Ny erhvervskundechef i Andelskassen kommer med stort lokalkendskab
Kasper Kragh Overvad er ny erhvervskundechef i Andelskassen i Randers. Han kommer med solidt lokalkendskab, og så arbejder han ud fra et mindset om, at alle har brug for gode relationer.

Kasper Kragh Overvad er ægte randrusianer. Han er vokset op lige uden for Randers og bor nu i byen sammen med sin familie. Store dele af hans næsten 17-årige karriere i bankbranchen har også været i og omkring Randers. Han har blandt andet arbejdet fem år i Arbejdernes Landsbanks filial i Randers og senest 1,5 år i Jyske Banks afdeling i byen. Nu er Kasper skiftet til Andelskassen i Randers – en bank med fokus på gode relationer.
”Andelskassens værdier om gode relationer stemmer godt overens med mine egne værdier. Jeg gør meget for at pleje og udvikle langvarige relationer. I samarbejdet med mine kunder har vi en gensidig tillid, åbenhed og ærlighed. Mine kunder mærker, at jeg har en reel interesse i dem og deres virksomhed, og jeg går gerne et spadestik dybere for at lære dem godt at kende,” siger Kasper og fortsætter
”Jeg har været lokal hele mit liv, og den lokale nærhed er vigtig for mig. Jeg ved, det også betyder noget for virksomhederne i og omkring Randers, at ens bank er tæt på og hurtigt kan rykke på beslutninger, og det oplever jeg, vi er i Andelskassen,” siger Kasper.
Netop det lokale kendskab spiller en stor rolle i Kaspers rådgivning. Han har et stort netværk i og omkring Randers, og han ser masser af potentiale i det lokale erhvervsliv. Og så er det vigtigt for ham, at kunderne ved, at han ikke er længere end et opkald væk.
”Der er virkelig mange veldrevne virksomheder i Randers og omegn, og samtidig er det et område i rivende udvikling. Som virksomhedsejer er virksomheden ens hjertebarn, og det motiverer mig at gøre en forskel som deres økonomiske sparringspartner. Det gør jeg bedst ved at være tæt på, og mine kunder ved, at de nemt kan få fat på mig for økonomisk sparring og vejledning,” fortæller Kasper.
Kasper bor sammen med sin kæreste og deres to børn på 5 og 1,5 år. I fritiden spiller Kasper padel med venner og bekendte, og så mødes han gerne med gode kammerater og roder med gamle veteranbiler.
Kontakter
Maria BuggeKommunikationskonsulentKommunikation og marketing
Tlf:87993074mbm@andelskassen.dkDanske Andelskassers Bank – i daglig tale Andelskassen – er en børsnoteret bank med hovedkontor i Hammershøj og 18 afdelinger rundt i landet. I hele organisationen tager vi afsæt i, at vi tror på, at alle har brug for gode relationer. Det er det, der får os til at sige højt, at vi er mere end bare en bank. Vi er mennesker, der interesserer os for andre mennesker. Det præger vores rådgivning af både privat- og erhvervskunder.
Følg pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S
Ny flot pannabane til Romalt IF7.4.2025 13:22:00 CEST | Pressemeddelelse
Andelskassen i Randers og Sparinvest har sponsoreret en ny pannabane til Romalt IF.
”Jeg arbejder på at finde løsninger, der skaber værdi”21.3.2025 06:50:00 CET | Pressemeddelelse
Signe Midtgaard Sørensen er startet som finanstrainee i Andelskassen i Randers. Med en løsningsorienteret tilgang arbejder hun for at skabe en tillidsfuld relation til kunderne, så de føler sig trygge og godt klædt på til at træffe deres finansielle beslutninger.
”Jeg vil gerne have en stærk relation til alle mine kunder”4.3.2025 06:51:00 CET | Pressemeddelelse
Linda Koll Kronborg er ny kunderådgiver i Andelskassen i Svendborg. Hun kommer med stor erfaring som kunderådgiver og glæder sig til at opbygge gode relationer med kunderne og rådgive dem der, hvor de er i livet.
Ny erhvervschef: ”Vi skaber værdi gennem gode relationer”3.3.2025 06:51:00 CET | Pressemeddelelse
Andelskassen i Ikast og Herning har ansat Ulrik Petersen som erhvervschef, og man skal ikke tale længe med Ulrik Petersen, før det står klart, at han er drevet af at opbygge relationer.
Bedste regnskab siden børsnotering20.2.2025 07:57:58 CET | Pressemeddelelse
Danske Andelskassers Bank har i 2024 offentliggjort meget tilfredsstillende delårsregnskaber. Banken, der til juni flytter sit hovedsæde til Aarhus, leverer nu endnu et rekordregnskab, der samtidig er det bedste resultat før skat siden børsnoteringen i 2011.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum