Travlhed hos landets byggesagkyndige i hedt boligmarked: ”Hvis du vil sælge før årsskiftet, skal du ikke vente for længe”
5.12.2023 07:40:00 CET | Gjensidige | Pressemeddelelse
Det nye boligskattesystem har tændt blusset under boligmarkedet, hvor mange sælgere og købere forsøger at få en handel i hus før årsskiftet.

Ifølge de nye skatteregler skal en bolig være købt og overtaget senest den 31. december i år for at ejeren kan sikre sig en skatterabat. Det er især købere af huse og ejerlejligheder i hovedstadsområdet, som kan spare mange penge ved at handle nu. Men hvis man vil gøre sig håb om at nå et hussalg før årsskiftet, så er det ved at være sidste udkald, lyder det nu fra de byggesagkyndige, som udarbejder rapporter i forbindelse med bolighandler.
”Vi kan godt mærke, at vi har fået væsentligt mere travlt her i efteråret. I oktober fik vi mange flere bookinger end normalt, og travlheden er fortsat ind i november. Der er blevet færre ledige tider at vælge imellem, så hvis man gerne vil nå at sælge før årsskiftet, så skal man ikke vente for længe,” siger Bo Halm Andersen, der er byggesagkyndig og energikonsulent i NRGi.
NRGi har byggesagkyndige over hele landet og besøger hvert år over 20.000 hjem for at udarbejde forskellige boligrapporter, som blandt andet danner grundlag for, at der kan tegnes en ejerskifteforsikring. Som sælger skal man regne med, at det kan tage en uges tid fra bestillingen er modtaget til der ligger en gyldig tilstandsrapport, elinstallationsrapport og et energimærke.
Stor interesse for at handle bolig før årsskiftet
Ifølge loven må en ejendom ikke annonceres til salg, før der er udarbejdet et energimærke, så boligsælgerne skal være forberedt på, at boliger ikke er en vare, som kan sættes til salg fra dag til dag.
”Jeg kan klart mærke på kunderne, at der bliver snakket meget om de nye boligskatter, og at det har været med til at få flere til at fremskynde et boligsalg, som folk måske ellers ville have ventet lidt med,” siger Bo Halm Andersen.
Hos Gjensidige kan man også mærke den store interesse for at handle bolig før årsskiftet. Antallet af tilbud på ejerskifteforsikringer ligger højere end normalt på denne tid af året.
”Vi er i kontakt med en del flere boligejere end normalt, og det er tydeligt, at mange ser det som en god mulighed for at sælge lige nu, hvor interessen for at købe er ekstra høj,” siger Britta Nielsen, chef for partner og salgsstøtte i Gjensidige.
Handelstal fra Boligsiden viser, at der blev solgt otte procent flere boliger i oktober i forhold til september. For ejerlejligheder var der tale om 18 procent flere salg på landsplan i oktober i forhold til september. På landsplan steg hussalget med seks procent i samme periode. I en ny undersøgelse blandt Boligsidens brugere svarer 17 procent, at de kommende boligskatteændringer har været årsag til, at de har ændret deres boligplaner.
Det siger loven:
- Som sælger af et hus har du ansvar for husets tilstand i 10 år efter salget. Men ifølge loven kan sælger blive fritaget for det ansvar ved at give et tilbud om en ejerskifteforsikring til køber, hvor sælger betaler halvdelen af forsikringspræmien. For at få et tilbud på en ejerskifteforsikring kræver loven, at der udarbejdes en tilstandsrapport og en elinstallationsrapport.
- En tilstandsrapport er gyldig i seks måneder, mens en elinstallationsrapport er gyldig i 12 måneder. Et energimærke er gyldigt i 10 år.
Nøgleord
Kontakter
Trine JakobsenKommunikationskonsulentGjensidige
Tlf:53 88 80 81trine.jakobsen@gjensidige.dkGjensidige er et ledende nordisk skadeforsikringsselskab, som er noteret på Oslo Børs. Vi har ca. 4.200 medarbejdere og tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark, Sverige og Baltikum. I Norge tilbydes også pension og opsparing. Driftsindtægterne var 34 mia. NOK i 2022, mens forvaltningskapitalen udgjorde 135 mia. NOK.
Følg pressemeddelelser fra Gjensidige
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gjensidige
Stigende mængder børnelegetøj overholder ikke sikkerhedsreglerne13.5.2026 07:38:19 CEST | Pressemeddelelse
Legetøj er underlagt en række sikkerhedskrav, så de er sikre for børn at lege med. Nu viser nye tal, som Erhvervsstyrelsen har udleveret til Gjensidige, at næsten hvert andet børnelegetøj udtaget til kontrol, ikke overholder kravene.
Kontanter: Under halvdelen følger beredskabsråd5.5.2026 12:40:29 CEST | Pressemeddelelse
Under halvdelen af danskerne har de 250 kroner pr. person liggende i kontanter i husstanden, som Nationalbanken anbefaler. Kun cirka 1/3 kender overhovedet til Nationalbankens anbefaling. Det viser en ny undersøgelse, som Yougov har lavet for Gjensidige og Sparekassen Kronjylland, forud for Beredskabsugen i uge 19.
Rekordhøjt niveau: Så mange danskere har tippet om fugleinfluenza28.4.2026 08:36:00 CEST | Pressemeddelelse
2.426 gange i første kvartal af 2026 indberettede privatpersoner døde fugle via FugleinfluenzaTip-appen. En fordobling sammenlignet med hele år 2025 viser nye tal som Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har udleveret til Gjensidige.
Gouda Rejseforsikring bliver til Gjensidige: Ét samlet rejsebrand med stærkere digitale løsninger til gavn for kunderne24.4.2026 10:01:07 CEST | Pressemeddelelse
Gjensidige samler nu hele sin rejseforsikringsforretning under ét brand. Det betyder, at Gouda-brandet gradvist udfases, og at både nye og eksisterende privat- og erhvervskunder fremover vil have deres rejseforsikringer i Gjensidige. Målet er at skabe bedre produkter, hurtigere sagsbehandling og en endnu bedre kundeoplevelse. Gjensidige købte Gouda Rejseforsikring i 2013.
Hver anden boligkøber lægger ingen vedligeholdelsesplanen23.4.2026 07:47:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal fra Gjensidige og NRGi viser, at halvdelen af de danske boligejere helt sprang vedligeholdelsesplanen over ved deres seneste boligkøb. Samtidig afsætter flere end hver tredje slet ingen penge til løbende vedligeholdelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum