Tomme facader i danske storbyer: Omfanget af ledige butikslejemål er det højeste i to år
Ifølge en ny rapport fra EjendomDanmark er butikstomgangen nu på det højeste niveau siden 2021. Alene det seneste kvartal er omfanget af ledige butikslejemål steget med 0,4 procentpoint på landsplan, og det skyldes primært en kedelig udvikling i landets to største byer.

Tomme butiksfacader præger i stigende grad det danske bybillede. Det viser en ny rapport fra EjendomDanmark, der netop har opgjort den såkaldte butikstomgang til den højeste i to år.
Tomgangen, der beskriver omfanget af ledige butikslejemål, er steget til 7,6 procent i 4. kvartal, hvilket er en kvartalsvis stigning på 0,4 procentpoint og en stigning på 0,9 procentpoint i forhold til oktober 2022.
Til sammenligning er det historiske gennemsnit for butikstomgangen i perioden 2000-2023 på 6,7 procent.
”Landets to største byer har begge oplevet væsentligt flere ledige butikslokaler i den seneste tid, og det er det, der især påvirker det landsdækkende gennemsnit, ” siger Bjarke Roed-Frederiksen, der er økonomisk konsulent i EjendomDanmark, og uddyber:
”De fysiske butikker har længe kæmpet med internetbutikkerne om de handlendes gunst. Læg dertil, at begge butikstyper har lidt under vigende salg i takt med tiltagende inflation. Omstruktureringer i flere af de store supermarkedskæder fører også til midlertidig tomgang, mens butikker skifter indretning og navn på facaden.”
Flere ledige butikslejemål i Aarhus og København
I Aarhus er tomgangen steget fra 7,2 til 8,3 procent det seneste kvartal, imens den for det øvrige Midtjylland er uændret:
”De mindre butikker i Aarhus må finde sig i, at en større del af salget flytter mod de store butikscentre i omegnen af Aarhus og over på internettet. Mens der fortsat er god efterspørgsel efter lejemål indrettet til for eksempel frisører, skønhed og helse, har tøj-, legetøj og skobutikker det sværere."
Samme tendens ses i hele Region Hovedstaden, hvor der også er blevet flere ledige butikslejemål. Det gælder særligt i København centrum. I indre by har der været en kvartalsvis stigning på 0,9 procentpoint, hvilket betyder, at tomgangen for området nu er på 8,2 procent.
”Butikslivet i København er naturligvis også ramt af de ændrede forbrugsmønstre med øget handel i store butikscentre og online. Selvom turismen i København er ved at vende tilbage efter corona-årene, er der fortsat langt færre krydstogtsturister end før corona. Det rammer især de allermest centralt beliggende butikker.”
I øvrige Københavns Kommune er butikstomgangen steget med 0,2 procentpoint til 5,9 procent.
Region Sjælland topper listen med flest ledige butikker
Regionen med den højeste tomgangsprocent er fortsat Region Sjælland. Her er tomgangen nu på 8,7 procent, hvor den i sidste kvartal blev opgjort til 8,5 procent.
For Vest- og Sydsjælland er tomgangen på 10,4 procent, imens den for Østsjælland er under landsgennemsnittet med 6,8 procent.
”Det indikerer, at man nogle steder i udkantsområderne også oplever udfordringer med at tiltrække lejere til butikslokaler. Og at efterspørgslen efter butikslejemål endda er endnu mindre end i de større byer,” siger Bjarke Roed-Frederiksen.
Nøgleord
Kontakter
Cathrine Bøgh SørensenPressekonsulent
Tlf:93107001cbs@ejd.dkVedhæftede filer
EjendomDanmark er brancheorganisationen for ejere, udlejere og administratorer af fast ejendom i Danmark. Vores medlemmer er blandt andet pensionskasser, ejendomsselskaber, ejendomsadministratorer, grundejerforeninger, forsikringsselskaber og pengeinstitutter, fonde, advokater, ejendomsmæglere samt entreprenører, arkitekter og ingeniører.
Følg pressemeddelelser fra EjendomDanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra EjendomDanmark
Samarbejde sætter ny standard for juridisk informationssøgning1.10.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
EjendomDanmark og Pandektes har indgået et samarbejde om en ny Al-drevet platform. Platformen indeholder alt relevant juridisk indhold inden for leje- og foreningsretten kombineret med den nyeste teknologi, der sikrer, at du som praktiker altid har svarene lige ved hånden.
Flertallet af danske seniorer foretrækker at bo til leje25.9.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere end hver anden dansker over 65 år vil realistisk set vælge en lejebolig som deres næste hjem, viser en ny analyse. Ifølge EjendomDanmark skyldes det blandt andet lejeboligens fleksibilitet, lavere vedligeholdelsesbehov og økonomiske tryghed – en tendens, der også ses i befolkningen generelt.
7 ud af 10 lejere foretrækker, at deres næste hjem bliver en lejebolig24.9.2025 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne foretrækker lige så ofte en lejebolig som en ejerbolig, når de realistisk vurderer deres næste bolig, viser en ny analyse. Ifølge EjendomDanmark understreger det, at lejeboligen er et aktivt tilvalg, og at der fortsat er behov for et blandet boligmarked.
Store dilemmaer i grøn omstilling af bygninger12.9.2025 06:10:00 CEST | Pressemeddelelse
En række dilemmaer kan spænde ben for en grøn omstilling af ejendomsbranchen. Det viser en ny kortlægning.
Rekordfå ledige lejeboliger i hele landet: I Aarhus er boligjagten sværest2.9.2025 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny analyse fra EjendomDanmark viser, at den landsdækkende boligtomgang er historisk lav på 2,3 procent – med Aarhus som den største drivkraft. Udviklingen understreger, at det er vigtigt at sikre boliger nok til fremtiden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum