Ny rekordplacering til kommunens jobcenter
Fredensborg Kommunes jobcenter er det fjerde bedste i landet til at få ledige borgere i job. Det konkluderer Beskæftigelsesministeriet i ny analyse
I Beskæftigelsesministeriets seneste sammenligning af landets jobcentre kommer Fredensborg Kommune ind på en stærk fjerdeplads blandt alle 98 kommuner. Konkret er resultatet, at der er 130 færre borgere på offentlig forsørgelse i Fredensborg Kommune end ministeriet forventer ud fra en række objektive rammevilkår - fx alder og uddannelse.
”Det er utroligt vigtigt, at vi lykkes med at få så mange borgere i beskæftigelse som overhovedet muligt, når både private og offentlige arbejdspladser nærmest skriger efter ledige hænder. Derfor er jeg også virkelig stolt over den flotte placering til vores jobcenter”, siger Lars Søndergaard, som er formand for Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget, og fortsætter:
”Samtidig glæder det mig, at de private virksomheder konsekvent roser det konkrete samarbejde med jobcenteret. Det er ikke mindst vigtigt, når vi skal hjælpe hinanden med at få borgere i job, som måske har stået udenfor arbejdsmarkedet i lang tid eller skal hjælpes ind for første gang”, slutter Lars Søndergaard.
Sammenligningen gælder perioden fra 2. halvår 2022 til 1. halvår 2023, og her er Fredensborg Kommune rykket op fra en femteplads til en fjerdeplads.
Kontakter
Udvalgsformand Lars Søndergaard (V) tlf. 22 24 98 27
Følg pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Fredensborg Kommune udgiver sin første ESG-rapport27.6.2025 08:30:12 CEST | Pressemeddelelse
Byrådet har netop godkendt kommunens første ESG-rapport, som giver borgerne et let overskueligt indblik i, hvordan kommunen som virksomhed arbejder med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold
Så er de nye vejnavne i Nivå Bymidte vedtaget20.6.2025 11:22:13 CEST | Pressemeddelelse
Med den nye bymidte kommer også nye veje og pladser – og de har nu fået navne baseret på kvinder og mænd fra Nivås lokalhistorie
Forrygende ferieaktiviteter for kommunens børn16.6.2025 09:03:35 CEST | Pressemeddelelse
Kommunens mange foreninger tilbyder igen i år en masse forskellige aktiviteter i skolernes sommerferie. Alle børn i kommunen er velkomne
Fritidspuljen skaber også liv i kommunens byer4.6.2025 13:17:44 CEST | Pressemeddelelse
Udover at give kontante tilskud til kommunens foreninger, støtter Fritids- og Idrætsudvalgets Fritidspulje nye aktiviteter i kommunens bysamfund
Nyt initiativ for frivillighed skal skabe fællesskab på tværs af generationer26.5.2025 09:30:14 CEST | Pressemeddelelse
Ældre Sagen Fredensborg og Fredensborg Kommune indleder nu et nyt samarbejde, der skal styrke fællesskaber mellem generationer
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum