ”Water”, der er gået top-10 i bl.a. hjemlandet, England, Australien og Sverige, har hun som den første sydafrikanske musiker i 55 år(!) sparket døren ind til den prestigefulde amerikanske singlehitliste ”Billboard Hot 100”. Tilmed som den yngste sydafrikaner nogensinde.
”Water” har ikke bare slået Tylas navn fast med store typer internationalt via mere end 200 millioner streams på Spotify. Nummeret er også udkommet i remixudgaver med superstjernerne Travis Scott og Marshmello, og så har det sikret hende en nominering til Grammy 2024 i kategorien ”Best African Music Performance”.
”Water” er ikke bare en sensuel banger i særklasse; med sit fabelagtige miks af 90’er-klingende R&B og den særlige sydafrikanske house-subgenre amapiano er den et fremragende eksempel på, hvordan afrikansk pop i disse år hitter globalt uden at miste sit eget unikke og lokale særkende. Tyla værner da også om sine afrikanske rødder og har for nylig skrevet på Instagram: ”African music is going global and I’m so blessed to be one of the artists pushing the culture”.
Det sydafrikanske stjernefrø tager hul på et nyt kapitel i 2024, hvor hun har teaset for, at hendes debutalbum udkommer. Som om udsigten til nye numre ikke var nok, kan hendes danske fans ovenikøbet også se frem til at opleve Tyla live, når hun sætter gang i en gigantisk dansefest i Amager Bio, hvor hun står på scenen den 24. marts.
Det bliver en unik mulighed for at opleve Tyla i relativt intime rammer, inden hun for alvor slår igennem som en international superstjerne.
Billetpriser: 235 kr. + gebyr
Billetsalget starter fredag 8. december kl. 10.00 via livenation.dk og ticketmaster.dk
Live Nation presale for nyhedsbrevsmodtagere og via livenation.dk starter torsdag 7. december kl. 12:00
Kontakter
PresseLive Nation
presse@livenation.dkBilleder
Links
Følg pressemeddelelser fra Live Nation Denmark ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Live Nation Denmark ApS
JAKOB SVENDSENS ’TROR JEG NOK’ ER TILBAGE PÅ DE DANSKE VEJE24.4.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Jakob Svendsen er en af landets mest nærværende og energiske komikere, og nu fortsætter han succesen med sit show “Tror Jeg Nok” på en omfattende tour rundt i Danmark. Med sin særlige evne til at kombinere høj energi, skarpe observationer og selvironisk charme inviterer han publikum ind i et univers, hvor tro og tvivl går hånd i hånd, og hvor hverdagens små absurditeter bliver til store grin.
Burhan G indtager Royal Arena24.4.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En aften, der løfter publikum tættere på himlen.
Eva Dahlgren giver koncert i DR Koncerthuset, Studie 2 d. 25. november 202624.4.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Live Nation & DR Koncerthuset Præsenterer: EVA DAHLGREN DR KONCERTHUSET, STUDIE 2 25. NOVEMBER 2026
Claus Hempler i DR Koncerthuset, Koncertsalen i 2026!22.4.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Claus Hempler annoncerer nyt album og udvider turnéen i 2026 til bl.a. DR Koncerthuset, Koncertsalen den 24. oktober!
JONATHAN spiller i STORE VEGA d. 17. marts 202714.4.2026 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
JONATHAN STORE VEGA 17. MARTS 2027
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum