Kræft i flere omgange: Ny forskning viser risikoen for ny kræft
Ny stor undersøgelse sætter tal på, hvor mange danske kræftpatienter, der får ny kræft. Resultaterne kan pege på hvilke grupper af patienter man skal være særligt opmærksom på, og det kan bruges i forebyggelse og opfølgning.

I en ny undersøgelse har forskere fra Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning undersøgt, hvor mange kræftpatienter, der får en ny kræftsygdom senere i livet. Der er altså ikke tale om tilbagefald, men om at patienterne får en helt ny kræftsygdom.
Undersøgelsen omfatter 27 kræftformer og med data fra godt 457.000 danskere over 40 år er undersøgelsen en af de største af sin slags, og det er en af de få, der er foretaget på voksne kræftpatienter. Den viden den giver, kan være et vigtigt værktøj for både de tidligere kræftpatienter og deres læger:
- Vi har nu et grundigt overblik over hvor mange kræftpatienter der får ny kræft, hvilke kræfttyper de hyppigst får og hvilken ny kræft der er størst risiko for, afhængig af hvilken sygdom man allerede har haft. Det giver et godt fingerpeg om, hvilke patientgrupper man især skal holde øje med, siger seniorforsker Trille Kjær fra Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning, som har stået i spidsen for den nye forskning.
Kan hjælpe med tidlig opsporing af ny kræft
Mellem de 27 kræftformer er det forskelligt, hvor mange der får kræft igen, ligesom det varierer hvilken type af ny kræft, der er hyppigst. Ser man på tallene på tværs af al kræft, er lungekræft den hyppigste anden kræftform, men dykker man ned i tallene for en specifik kræftform som f.eks. kræft i tyndtarmen, er den hyppigste anden kræftform her bugspytkirtelkræft.
I undersøgelsen har forskerne også set på de kræftformer, der skyldes livsstil, og resultaterne understreger endnu engang værdien af at sætte ind og forebygge disse kræftformer både i forbindelse med risikoen for at få kræft for første gang og risikoen for at få en ny kræft efterfølgende.
Tallene viser nemlig, at hvis man har fået en kræftform, der i overvejende grad skyldes alkohol, rygning, kost eller virus, har man højere risiko for at få en ny kræftform med samme årsag.
I den sammenhæng er rygning en særlig markant risikofaktor. Kræftpatienter, som en gang har haft en kræftsygdom, der skyldes rygning – f.eks. lungekræft eller blærekræft – har nemlig 73 pct. større risiko for at få en ny kræftsygdom, der skyldes rygning, end de patienter hvis første kræftsygdom ikke skyldes rygning.
Den nye undersøgelse er netop offentliggjort i et af verdens førende videnskabelige tidsskrifter, Lancet Oncology.
Resultaterne er offentliggjort her: Kjaer TK. et al: The cumulative incidence of new primary cancers in a large nationwide population based retrospective cohort study of 457,334 Danish cancer survivors. Lancet Oncology
Det viser undersøgelsen
I undersøgelsen beregner forskerne hvor mange kræftpatienter, der efter endt behandling rammes af ny kræft. Efter fem år har 6,3 pct. fået en ny kræftsygdom, efter 10 år er tallet 10,5 pct. mens 13,5 pct. har fået en ny kræftsygdom 15 år efter den første kræftsygdom.
Forskerne samarbejder
Den nye undersøgelse er udført i et samarbejde mellem forskere fra Livet efter Kræft, Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning, CASTLE – Kræftens Bekæmpelses Nationale Forskningscenter for Senfølger hos Kræftoverlevere, Afdeling for Kræftbehandling og Urologisk afdeling ved Rigshospitalet, Kræftafdelingen ved Sjællands Universitetshospital, det Norske Cancerregister og Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG).
Kontakter
Mette Vinter WeberPresse- og kommunikationsrådgiver i Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning
Tlf:28952828mvw@cancer.dkOm Kræftens Bekæmpelse
Kræftens Bekæmpelse er Danmarks største sygdomsbekæmpende forening. Vi arbejder med forskning i kræft, forebyggelse og støtte til patienter og pårørende. Vores mål er, at færre får kræft, at flere overlever kræft - og at flere får et bedre liv med og efter kræft.
Besøg os på Cancer.dk.
Følg pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Kræftens Bekæmpelse: Glædeligt at politiet får røgfri arbejdstid5.2.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Politiet indfører nu røgfri arbejdstid for samtlige knap 18.000 medarbejdere. Dermed er vejen banet for, at flere statslige arbejdspladser kan gå i samme fodspor og bidrage til at skabe sunde rammer på arbejdspladsen, mener man hos Kræftens Bekæmpelse.
Ny undersøgelse: Forældres baggrund påvirker børns kræftoverlevelse4.2.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Børn af ikke-vestlige indvandrere har lavere sandsynlighed for at overleve kræft.
Kun hver femte dansker ved, at selv et lille alkoholforbrug øger risikoen for kræft20.1.2025 07:21:02 CET | Pressemeddelelse
Det er ikke kun storforbrugerne, der risikerer af blive syge af alkohol, advarer Kræftens Bekæmpelse.
Kræftens Bekæmpelse roser oplæg til ny Kræftplan15.1.2025 12:05:00 CET | Pressemeddelelse
Tidlig diagnostik, hjælp til senfølger og lægen som tovholder er blandt 11 nye anbefalinger til Kræftplan V. Initiativerne kan forbedre kræftområdet betydeligt, mener Kræftens Bekæmpelse.
Ny forskning: Hormonprævention forbundet med lille øget risiko for børneleukæmi14.1.2025 11:02:57 CET | Pressemeddelelse
Stort skandinavisk studie finder sammenhæng mellem hormonprævention og børneleukæmi, men risikoen for den enkelte er lille.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum