Foreningerne fra Mødestedet besøgte i dag de nye lokaler i Grindsted Bymidte
4.12.2023 16:50:36 CET | Billund Kommune | Pressemeddelelse
De foreninger, der i dag hører til på Mødestedet, var inviteret med på rundtur til de nye lokaler i Grindsted Bymidte. Under rundturen var der fokus på besigtigelse og dialog, hvor de frivillige gav praktiske inputs til brugen og den videre indretning af lokalerne.

Parterne bag Budget 2024 vil gerne i dialog og inddrage foreningerne fra Mødestedet i forhold til brugen og den nærmere indretning af de nye lokaler, så deres behov bliver tilgodeset i den videre proces frem mod flytningen.
Foreningerne var derfor i dag inviteret med på en rundtur til de nye lokaler, hvor der blev stillet en bus til rådighed, som fragtede de frivillige fra Vestjysk Bank og Kinobygningen til Frivilligcentret på Nymarksvej.
”Det er vigtigt, at vi finder gode løsninger, som sikrer, at de aktiviteter, som Grindsteds mange engagerede frivillige står i spidsen for, kan fortsætte i andre lokaler. Politisk har vi besluttet, at de fysiske rammer skal ændres, og vi vil gerne stille nye lokaler til rådighed i Grindsted Bymidte, så vi sammen kan skabe liv og aktivitet, når de gode aktiviteter fortsætter i andre rammer," siger Ann Charlotte Gaardsvig Vilstrup, formand for Voksenudvalget i Billund Kommune (S) og fortsætter:
"Samtidig er jeg og mine kollegaer bag Budget 2024 meget fokuseret på at inddrage de frivillige i forhold til brugen og indretningen af lokalerne. Derfor vil jeg gerne sige tak til de fremmødte for en god dag med fokus på sammen at finde løsninger.”
Under rundturen fik foreningerne blandt andet at se, at lokalerne i banken bliver betjent af tre opgange, hvoraf to af dem er med elevator, hvor der er plads til en kørestol med ledsager.
Den videre proces
Tanken er, at de frivillige, der indtil nu har hørt til på Mødestedet og Nordre Skole, fremover skal huses i Vestjysk Banks lokaler på Borgergade, i Kinobygningen og i Frivilligcentrets lokaler på Nymarksvej.
Billund Kommune undersøger derfor muligheden for at indgå en lejeaftale med Vestjysk Bank, der tager højde for behov for mulige ombygninger med fokus på toiletforhold, trappelift og ramper visse steder i bygningen, hvor det kan blive nødvendigt.
Samtidig kører der en proces med de frivillige, der i dag hører til på Nordre Skole, som bliver inviteret til en tilsvarende rundtur i starten af januar. De to ”spor” bliver tænkt sammen, men da foreningerne har forskellige behov, kører det som to koordinerede processer.
Kontakter
Mia JosiassenKommunikationschef
Tlf:20 25 20 86mjos@billund.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
Stil op til skolebestyrelsesvalg og gør en forskel27.3.2026 08:52:57 CET | Pressemeddelelse
Der skal vælges nye forældrerepræsentanter til skolebestyrelserne på Billund Kommunes folkeskoler. Hvis du vil være med til at gøre en forskel for børnenes skolegang og have indflydelse på skolernes udvikling, så meld dit kandidatur til skolebestyrelsesvalget senest den 29. april.
Tilmeldingen for arrangører til SommerSjov 2026 er åbnet24.3.2026 15:15:00 CET | Pressemeddelelse
Billund Kommune åbner nu for tilmelding til årets SommerSjov-program, og alle foreninger, organisationer og andre aktører inviteres til at byde ind med aktiviteter til kommunens børn og unge i sommerferien.
Billund Kommunes folkeskoler har Jyllands bedste løfteevne23.3.2026 12:35:46 CET | Pressemeddelelse
I Billund Kommune bestod 3,6 procent flere skoleelever end forventet folkeskolens afgangseksamen i 2024. Det er tredjebedst blandt alle landets kommuner og bedst i Jylland. Det konkluderer en nyligt udgivet analyse fra tænketanken CEPOS.
Ny vandre- og cykelrute i Hejnsvig fortæller landskabets historie20.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Lørdag den 28. marts indvies en helt ny oplevelsesrute i Hejnsvig, hvor besøgende gennem skulpturer, infotavler og lydfortællinger kan få et unikt indblik i landskabets historie. Ruterne omfatter både rundture i Hejnsvig By og i oplandet - bl.a. Grene Sande, Gyttegård Plantage og Fugdal Mose. Den nye attraktion indvies med en festlig indvielse i Hejnsvig, hvor alle er velkomne til at deltage.
Her er de nominerede til Sports- og Kulturgalla 202618.3.2026 16:00:00 CET | Pressemeddelelse
Sports- og Kulturgalla 2026 nærmer sig med hastige skridt, og i dag kan sløret løftes for årets nominerede til priserne, der uddeles ved showet i MAGION fredag den 8. maj.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum







