30% af dit indkøb er statsafgifter
Når danskerne handler dagligvarer, lander tre ud ti kroner i statens lommer i form af moms og afgifter. To ud af kronerne er moms, den sidste krone er særlige punktafgifter.
De Samvirkende Købmænd har på baggrund af data fra købmændene dannet sig et billede af en ”almindelig” indkøbskurv, og hvad der i gennemsnit handles for. Det viser, at vi i gennemsnit handler varer for 153 kroner hver gang vi handler fødevarer og andre daglige fornødenheder. Dette dækker naturligvis over store forskelle.
På den baggrund er andelen af moms og afgifter beregnet - og konklusionen er - at der betales ca. 45 kroner i direkte afgift for indkøbet på de 153 kroner. Dertil kommer emballageafgift og de skatter og afgifter, som købmanden senere skal betale.
”For den enkelte dansker betyder det i runde tal, at når man handler for lidt mere 100 kroner dagligvarer, skal du betale cirka 153 kroner for indkøbet på grund af moms og afgifter,” siger Jannick Nytoft, der er adm. direktør for De Samvirkende Købmænd.
Momsen er den største ”synder”
Momsen er ikke overraskende den største afgift. Danmark har en af de højeste momssatser i EU, og Danmark er det eneste EU-land, der ikke har differentierede momssatser. Men ca. 14-15 kroner i indkøbet går til punktafgifter – f.eks. afgifter på chokolade, is, kaffe, tobak og øl.
”Danmark er det eneste EU-land med en afgift på chokolade og anden slik. Danmark er også det eneste EU-land uden en differentieret moms og langt de fleste lande i EU har en reduceret momssats for fødevarer. Udover Danmark er det faktisk kun Bulgarien, Estland og Litauen, der ikke har en differentieret moms på fødevarer.”
Lad os nu få en fødevaremoms ”Helt tilbage i 2017 fremlagde Saneringsudvalget for punktafgifter en række forslag til oprydning i afgifterne. Nogle forslag er blevet gennemført og andre er ikke. Det er vores klare holdning, at det er tid til at revidere de mange afgifter og samtidig se på mulighederne for en differentieret moms på fødevarer,” siger Jannick Nytoft.
Vedhæftede filer
Om De Samvirkende Købmænd
Vi passer godt på de danske købmænd.
Med De Samvirkende Købmænd har danske købmænd en slagkraftig brancheorganisation, der sætter mange "fingeraftryk" i dansk erhvervslovgivning.
Medlemskredsen omfatter ca. 1.500 supermarkeder, discountbutikker, nærbutikker og convenience. DSK har også samtidig et tæt samarbejde med de to grossister i den frie sektor: Dagrofa og REMA Distribution.
I daglig tale siger vi, at DSK’s formål er at passe godt på den danske købmand. Mere formelt formuleret, så er DSK’s erklærede formål at skabe de bedst mulige vilkår for selvstændige forretningsdrivende i dansk dagligvarehandel.
Følg pressemeddelelser fra DSK - De Samvirkende Købmænd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DSK - De Samvirkende Købmænd
Butikstyverier i Danmark når nye højder – konsekvenserne er massive!21.1.2025 11:56:06 CET | Pressemeddelelse
Antallet af butikstyverier stiger dramatisk og ventes at nå knap 28.000 anmeldelser i 2024 – en stigning på 13 % fra året før. Dette koster dagligvarebranchen over 2 milliarder kroner, og konsekvenserne mærkes bredt: fra øget økonomisk pres til utryghed blandt medarbejdere og kunder.
Danskernes jule- og nytårsindkøb: Små ændringer i budget og fokus på det grønne21.12.2024 09:35:50 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse viser, at seks ud af ti danskere forventer at bruge omtrent det samme på julemiddagen som sidste år.
Butikstyveri koster dagligvarehandlen over 2 mia. kroner i 202418.12.2024 13:22:39 CET | Pressemeddelelse
Antallet af butikstyverier fortsætter med at stige i Danmark, og dagligvarebranchen står over for tab, der overstiger 2 mia. kroner i 2024.
4 ud af 10 danskere accepterer butikstyveri10.12.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse fra De Samvirkende Købmænd (DSK) viser, at næsten fire ud af ti danskere ikke fuldt ud afviser butikstyveri, og hele 10 procent mener, at butikstyveri i visse tilfælde kan forsvares.
Digital alderskontrol kan være på vej i dagligvarebutikkerne4.12.2024 06:47:24 CET | Pressemeddelelse
67% af danskerne bakker op omkring brugen af digital alderskontrol til at begrænse de unges adgang til alkohol og nikotin.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum