Ørsted påbegynder byggeri af Danmarks første CO2-fangstprojekt
4.12.2023 06:00:00 CET | Ørsted A/S | Pressemeddelelse

Ørsted igangsætter nu byggeriet af to CO2-fangstanlæg (CCS), der skal fange og lagre CO2-udledningen fra det træflisfyrede Asnæsværket i Kalundborg og fra Avedøreværkets halmfyrede anlæg i Hvidovre. Projektet er Danmarks første CO2-fangstprojekt i fuld skala og markerer begyndelsen på en ny æra for CO2-fangst og -lagring i Danmark.
CO2-fangstprojektet, som i maj 2023 blev tildelt en 20-årig kontrakt af Energistyrelsen, forventes allerede fra begyndelsen af 2026 at kunne fange 430.000 tons biogen CO2 årligt fra de to kraftvarmeværker. Fangst og lagring af CO2 fra halm- og flisfyrede anlæg fjerner CO2 fra atmosfæren, og projektet vil være et markant bidrag til de danske klimamål for 2025 og 2030.
Ole Thomsen, Senior Vice President og direktør for Ørsteds kraftværksforretning, siger:
”Vi er stolte over at indlede byggeriet af Danmarks første fuldskala-projekt inden for CO2-fangst. Vi skal sætte gang i mange forskellige grønne løsninger for at bekæmpe klimaforandringerne, og dette projekt er en af de løsninger, der kommer til at spille en vigtig rolle i indsatsen. Vi ser frem til at samarbejde med vores partnere, kommunerne og interessenter om at gøre dette projekt til en succes og opnå vores fælles klimamål.”
Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard tager det første spadestik sammen med Ørsteds administrerende direktør, Mads Nipper, og borgmestrene fra de to kommuner, der huser de to anlæg, Søren Friis Trebbien fra Hvidovre Kommune og Martin Damm fra Kalundborg Kommune.
Borgmester Martin Damm fra Kalundborg Kommune siger:
”Jeg er glad for at være med til at kickstarte det danske CCS-eventyr, som er et flot skridt på vejen til at indfri de danske klimamål og samtidig vil smitte positivt af på lokalområdet i Kalundborg. Vi har allerede et stærkt erhvervsmiljø i Kalundborg, og jeg er sikker på, at CO2-fangstprojektet her vil være et rygstød til de grønne synergier, vi allerede ser i dag, og som i den grad markerer Kalundborg på danmarkskortet.”
Borgmester Søren Friis Trebbien fra Hvidovre Kommune siger:
”Det er positivt, at Hvidovres grønne erhvervsprofil nu styrkes, og jeg ser frem til at følge CO2-fangstprojektet på sidelinjen. I Hvidovre har vi allerede nogle af de erhvervs- og uddannelsesmæssige kompetencer, der skal til for at understøtte CO2-fangstprojektets positive indvirkning på lokalområdet, så her er der tale om et rigtigt godt match.”
Ørsted afholder et ’første spadestik’-arrangement mandag den 4. december på Avedøreværket for at fejre starten på byggeriet af Danmarks første CO2-fangstprojekt i fuld skala.
Fakta om projektet ’Ørsted Kalundborg CO2 Hub’:
- Projektet ’Ørsted Kalundborg CO2 Hub’ skal fra begyndelsen af 2026 fange og lagre 430.000 tons CO2 hvert år. Det svarer til den årlige CO2-udledning fra ca. 200.000 benzindrevne biler.
- Ørsted vil årligt opsamle 150.000 tons biogen CO2 fra den halmfyrede blok på Avedøreværket. Den opsamlede CO2 bliver i første omgang transporteret med lastbil til Asnæsværket, indtil der er etableret en fælles rørledning på tværs af Sjælland.
- Den halmfyrede blok på Avedøreværket omdanner lokalt indkøbt halm til el og fjernvarme. Halmen er et restprodukt fra landbruget.
- Ørsted vil årligt opsamle 280.000 tons biogen CO2 fra Asnæsværkets træflisfyrede blok. Asnæsværket kommer også til at fungere som CO2-hub med ansvar for håndtering og transport af biogen CO2 fra både Avedøreværket og Asnæsværket til Northern Lights’ lagringsreservoir i den norske del af Nordsøen.
- Asnæsværkets træflisfyrede blok omdanner træflis, som primært stammer fra de baltiske lande, til el, fjernvarme og procesdamp til den lokale industri. Træflisen kommer fra bæredygtigt forvaltede produktionsskove og består af overskudstræ fra savværker eller restprodukter fra udtynding eller skæve træer.
- Læs mere om projektet her: Carbon Capture & Storage (CCS) | Ørsted (orsted.com)
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:
Global Media Relations
Carsten Birkeland Kjær
99 55 77 65
cabkj@orsted.com
Om Ørsted
Det er Ørsteds vision at skabe en verden, der udelukkende kører på grøn energi. Ørsted udvikler, opfører og driver hav- og landvindmølleparker, bioenergi-, solcelle- og energilagringsanlæg samt anlæg til produktion af vedvarende brint og grønne brændstoffer. Ørsted rangerer på CDP's A-liste for sin globalt førende indsats mod klimaforandringer og var det første energiselskab i verden, der fik sit videnskabeligt baserede mål om netto-nuludledning godkendt af Science Based Targets initiative (SBTi). Ørsted har ca. 8.700 medarbejdere og har hovedsæde i Danmark. Ørsteds aktier er noteret på Nasdaq Copenhagen (Orsted). Selskabet havde i 2022 en omsætning på 132,3 mia. kr. (17,8 mia. euro). Du kan læse mere om Ørsted på orsted.com eller ved at følge os på Facebook, LinkedIn, Instagram og X.
Billeder

Vedhæftede filer
Links
Andre sprog
Følg pressemeddelelser fra Ørsted A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ørsted A/S
Ørsted udpeger Simon Ashley til ny HR-koncerndirektør, da Henriette Fenger Ellekrog afslutter sin direktionskarriere28.1.2026 08:04:00 CET | Pressemeddelelse
Ørsted har udpeget Simon Ashley til ny HR-koncerndirektør og medlem af koncernledelsen med virkning fra 1. august 2026. Udpegelsen sker som led i et planlagt lederskifte, da Henriette Fenger Ellekrog, nuværende HR-koncerndirektør, har valgt at afslutte sin direktionskarriere.
Havvindaftale er et afgørende skridt henimod at forsyne Europa med vedvarende, sikker og konkurrencedygtig elektricitet26.1.2026 12:30:10 CET | Pressemeddelelse
Den fælles investeringsaftale for havvind i Nordsøregionen er et afgørende skridt henimod at forsyne Europa med vedvarende, sikker og konkurrencedygtig elektricitet. Med mere forudsigelighed i investeringerne, en investeringsramme, hvor risiciene er blevet reduceret, og en koordineret udbygningsplan på op til 15 GW om året i Europa arbejder Ørsted og havvindindustrien målrettet på at sænke prisen på energi fra havvind med 30 % inden udgangen af 2040.
Ørsted ranked as a global sustainability leader by Corporate Knights21.1.2026 06:02:00 CET | Press release
Ørsted takes ninth place in this year’s Corporate Knights Global 100, which ranks the most sustainable companies in the world based on an assessment of the companies’ sustainability performance. This is the ninth year in a row that Ørsted is included on the Global 100 list of the most sustainable companies in the world. Ingrid Reumert, Senior Vice President for Global Stakeholder Relations at Ørsted, says: “We’re pleased to be recognised as a global sustainability leader by Corporate Knights and to be ranked among the top ten most sustainable companies in the world again this year. Our ambition is to bring more green electrons to the grid in a sustainable manner, and we’re fully committed to helping communities, companies, and countries decarbonise through green, secure, and affordable energy.” The main drivers behind Ørsted’s continued high ranking are its high shares of sustainable revenue (91 % in 2024) and sustainable investments (99 % in 2024). In 2025, Ørsted achieved its industr
Ørsted kåret som en af verdens mest bæredygtige virksomheder af Corporate Knights21.1.2026 06:02:00 CET | Pressemeddelelse
Ørsted indtager en niendeplads i dette års udgave af Corporate Knights' Global 100, der rangerer de mest bæredygtige virksomheder i verden baseret på en vurdering af virksomhedernes indsats inden for bæredygtighed. Det er niende år i træk, at Ørsted er blandt de 100 mest bæredygtige virksomheder i verden. Ingrid Reumert, Senior Vice President og direktør for kommunikation og bæredygtighed i Ørsted, siger: "Vi er glade for at blive anerkendt af Corporate Knights som et af verdens førende selskaber inden for bæredygtighed og for at blive kåret som en af de ti mest bæredygtige virksomheder i verden igen i år. Det er vores ambition at levere flere grønne elektroner til elnettet på en bæredygtig måde, og vi arbejder hårdt på at hjælpe lokalsamfund, virksomheder og lande med at nedbringe deres CO2-udledninger ved hjælp af grøn, sikker og omkostningseffektiv energi." Hovedårsagen til Ørsteds fortsat høje placering i Global 100-indekset er, at virksomheden genererer en stor del af sin omsætnin
All wind turbines installed at Ørsted’s 920 MW Greater Changhua 2b and 4 offshore wind farms in Taiwan20.1.2026 09:00:00 CET | Press release
The installation of the last wind turbine at the 920 MW Greater Changhua 2b and 4 offshore wind farms in Taiwan was completed last week, marking a successful conclusion of the wind turbine build-out and a landmark milestone for the offshore wind industry in the Asia-Pacific region. Located 35–60 kilometres off the coast of Changhua County, Taiwan, Greater Changhua 2b and 4 comprises 66 state-of-the-art 14 MW SG 14-236 wind turbines. Offshore construction of the 920 MW project began in February 2025, with wind turbine installation commencing in April last year, executed by wind turbine supplier Siemens Gamesa using Cadeler’s newly built installation vessel, Wind Maker. The Greater Changhua 2b and 4 offshore wind farms are the first of their kind in the Asia-Pacific region to supply renewable electricity to Ørsted’s corporate customer on the project under a corporate power purchase agreement signed in 2020. Since achieving first power in July 2025, the project has been delivering renewab
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum