BUPL om trepartsaftale: Tiltrængt lønløft til pædagoger
4.12.2023 13:12:33 CET | BUPL | Pressemeddelelse
Lønløftet til pædagoger er et vigtigt og nødvendigt skridt på vejen til at gøre det mere attraktivt at blive og være pædagog. Og det er en stor sejr, at det vil kunne ses på lønsedlen med fuld virkning allerede i 2026, mener BUPL.
Trepartsaftalen mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter om rekruttering og lønløft til offentligt ansatte betyder, at pædagoger kan se frem til et ekstra løft i lønnen på cirka 1800 kroner om måneden. Det er et afgørende skridt for at sikre pædagoger nok til børnene i fremtiden, fastslår BUPL’s formand Elisa Rimpler.
”Der er ingen tvivl om, at de falder på et tørt sted. Pædagoger tjener mindre end andre med en mellemlang videregående uddannelse. Og det bliver vi nødt til at gøre noget ved, hvis flere unge skal vælge vores fag, og vi skal holde på de erfarne. Den her aftale er et godt skridt på vejen,” siger Elisa Rimpler, der selv har siddet med i trepartsforhandlingerne som en af FH’s forhandlere.
BUPL-formanden lægger ikke skjul på, at det har været nogle meget vanskelige forhandlinger, hvor lønmodtagerne er blevet mødt af hårde modkrav. Og hvor der ikke har været penge til at tilgodese alle faggrupper. Pengene er primært gået til de store velfærdsområder, hvor rekrutteringskrisen er størst.
”Manglen på fagprofessionelle er en reel trussel mod kvaliteten i vores velfærd. Det har parterne taget ansvar for at gøre noget ved med den her aftale. Det har været svært undervejs. Men vi står med en aftale, der vil gøre det mere attraktivt at blive og være pædagog,” siger Elisa Rimpler.
Gælder alle pædagoger
Hun er især tilfreds med, at der er tale et generelt lønløft, der gælder alle pædagoger, uanset hvornår og hvor de arbejder – også nyuddannede – og at hele beløbet kommer til at stå på lønsedlen allerede i 2026 og ikke først i 2030, som regeringen havde lagt op til. De første 600 kroner kommer ud allerede i 2024, stigende til 900 kr. i 2025 og 1800 kr. i 2026.
”Det gør en kæmpe forskel, at pengene kommer allerede nu. Vi mangler desperat pædagoger, og med udsigten til mange tusinde flere børn i de kommende år, faldende optag på pædagoguddannelsen og en historisk lav andel af pædagoger i vores institutioner, haster det med at gøre noget for at sikre den nødvendige faglighed i børnenes hverdag. For i sidste ende, er det jo det problem, vi skal løse,” siger BUPL-formanden.
Aftalen betyder helt konkret, at en nyuddannet pædagog kan se frem til en lille million kroner mere i løn i løbet af et arbejdsliv.
Sammenkædning ved OK24
Som modydelse for lønløftet har FH-forbundene blandt andet accepteret, at der kun bliver udløst en konflikt, hvis et samlet flertal af medlemmerne på det kommunale og regionale område stemmer nej til resultatet ved overenskomstforhandlinger på det offentlige område lige efter nytår.
Sammenkædning kommer kun til at gælde OK24, og Elisa Rimpler er ikke bekymret for, at det vil svække de offentlige forbunds muligheder for at forhandle en god overenskomst hjem, der kan matche de private lønmodtageres lønstigning.
”Jeg tror godt, at arbejdsgiverne ved, hvad der er på spil. Hvis vi ikke lander en ordentlig aftale, der sikrer reallønsfremgang, risikerer de jo nu en storkonflikt. Det vil ingen være tjent med,” fastslår BUPL-formanden.
Kontakter
BUPL Pressetelefon
Tlf:22 77 40 90BUPL er Danmarks største fagforening for pædagoger og har over 65.000 medlemmer. BUPL arbejder for at fremme de bedst mulige betingelser for pædagogerne og udøvelsen af pædagogprofessionen. Fagforeningen varetager vores medlemmernes interesser over for lovgiver, arbejdsgiver og andre.
Følg pressemeddelelser fra BUPL
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra BUPL
BUPL: Lange PPR-ventetider i daginstitutioner kalder på mere forebyggelse27.8.2026 12:39:14 CEST | Pressemeddelelse
Der er lang vej til at få hjælp til børn med særlige behov i vuggestuen og børnehaven, viser en ny BUPL-undersøgelse.
BUPL: Uændret optag på pædagoguddannelsen kalder på mere handling27.7.2026 18:53:27 CEST | Pressemeddelelse
Optaget på pædagoguddannelsen er stort set uændret fra sidste år. Og selvom det er positivt, at optaget ikke falder, er det er langt fra, at det løser manglen på pædagoger. Derfor skal der sættes hårdt ind for at løse rekrutteringsudfordringen, så den ikke risikerer at bide sig fast mange år frem, advarer BUPL.
BUPL: Søgning til pædagoguddannelsen viser behovet for en national rekrutteringsstrategi.5.7.2026 15:07:15 CEST | Pressemeddelelse
Endnu et år med et lettere fald i ansøgertallet til pædagoguddannelsen viser, at manglen på pædagoger risikerer at vokse yderligere. Det understreger behovet for politisk handling, mener BUPL.
Økonomiaftale er et vigtigt skridt mod bedre børneliv18.6.2026 11:54:33 CEST | Pressemeddelelse
Kommunerne skal levere mere kvalitet for de mindste, og med den nye økonomiaftale kan de for alvor tage hul på arbejdet med at skabe bedre daginstitutioner og fritidstilbud.
Kommunerne har kun afsat omkring halvdelen af pengene til de fysiske rammer i daginstitutionerne16.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kommunerne har kun afsat omkring halvdelen af de tre milliarder kroner til de mindste børn og daginstitutionerne, som der ellers var lagt op til i økonomiaftalen for 2026, viser ny opgørelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum