BESTSELLER vil investere op til 700 millioner kroner i vedvarende energi i Bangladesh
Planerne om et banebrydende offshore vindenergiprojekt i Bangladesh får nu støtte fra den danske modevirksomhed, som vil investere op til 700 millioner kroner i vedvarende energiløsninger i et af sine vigtige produktionslande. Ambitionen bag den største bæredygtighedsrelaterede investering i BESTSELLERs historie er at begrænse udledningen af drivhusgasser i modeindustriens værdikæde.
I 2028 kan energi skabt af havvindmøller strømme ud i elnettet i Bangladesh og forsyne blandt andet virksomheder med vedvarende energi. Det er ambitionen bag et stort offshore vinderenergiprojekt i Bangladesh, hvor mange internationale modevirksomheder har produktion og dermed interesse i at styrke den grønne energiinfrastruktur. En af dem er BESTSELLER, som nu støtter udviklingen af landets første havvindmøllepark.
”I BESTSELLER er vi fast besluttet på at forbedre vores klimaaftryk og i højere grad støtte og fremskynde den grønne omstilling i modeindustrien. Vi ser gode og betydningsfulde initiativer, ikke mindst i Danmark, men der er også behov for, at vi hjælper med at tage ansvar for den grønne omstilling i lande, hvor forudsætningerne er mere vanskelige. Ambitionen om at bidrage til at bane vej for en vedvarende energiinfrastruktur i Bangladesh er et af mange skridt, som vi kan tage for at reducere udledningen af drivhusgasser vores indirekte værdikæde. Vi bakker stolt og helhjertet op om opgaven,” siger Anders Holch Povlsen, CEO og ejer i BESTSELLER.
Konkret vil BESTSELLER investere op til 700 millioner kroner i vindprojektet, hvilket udgør en del af den samlede projektinvestering. Beløbet er den største bæredygtighedsrelaterede investering i modevirksomhedens historie.
Vigtigheden af partnerskaber
Vindprojektet ud for kysten ved Bangladesh er initieret af Copenhagen Infrastructure Partners (CIP), en af verdens førende fondsforvaltere indenfor investeringer i grønne energiprojekter, og lokale partnere. BESTSELLERs investering sker i samarbejde med svenske H&M Group gennem et initiativ fra nonprofitorganisationen Global Fashion Agenda (GFA), der ønsker at samle væsentlige aktører i den globale modebranche om at udvikle industrien i en mere bæredygtig retning – senest med særligt fokus på skalering af vedvarende energi i produktionslande.
Adgang til vedvarende energi er nødvendig, hvis vi skal begrænse modeindustriens emissioner, og kollektiv handling er afgørende for at bane vej for nye løsninger. Jeg er stolt over at kunne præsentere denne industri-ledede investering i nødvendig, vedvarende energiinfrastruktur i Bangladesh, som er et af modebranchens vigtige produktionslande. Global Fashion Agenda og Copenhagen Infrastructure Partners inviterer andre interessenter i og uden for modeindustrien til at deltage i projektet,” siger Thomas Tochtermann, bestyrelsesformand i Global Fashion Agenda.
Et af mange skridt
I modeindustrien står den indirekte udledning af drivhusgasser fra eksempelvis materialeproduktion og leverandører typisk for 90-95 procent af modevirksomhedernes samlede emissioner. For at nedbringe og minimere udledningen i sin værdikæde arbejder BESTSELLER tæt sammen med sine leverandører for at sætte mål for reduktioner og støtte overgange til vedvarende energikilder. I 2022 gjorde BESTSELLER det blandt andet muligt for sine tekstilproducenter i Bangladesh at investere i solcelleanlæg på deres faciliteter.
"At reducere vores klimaaftryk og ikke mindst nedbringe den indirekte udledning i vores værdikæde, hvor udledningen er størst, er en væsentlig udfordring for både vores virksomhed og den samlede globale modeindustri. Det er vigtigt at anerkende, at vi stadig har en lang rejse foran os, og at der er mange nødvendig og vigtige skridt at tage. Et af dem er at investere markant og ambitiøst i Bangladesh, som vi gør nu,” siger Anders Holch Povlsen.
Dansk samarbejde
Copenhagen Infrastructure Partners har i de senere år udviklet og skabt en række grønne energiprojekter, der alle har som formål at bidrage positivt til den grønne omstilling og adgangen til mere vedvarende energi. Derfor er den danskejede virksomhed glad for perspektiverne i vindenergiprojektet og den opbakning, som BESTSELLER nu tilkendegiver sammen med H&M Group.
“Med BESTSELLER får vi opbakning til vores ambitioner i Bangladesh fra en af de største og mest velrenommerede virksomheder i modeindustrien. Det er et helt unikt samarbejde for os at bringe partnere fra tekstilindustrien ombord,” siger Niels Holst, partner and Co-Head of the Growth Markets Fund i Copenhagen Infrastructure Partners.
Afventer analyser og miljøprøver
Vindmølleparken i Bangladesh er fortsat i den tidlige udviklingsfase. I de næste par år vil CIP i tæt samarbejde med myndighederne i Bangladesh og øvrige strategiske partnere fortsat udvikle projektet gennem analysearbejde og miljøprøver. Forarbejdet er en forudsætning for, at projektet er realiserbart.
Er det tilfældet, forventes vindmølleparken at levere strøm i 2028.
- - - - - - - - - - -
Om vindprojektet i Bangladesh
- Vindenergiprojektet i Bangladesh er i en tidlig udviklingsfase af CIP, en global leder inden for vedvarende grønne investeringer.
- Hvis vindmølleparken er realiserbar, bliver det den første offshore vindmøllepark i Bangladesh.
- Parken vil kunne reducerede emissioner med cirka 725.000 tons årligt.
- Med en kapacitet på omkring 500 MW vil den bidrage til at hjælpe landet med at blive uafhængigt af fossil energi.
- Desuden vil projektet bidrage til jobskabelse og stabilisering af energiforsyningen i Bangladesh.
- BESTSELLERs og H&M Groups investering bidrager til den samlede projektsum.
Om BESTSELLER
- BESTSELLER er en familieejet, dansk modevirksomhed, som blev grundlagt af Holch Povlsen-familien i 1975.
- Virksomheden har et udvalg af mere end 20 mærker, herunder JACK & JONES, VERO MODA og ONLY.
- Tøj og tilbehør sælges i 70 lande i Europa, Asien, Nordamerika, Sydamerika, Oceanien og Mellemøsten, samt globalt gennem online platforme.
- BESTSELLERs globale forsyningskæde inkluderer mere end 400 leverandører, og produkterne produceres på mere end 800 fabrikker, som beskæftiger over 700.000 mennesker i 29 lande.
- For at begrænser emissioner fra forsyningskæden arbejder BESTSELLER tæt sammen med sine producenter for at sætte mål for at reducere eller skifte til vedvarende energiløsninger.
- I 2022 gjorde BESTSELLER det muligt for tekstilproducenter i Bangladesh at investere i solcelleanlæg på deres fabrikstage.
Følg pressemeddelelser fra Bestseller A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Bestseller A/S
Aarhus Motion og BESTSELLER fortsætter nært partnerskab med lang, ny aftale15.11.2024 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Aarhus Motion og BESTSELLER fortsætter deres 10 år lange samarbejde med en ny fireårig aftale. Med aftalen, der er den længste, de to organisationer har indgået til dato, vil Aarhus Motion og BESTSELLER løfte det populære halvmaraton i Aarhus’ gader og fortsætte den kollektive løbefest, som i år var totalt udsolgt.
BESTSELLERs Olympiske Håb 2024: Her er de nominerede28.10.2024 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
De tre nominerede til BESTSELLERs Olympiske Håb 2024 er fundet. Prisen uddeles hvert år til en atlet, der forventes at kunne sætte sit præg på fremtidens olympiske eller paralympiske lege. Vinderen kåres til Sport 2024-showet den 4. januar 2024.
BESTSELLER indfører bæredygtighedsbonus for alle medarbejdere14.10.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den danske modevirksomhed BESTSELLER vil accelerere sin omstilling. Derfor indfører virksomheden nu en række bonusmål, der er relateret til virksomhedens arbejde med bæredygtighed, med den hensigt at motivere alle medarbejdere til at bidrage til at omstille forretningen.
BESTSELLER investerer i fremtiden trods udfordrende marked11.10.2024 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
BESTSELLERs seneste regnskabsår 2023-2024 blev påvirket af sværere betingelser i modeindustrien. Alligevel lykkedes det den danske modevirksomhed at sikre et tilfredsstillende resultat og samtidig investere i en række initiativer, der har til formål at accelerere virksomhedens udvikling og omstilling.
ONLY fordobler mængden af Afrikansk økologisk bomuld2.10.2024 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Siden 2023 har BESTSELLER-brandet ONLY mere end fordoblet mængden af økologisk bomuld, der købes fra afrikanske landmænd. Firmaet vil i de kommende år øge sine investeringer i foretrukne materialer, der er afgørende for modebranchens omstilling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum