Opkøb godkendt: Ahlsell Danmark styrker sig overfor industrien
Konkurrencemyndighederne har godkendt Ahlsell Danmarks køb af industrispecialisten KJV A/S, en investering som skal styrke positionen på industrimarkedet.

Der er vokseværk hos Ahlsell Danmark. Selskabet, der tidligere i år købte Sanistål, har nu fået godkendt opkøbet af industrispecialisten KJV A/S, der bl.a. sælger skærende værktøjer, transmissioner, tekniske artikler, værktøjsmaskiner og automationsløsninger.
Vokser gennem opkøb
”Vi er selvfølgelig super glade for, at købet er gået igennem. Det er en investering, som skal være med til at accelerere vores vækst, styrke vores position fremadrettet og gøre os endnu mere relevante i industrimarkedet. Sammen kan Ahlsell Danmark og KJV tilbyde virksomheder i alle dele af industrien et endnu bredere sortiment, dybe tekniske kompetencer og et omfattende serviceprogram”, siger Claudio Christensen, CEO, Ahlsell Danmark.
Ahlsell Danmark er del af den nordisk-baltiske handelskoncern Ahlsell, der har en strategisk ambition om at vokse gennem opkøb, og som i 2023 har købt 13 virksomheder.
Holder fast i det, der bare kører
KJV A/S, der har haft pæn vækst og stigende aktivitetsniveau gennem årene, har 110 medarbejdere, 6.500 kunder blandt især mindre og mellemstore virksomheder i jern- og maskinindustrien samt syv lokationer i Danmark, bl.a. centrallager i Odense.
Efter planen fortsætter KJV som en selvstændig forretningsenhed i Ahlsell Danmark med eget navn, organisation og ledelse, hvor brødrene Henrik og Kristian Løftgaard deler direktørposten.
”KJV er en sund, veldrevet forretning med et stærkt brand og medarbejdere med stærke kompetencer. Det kører bare, så det ændrer vi ikke ved. Fokus er på, hvor vi med fordel kan arbejde sammen om at styrke såvel vores egen som vores kunders forretning gennem de produkter, løsninger, kompetencer og services, vi tilbyder”, siger Claudio Christensen.
Nøgleord
Kontakter
Line Møller BlankholmKommunikationschef
Tlf:+45 25292746lbl@sanistaal.dkBilleder

Om Ahlsell
Ahlsell er til stede, hvor folk bor, arbejder og lever deres liv. Som førende distributør inden for teknisk installation samarbejder vi med vores kunder om at drive udviklingen for dem, der fremstiller, installerer, bygger, reparerer og vedligeholder. Med et bredt udvalg af produkter og services, specialistviden og logistik i verdensklasse er det vores opgave at gøre vores professionelle kunders hverdag lettere.
Med en omsætning på ca. 50 milliarder SEK, næsten 8.000 medarbejdere, over 300 butikker og fire centrallagre gør vi alt for at opfylde vores kundeløfte: Ahlsell gør det lettere at være professionel.
Ahlsell er til stede i Danmark, Sverige, Norge, Finland, Estland, Letland, Litauen og Polen.
Ahlsell Danmark beskæftiger - før købet af KJV A/S - ca. 850 medarbejdere i tre forretningsenheder:
Sanistål – part of Ahlsell: Leverandør af et omfattende service- og produktprogram til industri, byggeri og andre brancher, bl.a. VVS, stål og metaller, beslag og sikring, værktøj, teknik, el, befæstelse, kemi, forbrugsvarer og personligt udstyr.
Ahlsell REF: Leverandør af helhedsløsninger for direkte og indirekte køle- og varmepumper til en række brancher.
VVS-Trading: Leverandør af VVS-artikler til især byggemarkeder og andre detailhandlere.
Følg pressemeddelelser fra Ahlsell Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ahlsell Danmark
Ahlsell Danmark indgår et samarbejde med leverandør af elkomponenter10.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ahlsell Danmark har indgået nyt samarbejde med LAPP Danmark, som har et bredt sortiment af kabel- og elkomponenter. Formålet med samarbejdet, er at understøtte Ahlsell Danmarks aktiviteter på det danske marked for el-teknik til industrien og på sigt installationssegmentet.
I en udfordrende verden står Ahlsell fast på bæredygtighed2.4.2025 09:01:46 CEST | Pressemeddelelse
Ahlsell, der netop har offentliggjort sin bæredygtighedsrapport for 2024, har en klar kurs. I en foranderlig verden fortsætter den store nordiske koncern sine bæredygtighedsindsatser og tager nye skridt for at reducere klimaaftrykket i hele værdikæden.
Ahlsell åbner nyt butikskoncept i Brønderslev31.3.2025 10:35:00 CEST | Pressemeddelelse
Brønderslev får nu en helt ny type håndværkerbutik, der er skræddersyet til de lokale VVS-firmaer og industrivirksomheder, og som har selvbetjening og døgnåbent.
Ahlsell henter erfaren kategorichef for El4.3.2025 07:56:00 CET | Pressemeddelelse
Med ansættelsen af Martin Heimann i en nyoprettet stilling understreger Ahlsell sin ambition om at blive en stærk spiller på det danske marked for el-teknik.
Nu er Sønderjylland klædt på til kølenedbrud25.2.2025 07:58:00 CET | Pressemeddelelse
Ahlsells håndværkerbutik på Nørrekobbel i Sønderborg får nu køleteknik og kølemidler på hylderne. Det skal rette op på en geografisk skævhed og sikre hurtig adgang til kritiske komponenter, når der sker kølenedbrud rundt om i hele Sønderjylland.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum