CO2-udledningen fra københavnernes forbrug skal halveres frem mod 2035

Selv om København var den første hovedstad i verden med et mål om klimaneutralitet i 2025, og selv om København allerede har nået det 70 pct. mål, som Danmark først skal nå i 2030, er københavnernes udledninger stadig alt for store, hvis man også medregner udledningerne fra alle de produkter og varer, som borgere og virksomheder forbruger.

Det er baggrunden for, at Københavns Teknik- og Miljøudvalg mandag aften har besluttet, at det skal være et mål at halvere CO2-udledningen fra københavnernes forbrug i det videre arbejde med den kommende Klimaplan 2035.

”Vi bliver nødt til at måle CO2-udslippet på en fundamental anden måde og sætte et helt nyt mål om at nedbringe CO2-udledningen også for københavnernes forbrug. Ellers tager vi ikke ansvar for vores reelle klimaftryk,” siger Line Barfod, teknik- og miljøborgmester i København.

Langt igen

Den årlige CO2-udledning for hver københavner målt inden for bygrænsen vil om kun få år i begyndelsen af 2026 være nede på ét ton. Dermed vil København allerede være i mål med, hvad en verdensborgers CO2-udledning skal være nede på i år 2050 for at kunne leve op til Paris-aftalens mål om at begrænse temperaturstigningerne til et godt stykke under to grader.

Problemet er dog, at billedet ser helt anderledes ud, hvis man også kigger på, hvad københavnernes forbrug fører til af CO2-udledning uden for kommunegrænsen.

Så er den gennemsnitlige københavners udledninger snarere 10 ton om året. Langt over den gennemsnitlige verdensborgers udledninger på seks ton. Og langt, langt over hvad klimaet kan klare, hvis alle forbrugte ligesom københavnerne. Udledningerne skal være ned på tre ton i 2030 og et ton i 2050.

”København har nedbragt udledningerne inden for kommunegrænsen enormt meget det seneste årti, også selv om der fortsat mangler nogle store tiltag som en trængselsafgift og CO2-fangst på ARC. Udover det er der ikke meget mere, vi kan gøre inden for bygrænsen, hvis det virkelig skal nytte. Derfor må vi også begynde at lave planer og mål for vores forbrug og den del af CO2-udledningen, der sker uden for byen,” siger Line Barfod.

Mad, transport og bolig

En halvering af den gennemsnitlige københavners udledning fra ti til fem ton ventes at blive hjulpet på vej af udviklingen. Derfor er det reelt kun tre ton, som gennemsnitskøbenhavnerens udledninger fra forbrug skal sænkes med.

For at nå det mål vil der skulle gennemføres indsatser inden for forbrugsområder som fødevarer, byggeri og bolig, mobilitet, rejser og oplevelser, forbrugsprodukter, energiforbrug og kommunens indkøb.

”De store kilder til københavnernes udledning af CO2 er maden, transporten og boligen. Ændringer her kommer meget tættere på vores hverdag og vaner end ændringer i vores varme- og elforsyning, som den enkelte forbruger ikke mærker direkte,” siger Line Barfod

Derfor er det også nogle andre politiske værktøjer, der skal til ifølge teknik- og miljøborgmesteren.

”Vi har faktisk gode erfaringer med at skabe den slags forandring. Mange sorterer deres affald selv om de ikke er tvunget til det, fordi vi stiller forskellige containere op. Mange tager cyklen i stedet for bilen, fordi vi har lavet gode og brede cykelstier,” siger Line Barfod.

Ukendt land

Københavns borgerrepræsentation vedtog i 2021 at igangsætte arbejdet med en ny 2035 Klimaplan. Arbejdet har tre pejlemærker omkring klimapositivitet, halvering af udledninger fra forbrug, og halvering af udledninger fra kommunens indkøb.

”Vi kommer til at skulle træde nogle nye stier. Vi kender heller ikke i dag alle virkemidlerne til at halvere udledningerne fra københavnernes forbrug i 2035. Men vi kan på den anden side se, at det ikke er uoverkommeligt. Kommunen har en nøglerolle i at skabe rammerne for at gøre det så nemt som muligt at træffe de klimavenlige valg i hverdagen,” siger Line Barfod.

Klimaplan 2035 skal endeligt vedtages af Borgerrepræsentationen ultimo 2024.