Salling Fondene donerer historisk beløb til Team Danmark
Salling Fondene donerer 60 mio. kr. til Team Danmarks arbejde frem mod OL i 2028. Midlerne skal bl.a. gå til direkte støtte til atleterne, et trænerprogram og en målrettet indsats for de dygtigste talenter.
Det er den største enkeltstående donation til dansk eliteidræt nogensinde. Salling Fondene har besluttet at donere 60 mio. kr. til Team Danmarks arbejde, og midlerne skal sikre de bedst mulige forberedelser frem mod OL i 2028 i Los Angeles. Et arbejde, der allerede er i gang i mange forbund.
Bestyrelsesformand for Team Danmark, Lars Krarup, sender en stor tak til Salling Fondene og fortæller, at midlerne er afgørende for, at danske atleter igen og igen kan blande sig blandt de bedste i verden.
”Det er en meget stor og glædelig nyhed for dansk eliteidræt, at Salling Fondene igen bakker så helhjertet op om de danske atleter, der kæmper i rødt og hvidt. Den store og langvarige støtte giver Team Danmark mulighed for at hjælpe atleter, trænere og forbund til at nå højeste sportslige niveau. Uden støtten fra Salling Fondene ville der ganske enkelt være mindre at juble over. Langt de fleste lande, vi sammenligner os med, opruster voldsomt i eliteidrætten i disse år, og derfor er donationen helt afgørende for, at danske atleter forsat har mulighed for at vise verdensklasse.
Derfor vil jeg gerne på vegne af atleter, landstrænere, forbund og Team Danmark sige tusind tak for støtten og et godt og tillidsfuldt samarbejde, som forsætter frem mod 2028,” siger Lars Krarup.
”De danske atleter arbejder hver dag enormt hårdt på at blive blandt verdens bedste, og de spreder glæde, begejstring og fællesskab over hele Danmark. I Salling Fondene støtter vi projekter og initiativer til gavn og glæde for de mange, og det formål er atleterne nogle af de stærkeste ambassadører for. Derfor er det en stor fornøjelse fortsat at støtte atleterne, og vi er glade for at stå bag dem i deres stræben efter toppræstationer og i at sikre store oplevelser til os alle,” fortæller bestyrelsesformand for Købmand Herman Sallings Fond, Jens Bjerg Sørensen.
For Team Danmark og Salling Fondene har det været vigtigt at skabe klarhed over økonomien for atleterne så tidligt som muligt, så de atleter, der skal kæmpe om topplaceringer til næste sommer i Paris, allerede nu har ro og tryghed omkring økonomien på den længere bane.
Fakta
Salling Fondene har siden 2009 støttet Team Danmarks arbejde. Med den nye donation har fondene samlet doneret 250 mio. kroner til Team Danmark og dermed sikret et markant og langvarigt løft til dansk eliteidræt.
Midlerne fra donationen vil primært fokusere på følgende indsatser:
- Individuel økonomisk støtte til atleter
- Støtte til forberedelse/træning og målrettet international konkurrencedeltagelse
- Teknologi og udstyr
- Styrke set-up omkring atleter i form af eksperter
- Trænerprogram
- Talentpram for de største talenter
- High Performance-indsats op til og under OL i 2028
Om Salling Fondene
Salling Fondene arbejder for at gøre danskernes hverdag bedre. Som ejere af Salling Group, der står bag føtex, Bilka, Netto, Salling og BR, donerer Salling Fondene hvert år en del af overskuddet fra Danmarks største detailkoncern til initiativer og projekter inden for kunst og kultur, sport, uddannelse, kirke og velgørende formål.
Alene siden 2012 har Salling Fondene uddelt over 2 milliarder kroner til gavn og glæde for mennesker i Danmark. Læs mere på sallingfondene.dk
Yderligere oplysninger
Lars Krarup, formand, Team Danmark, via kommunikationschef Christian Blomgreen, tlf. 2683 0724
Peter Fabrin, adm. direktør, Team Danmark, tlf. 2046 7722
Jens Bjerg Sørensen, Salling Fondene, via fondsmanager Trine Skjoldborg, tlf. 2370 5590
Kontakter
Christian BlomgreenKommunikationschef
Tlf:26830724chbl@teamdanmark.dkPeter FabrinAdm. direktør i Team Danmark
Tlf:20467722pefa@teamdanmark.dkBilleder
Om Team Danmark
TEAM DANMARK ARBEJDER FOR AT GIVE DANSKE ATLETER BEDST MULIGE RAMMER OG VILKÅR FOR, AT DE KAN UDLEVE DERES POTENTIALE OG PRÆSTERE PÅ HØJESTE INTERNATIONALE NIVEAU.
VI OPTIMERER HELE VEJEN RUNDT OM ATLETEN - BÅDE PÅ OG UDEN FOR BANEN.
Følg pressemeddelelser fra Team Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Team Danmark
Forbundsstøtte for 2025 skal løfte dansk eliteidræt til næste niveau4.12.2024 15:54:54 CET | Pressemeddelelse
Team Danmarks bestyrelse har lagt sig fast på fordeling af forbundsstøtte til i alt 26 forbund. Målet er at øge kvaliteten i elitearbejdet ved at skærpe fokus på de discipliner og atleter med størst potentiale. Samtidig introduceres en ny atletkategori for de dygtigste talenter, som kan se frem til målrettet støtte for at sikre fødekæden på den lange bane.
Presseinvitation: Team Danmark inviterer pressen til uddeling af OL- og PL-medaljebonus30.10.2024 14:05:14 CET | Pressemeddelelse
OL- og PL-atleterne hyldes og modtager medaljebonus tirsdag den 5. november.
Pilotprojekt skal sikre atletiktalenter høj kvalitet i træningen20.9.2024 09:11:57 CEST | Pressemeddelelse
Fire stærke partnere – Team Danmark, Dansk Atletik, Aalborg Atletik & Motion og Elitesport Aalborg – står bag nyt pilotprojekt i atletiksporten. Fokus vil være at videreudvikle et velfungerende børne- og ungemiljø med transition til det strukturerede talentudviklingsarbejde i Nordjylland og Aalborg.
Kokkelandsholdet skal hjælpe de danske OL-atleter15.4.2024 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Team Danmark og Danmarks Idrætsforbund (DIF) har indgået et samarbejde med Dansk Gastronomisk Union, der står bag kokkelandsholdet, for at optimere atleternes kost og energiindtag under OL.
Presseinvitation: Kokkelandsholdet og de danske OL-atleter mødes10.4.2024 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 15. april mødes kokkelandsholdet og de danske OL-atelter i Odense. I den forbindelse inviterer Team Danmark og Danmarks Idrætsforbund (DIF) pressen til at være med.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum