Ungdommens Røde Kors

Birthe Kjær, Brian Holm og Barbie pynter juletræer og samler ind til udsatte børn og unge

Del

Ungdommens Røde Kors får hjælp fra et stjernespækket hold af kendisser og virksomheder til årets juletræsauktion til fordel for børn og unge i udsatte positioner. I alt er der 11 unikke juletræer pyntet med luksusvarer, oplevelser og personlige genstande, som sælges hos Bruun Rasmussen, der er ny partner på velgørenhedsauktionen.

I år fylder Ungdommens Røde Kors 100 år, hvilket fejres med 11 flotte juletræer pyntet af Onkel Reje, Birthe Kjær, To Sultne Piger, Rasmus Munk, Brian Holm og Bastian Emil Goldschmidt, Kelly Louise Killjoy, Mattel på vegne af Barbie, Christoffer Egelund, Zarah Voigt, Charlotte Søeborg Ohlsen og Nørklerne fra Røde Kors i Sønderborg. Pynten fra alle træer kan købes på auktion på Bruun Rasmussens hjemmeside.
I år fylder Ungdommens Røde Kors 100 år, hvilket fejres med 11 flotte juletræer pyntet af Onkel Reje, Birthe Kjær, To Sultne Piger, Rasmus Munk, Brian Holm og Bastian Emil Goldschmidt, Kelly Louise Killjoy, Mattel på vegne af Barbie, Christoffer Egelund, Zarah Voigt, Charlotte Søeborg Ohlsen og Nørklerne fra Røde Kors i Sønderborg. Pynten fra alle træer kan købes på auktion på Bruun Rasmussens hjemmeside. Anett Ahrends

”De her cykeltrøjer er ikke nogen, du kan købe i en forretning. Det er absolut samlerobjekter, der ikke er ret mange af i verden.”

Sådan fortæller den tidligere cykelrytter Brian Holm om et par af de genstande, man kan finde på det ”Cykel-juletræ” han har pyntet sammen med cykeleksperten Bastian Emil Goldschmidt til fordel for Ungdommens Røde Kors’ arbejde.

Cykel-træet er blot ét ud af 11 særligt pyntede juletræer, som kendte danskere og virksomheder har pyntet til ungdomsorganisationens årlige juletræsauktion. Hvert træ er pyntet med luksusvarer, oplevelser og personlige artefakter, og al pynten sælges til højest bydende hos Bruun Rasmussen.

Se de 11 træer her og byd med hos Bruun Ramussen.

Teksten fortsætter under billedet

null
Bastian Emil Goldschmidt og Brian Holm har skabt en drøm af et cykeljuletræ til alle cykelentusiaster- og beundrere. Med træet følger en spritny dybrød Trek landevejscykel samt lækkert cykeltøj og cykelustyr. Som noget særligt hænger to af den danske cykelrytter Matti Breschels signerede cykeltrøjer på træet. Anett Ahrends

Ny platform sikrer, at alle kan byde med
Bruun Rasmussen er i år med som ny partner på juletræsauktionen, og det samarbejde ser man frem til hos Ungdommens Røde Kors:

”Vi er vildt glade for samarbejdet med Bruun Rasmussen, som har en fantastisk platform både i Danmark og internationalt, siger Sidsel Nybo Andersen, der er seniorkonsulent for kommercielle partnerskaber i Ungdommens Røde Kors.

Hun peger på, at særligt det unikke ”Barbie-juletræ”, som er skabt specielt til Ungdommens Røde Kors af Mattel, firmaet bag den populære dukke, vil være interessant for Bruun Rasmussens mange internationale kunder.

”Det betyder, at vores velgørenhedsauktion er tilgængelig for endnu flere, som har lyst til at byde med og støtte et godt formål – uanset om man er til cykelsport, vil lege med Barbiedukker eller købe smykker,” siger Sidsel Nybo Andersen.

Teksten fortsætter under billedet

null
Legetøjsfirmaet Mattel, som står bag den populære dukke, har pyntet et Barbie-træ til Ungdommens Røde Kors' årlige juletræsauktion. Mattel

Også hos Bruun Rasmussen glæder man sig til den fælles velgørenhedsauktion:

”Vi er glade for, at vi hos Bruun Rasmussen i år kan være med i samarbejdet med Ungdommens Røde Kors’ store juletræsauktion og ser frem til at svinge hammeren i den gode sags tjeneste,” siger Kasper Nielsen, vurderings- og salgsdirektør hos Bruun Rasmussen. 

”Selvom vi som auktionshus har set det meste, er det alligevel første gang, at vi er med til at udbyde hele 11 helt særlige og unikke juletræer fra en række fantastiske og dedikerede pyntere. Vi håber, at årets juletræsauktion vil indbringe et stort beløb til en vigtig sag, der støtter udsatte børn og unge, både i juletiden og resten af året,” siger han.

Se det vilde hold af juletræspyntere
Auktionen foregår online fra 1. til 19. december på Bruun Rasmussens hjemmeside. Fra 8. december kan du også se de fine, kreative og værdifulde træer med al pynten udstillet i auktionshusets lokaler i Lyngby. De 11 træer er pyntet af:

  1. Brian Holm og Bastian Emil Goldschmidt, tidligere cykelrytter og cykelekspert
  2. Birthe Kjær, dansktopsanger
  3. Mattel på vegne af Barbie, legetøjsfirma
  4. Onkel Reje, TV-vært
  5. Rasmus Munk, kok og medejer af restaurant Alchemist og ambassadør for Ungdommens Røde Kors
  6. To Sultne Piger, influencere
  7. Christoffer Egelund, kunstkurator og galleriejer
  8. Kelly Louise Killjoy, influencer og ambassadør for Ungdommens Røde Kors
  9. Charlotte Søeborg Ohlsen, kunstner
  10. Zarah Voigt, smykkedesigner
  11. Røde Kors’ frivillige nørklere fra Sønderborg

Teksten fortsætter under billedet

null
Birthe Kjær har pyntet sit juletræ med alt, hvad der skal til for at male byen rød. Et sandt festjuletræ pyntet med bl.a. en partybus, et gavekort til Wallmans Dinnerparty, smørrebrød fra Aamans, øl og vin, diskokugler, fjerboaer, konfettikanoner og et gavekort til et par forrygende dansesko fra Roccamore. Som noget helt særligt har Birthe Kjær flettet og signeret ti personlige julehjerter, der også følger med træet. Anett Ahrends

Støtter børn og unge i udsatte positioner
Pengene, som juletræerne ryster af sig, går til gode oplevelser for børn og unge i Ungdommens Røde Kors’ sociale aktiviteter. Det er for eksempel de børn, der ikke kan holde jul hjemme, fordi de er indlagt på hospitalet, anbragt på en døgninstitution eller har søgt tilflugt på et kvindekrisecenter sammen med mor.

”Jeg blev glad for at blive spurgt, om jeg ville pynte et juletræ for Ungdommens Røde Kors,” siger Birthe Kjær om sit bidrag til juletræsauktionen.

”Det er en sjov og anderledes måde at gøre en forskel på, så jeg håber virkelig, at træerne bliver solgt til nogle gode priser, så der er en helt masse penge at gøre godt med blandt sårbare børn og unge her til jul.”

Teksten fortsætter under billedet

null
Onkel Reje har skabt en fest af et juletræ i kolonihavestil. Træet er bl.a. pyntet med en flagstang med Dannebrog, kulørte lamper, et legehus, en tyggegummiautomat, liggestole, rød sodavand og et års forbrug af lakridspiber. Han har lagt en elektrisk balancecykel til børn samt to R.I.P-billetter til Copenhell under træet, til når det skal være hurtigt og højt. ”Prøv lige at se det slumretæppe med flotte Onkel Reje på, der ligger under træet – I love it! Det er strikket af de rare strikkedamer, nørklerne i Sønderborg," siger Onkel Reje. Anett Ahrends

Nøgleord

Kontakter

Billeder

To Sultne Pigers italiensjuletræ er et 40 år gammelt oliventræ pyntet med klassiske italienske produkter, bl.a. en parmaskine på 7,5 kg. Med træet følger et gavekort til en togrejse til f.eks. Italien samt rejseudstyr i høj kvalitet og en unik madguide til udvalgte byer i Italien forfattet af To Sultne Piger.

Anett Ahrends
Download
Rasmus Munks Alchemist-juletræ er et helt særligt og unikt kunstværk skabt af Alchemist-3D-studie i akrylglas. Med træet følger fire stk. skip-the-line billetter til Rasmus Munks to-stjernede Michelin-restaurant Alchemist.

Jon Angelo Gjetting
Download
Kelly Louise Killjoy har pyntet et juletræ til de nybagte forældre med en godt udvalg af uundværlige produkter til den første magiske tid med et lille barn. Træet er pyntet med bl.a. en lækker let-sammenklappelig Babyzen YOYO klapvogn, 1/2 års forbrug af bleer, sutter, bidesager, et legekøkken, et legetæppe og ikke mindst en stor favnfuld bløde krammedyr.

Galleriejer Christoffer Egelund har pyntet årets kunsttræ med et originalværk af den danske og meget eftertragtede kunstner Jack Kabangu. Værket har været udstillet i efteråret 2023 i Galleri Christoffer Egelund i Bredgade i forbindelse en soloudstilling med Jack Kabangu. Med træet følger også to bøger om Jack Kabangu udgivet i forbindelse med soloudstillingen.

”Vi har kastet os ud i selv at hækle og strikke juletræet, pynten og gaverne sammen med ca. 20 andre nørklere fra Sønderborg. Det tog dog lidt længere tid, end vi havde regnet med. Under træet ligger der både grydelapper, karklude, sweatre, et stort tæppe og meget andet godt," siger nørklerne Yrsa og Nina.

”På mit juletræ sidder der en sommerfugl, som er klippet og foldet i ét stykke. Den er lavet af et meget fint stykke japansk papir, og så har den fået guld på efterfølgende. Den er tidløs, så man kan have den hængende derhjemme hele året rundt," siger designer og papirkunstner Charlotte Søeborg Ohlsen.

Den anerkendte danske smykkedesigner, Zarah Voigt, har skabt et vidunderligt lille smykketræ med et smykkesæt fra kollektionen “Nuages Baroque”. Kollektionen er inspireret af både konkyliens vilde svungne former og fantasifulde hvirvlende barokke guldskyer, der tilsammen danner et overdådigt og elegant univers.

Links

Om Ungdommens Røde Kors

Ungdommens Røde Kors (URK) er en selvstændig organisation under Røde Kors i Danmark, der laver socialt og humanitært arbejde for og med udsatte børn og unge.

URK er Danmarks største humanitære ungdomsorganisation og har aktiviteter drevet af unge frivillige fordelt på 100 postnumre i Danmark. Aktiviteterne spænder fra ferielejre, klubaktiviteter, lektiecaféer og rådgivningstjenester til aktiviteter på krisecentre, hospitaler, psykiatriske afdelinger, asylcentre og i fængsler.

URK har frivilligdrevne lokalafdelinger i omkring 30 danske byer.

Ungdommens Røde Kors engagerer hvert år unge i lande over hele verden i socialt arbejde – fx i Grønland, Malawi og Ukraine.

URK's sekretariat findes i København.

URK arbejder for at styrke børn og unges selvværd og sociale relationer gennem aktiviteter drevet af unge frivillige.

Følg pressemeddelelser fra Ungdommens Røde Kors

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Ungdommens Røde Kors

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye