Nivå Bådelaug vandt årets Handicappris
Den kæmpe indsats for borgere med forskellige fysiske og/eller psykiske handicap gjorde Nivå Bådelaug til oplagt vinder af årets Handicappris

Med et stærkt engagment og en kæmpe indsats for mennesker med handicap sikrede Nivå Bådelaug sig årets Handicappris.
”Med jeres ihærdige indsats, har I skabt rammer, hvor alle kan opleve friheden og glæden ved at sejle. Derfor en kæmpe tak til alle jer frivillige kræfter, der gør denne forening til noget helt særligt”, sagde borgmester Thomas Lykke Pedersen i sin tale ved arrangementet på rådhuset mandag eftermiddag.
Formand for Handicaprådet, Marianne Bredgaard Karlsson, uddybede i sin tale, hvorfor Nivå Bådelaug fik prisen:
”Inklusion er ikke blot en handling, men også en holdning. Det har I demonstreret ved at skabe oplevelser på det åbne hav både for personer med handicap og for soldaterveteraner. For jeres holdning er, at alle skal have lov til at opleve den frihed og ro, som kun havet kan tilbyde.
Nivå Bådelaug er derfor et forbillede for, hvordan frivillige kræfter kan skabe en meningsfuld forandring i vores lokalsamfund”.
Formand for Nive Bådelaug, Michael Rasmussen, uddyber:
”Nivå Bådelaug er mere end bare end sejlklub, vi er en stor aktiv idrætsforening i Fredensborg Kommune, og derfor har vi også et ansvar for at bidrage til fællesskabet. Personer, der er fysisk eller psykisk udfordret, skal også have muligheden for at opleve eventyret på havet”.
Nivå Bådelaug
Nivå Bådelaug blev etableret i 1967 og har siden da været en meget aktiv forening i Fredensborg Kommune. Alt arbejde er baseret på frivillighed og klubben har mere end 60 frivillige ildsjæle, der står for teoretisk og praktisk undervisning.
I mere end 25 år har foreningen tilbudt personer med begrænset førlighed en mulighed for at sejle i klubben. Sejladsen har hidtil foregået i en af klubbens to ”Olsen Twin” både, hvor personen med handicap er sammen med en øvet sejler.
I sejlklubben har de både lift og hjælpere, som kan få personer med handicap sikkert ned i båden – og op igen. I slutningen af sidste år erhvervede klubben endnu en handicapvenlig båd, ”Olympia”, som kan anvendes til en mindre gruppe personer med handicap samt en frivillig besætning, så fællesskabet på vandet bliver endnu stærkere. Derudover bliver Olympia også brugt til sejlads for soldaterveteraner med udfordringer som fx PTSD.
Nivå Bådelaug ligger ved Nivå Havn, og sejlads for personer med handicap ligger tirsdag, onsdag og torsdag mellem kl. 16 og 20 (med undtagelse af i vintersæsonen). Klubben vil gerne have endnu flere frivillige sejlere, eksempelvis seniorsejlere, så tilbuddene kan udvides endnu mere.
Kontakter
Borgmester Thomas Lykke Pedersen (A) tlf. 25 29 19 42
Formand for Handicaprådet Marianne Bredgaard Karlsson (B) tlf. 24 95 47 61
Formand Michael Rasmussen tlf. 23 48 42 47
Billeder

Følg pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
IT-virksomheden M Networks og Rune Bak Jensen vandt årets Erhvervspris22.10.2025 18:28:59 CEST | Pressemeddelelse
Den socialt bevidste og medarbejderejede IT-virksomhed M Networks har mottoet ”IT leveret af mennesker”
Lukas Just Bloch er årets elev22.10.2025 18:24:11 CEST | Pressemeddelelse
Årets Lærlinge-/elevpris går til en meget engageret og omsorgsfuld elev hos Bistroen på Fredensborg Store Kro
Ældre Sagen Fredensborg og kommunen indgår samarbejdsaftale8.10.2025 13:40:25 CEST | Pressemeddelelse
Repræsentanter for Ældre Sagen Fredensborg og Fredensborg Kommune har underskrevet en ny samarbejdsaftale, der bl.a. skal forebygge og nedbringe ensomhed og hjælpe med indførsel af ny teknologi
DI kan hjælpe os med at forbedre dialogen med private virksomheder7.10.2025 10:50:05 CEST | Pressemeddelelse
Fredensborg Kommune opfordrer DI til at formidle kontakt til de virksomheder, som medvirker i DI’s måling af erhvervsvenlighed
Kommunen udvider indsatsen for at forbedre børn og unges trivsel7.10.2025 08:12:58 CEST | Pressemeddelelse
Med den nye budgetaftale for 2026 afsætter byrådet flere ressourcer til at styrke børn og unges trivsel. Det sker i tråd med 2030-planen for børn og unges trivsel, som nu er opdateret
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum