Woke? ChatGPT? Dumsmarte? Kan du forudsige, hvad Dronningen vil sige i sin nytårstale?
5.12.2023 08:45:00 CET | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse
Er det mon i år, at Dronningen endelig siger ’Søens folk’ i sin nytårstale? Danske Spil har traditionen tro åbnet op for spillet om, hvilke ord Dronning Margrethe vil nævne i sin nytårstale: Der er både de sikre, klassikerne, og de lidt mere skæve ord at gætte på.

Vil Dronningen mon have ’VAR ud af fodbold?’ Vil hun tale om ’vejret’ – måske endda ’klimakrisen’? Eller nøjes hun med ’atter’ at ’glæde’ sit ’folk’ med en ’nytårshilsen’? (Og bliver det så i år, at den hilsen endeligt går til ’Søens folk’?)
Nej, det er kun majestæten selv og et par af hendes allernærmeste, der på forhånd kender indholdet af Dronningens Nytårstale: Alle vi andre kan til gengæld få lov til at gætte løs på indholdet af talen, der kommer direkte i fjernsynet 31. december klokken 18, for Danske Spil har nemlig for niende år i træk åbnet for spillet på, hvilke ord, der bliver nævnt i årets nytårstale.
”Det er en af de traditioner, som vi altid glæder os særligt meget til. Vi har som sædvanligt brugt længe på at finde frem til ord og tendenser fra årets løb, som sagtens kunne være en del af en almindelig samtale over nytårstorsken, og vi er kommet frem til en liste på over 350 ord og vendinger,” fortæller oddssætter hos Danske Spil, Peter Emmike Rasmussen.
Han lover, at der er ord for enhver smag på den lange liste.
Det kan man også se af de tilhørende odds: ’Nytårsønsker’ giver kun pengene 1,1 gange igen, mens man kan 250-doble sin indsats, hvis dronningen siger sætningen ’VAR ud af fodbold’.
Det sidste lyder selvfølgelig usandsynligt, men gennem årene er det faktisk sket, at dronningens tale har overrasket oddssætterne.
”Da dronningen i 2018 begejstret nævnte muligheden for at ’facetime’ med sine børn og børnebørn, der blev vi en smule overraskede. Til gengæld var der nogle af vores kunder, der kunne gå det nye år i møde med en ganske fin gevinst på oddset,” mindes Peter Emmike Rasmussen.
I år giver ’Facetime’ odds 25, hvilket i øvrigt er præcis det samme, som udtrykket ’søens folk’, der altid er et af de suverænt mest populære at spille på. Selv om dronningen - stadig – aldrig har nævnt det i sine efterhånden mange nytårstaler.
Udvalgte ord
’nytårshilsen’ 1,10
’folk’ 1,20
’atter’ 2,50
’Vejr/et’4,00
’facetime’ 25
’Søens folk’ 25
’woke’ 50
’chatGPT’ 75
’Dumsmarte’ 75
’VAR ud af fodbold’ 250
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Var ved at luge ukrudt - vandt 12 millioner på Lotto12.9.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En mand fra Østjylland hjalp nogle venner med lidt havearbejde, da Danske Spil ringede ham op og fortalte, at han havde vundet 12.000.000 kroner: ”Så stoppede havearbejdet rimeligt prompte!”
Vinder i Keno og opretter ’festfond’ for familien9.9.2026 08:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Bryllupper, sølvbryllup, rund fødselsdag og en konfirmation – en kvinde fra Roskilde vinder 1,1 million i Danske Spils talspil, Keno, og øremærker straks penge til familiens fester de næste mange år.
Fik million fra Klasselotteriet i bryllupsgave7.9.2026 10:34:50 CEST | Pressemeddelelse
En kvinde fra Viborg kan se tilbage på en vanvittig uge, hvor ALT flaskede sig: ”Jeg vil næsten skamme mig, hvis jeg får mere held!”
Dansker napper førstepræmiepuljen: Vinder 12 millioner skattefrie kroner6.9.2026 09:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Én heldig dansker ramte alle syv rigtige ved lørdagens trækning i Lotto og kan nu se frem til 12 millioner skattefrie kroner. Trækningen finder yderligere to millionærer – se hvor i landet her.
Vinder million i Lotto – så er der bedre råd til amerikanerbilen5.9.2026 09:31:00 CEST | Pressemeddelelse
Mand fra Egedal Kommune vinder i Lotto og køber straks en elbil til hverdagsbrug: Så føler han, at han bedre kan tillade sig at køre rundt i amerikanerbilen i weekenden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum