Ny Svindel Task Force tager kampen op med de kriminelle
4.12.2023 06:30:02 CET | Finans Danmark | Pressemeddelelse
Stigningen i den digitale kriminalitet får nu Finans Danmark til at nedsætte en Svindel Task Force. Målet er, at gennemføre en 360 graders analyse af de processer, metoder og it-systemer, der bliver anvendt af de kriminelle. Det handler om at komme et skridt foran i bekæmpelsen af den omfattende kriminalitet. Task Forcen bliver bredt nedsat og skal arbejde gennem hele 2024 med at finde løsninger.

Netop offentliggjorte tal fra Finans Danmark viser, at den digitale kriminalitet er i stor stigning. Alene antallet af netbanksvindelsager er mere end fordoblet på et år. Og selvom bankerne stopper mere end halvdelen af kriminalitetsforsøgene, så slipper de kriminelle afsted med millionstore beløb hvert år.
Derfor nedsætter Finans Danmark nu en Svindel Task Force, der skal finde løsninger til at få stoppet langt mere af den omfattende kriminalitet og ruste borgerne til at modstå den.
”Svindelbekæmpelse og forebyggelse er en opgave, som bankerne i den grad har taget på sig. Nu går vi skridtet endnu længere og sætter en Task Force sammen med en række forskellige aktører og bankerne selv, der i samarbejde skal finde de løsninger og tiltag, der endnu ikke er afprøvet. Vi kan som samfund ikke leve med, at denne type kriminalitet er så stor,” siger Ulrik Nødgaard, administrerende direktør i Finans Danmark.
I spidsen for Svindel Task Forcen står Christiane Vejlø, der i dag er udnævnt som formand. Christiane Vejlø er fremtidsanalytiker og en af landets førende eksperter, når det gælder digitale trends og forholdet mellem mennesker og teknologi. Hun er blandt andet medlem af dataetisk råd og tidligere medlem af regeringens Disruptionråd.
”Jeg glæder mig meget til at være en det af det her projekt. Det er bekymrende hvor mange borgere der allerede er ofre for digital kriminalitet, og med den hastige teknologiske udvikling bliver det sværere og sværere for os alle at gennemskue en potentiel farlig situation. Prisen for ofrene er ikke kun økonomisk. At blive udsat for digital svindel kan være en voldsom og endda traumatiserende oplevelse for ofrene og deres pårørende”, siger Christiane Vejlø, formand for Finans Danmarks Svindel Task Force.
Medlemmerne af den samlede Svindel Task Force er sammensat bredt og dækker kompetencer indenfor forebyggelse, IT-sikkerhed, telekommunikation og bank. Medlemmerne af Svindel Task Forcen bliver præsenteret hurtigst muligt.
Finans Danmark
Finans Danmark er interesseorganisation for bank, realkredit, kapitalforvaltning, værdipapirhandel og investeringsfonde i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Finans Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Finans Danmark
Finans Danmark får plads i centralt politisamarbejde mod økonomisk kriminalitet9.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter flere års målrettet arbejde bliver Finans Danmark en del af politiets ODIN-samarbejde – Det styrker muligheden for at stoppe økonomisk kriminalitet, der hvert år koster samfundet over 100 mia. kroner
Ros til regeringen for at ville styrke dansk konkurrenceevne, men ét forslag trækker i den forkerte retning2.6.2026 18:00:36 CEST | Pressemeddelelse
Regeringsgrundlaget indeholder flere positive forslag, herunder et oplæg til en kapitalbeskatningsreform, 25 pct. byrdereduktion for erhvervslivet, et øget fokus på at styrke finanssektorens rammevilkår og et forhøjet loft på aktiesparekontoen. Men der er også en central undtagelse: Selskabsskatten.
Løfte skal fjerne tvivl om boliglån i landdistrikter28.5.2026 07:09:09 CEST | Pressemeddelelse
Boligkøbere i landdistrikterne skal ikke være i tvivl om deres muligheder for at få et boliglån. Derfor giver Finans Danmark nu på vegne af banker og realkreditinstitutter et klart løfte om et lånetilbud, der skal skabe større klarhed og tryghed for boligkøberne: Hvis økonomien er til det, vil man blive tilbudt et lån til en bolig i landdistrikterne efter gældende regler og instituttets kreditpolitik.
Finans Danmarks bemærkninger til vismandsrapporten26.5.2026 12:11:35 CEST | Pressemeddelelse
Finans Danmarks bemærkninger til vismandsrapporten, forår 2026
Skoleklasse fra Kerteminde dyster med de bedste elever i Europa19.5.2026 12:16:20 CEST | Pressemeddelelse
Grækenland har vundet årets Europæiske Pengequiz (European Money Quiz) og kan nu kalde sig europamestre i finansiel forståelse. Quizzen er Europas største konkurrence i finansiel forståelse for 13-15årige, hvor de nationale vindere fra 30 lande netop har været samlet i Bruxelles for at konkurrere om titlen som europamestre. Holdet fra Letland tog andenpladsen, mens Italien sikrede sig tredjepladsen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum