Salget af elbiler overhaler for første gang salget af fossilbiler
I november blev der solgt flere nye elbiler end benzin-, diesel- og plug-in hybridbiler tilsammen. I alt blev der indregistreret 9.376 elbiler i november mod kun 9.232 fossile biler. I tallene er medregnet en ganske omfattende import af næsten nye biler fra Tyskland og andre lande i Europa.
I de månedlige opgørelser af bilsalget fra bilimportørerne er kun medtaget spritnye biler. Men sideløbende er der en import af næsten nye elbiler fra en række lande i Europa. I de lande får man tilskud eller rabat, hvis man køber en elbil, og det kan ofte betale sig for de udenlandske bilkøbere at sælge bilen videre til Danmark efter kort tid.
- Hvis man skal have et retvisende billede af, hvor mange elbiler der bliver solgt i Danmark, bør man medtage det omfattende salg af udenlandske biler, som ofte kun har kørt på vejene i få måneder. Og når vi gør det, kan vi se, at over halvdelen af de solgte biler kører på el, siger John Dyrby Paulsen, direktør i Dansk e-Mobilitet.
Udviklingen er gået stærkt, siden der for tre år siden blev indgået en politisk aftale om beskatningen af biler. Den aftale gjorde det muligt for elbilerne at konkurrere prismæssigt med de konventionelle biler. Siden er der også kommet et stort antal nye elbilmodeller på markedet.
- Elbilerne er blevet billigere og bedre, og et flertal af bilkøberne ser elbilen som det naturlige valg. I dag skal man jo ikke forklare naboen, hvorfor man har købt en elbil, men man skal forklare og forsvare, hvorfor man har købt en dieselbil, siger John Dyrby Paulsen.
- Elbilerne vinder, fordi de er smarte, komfortable, energieffektive og klimavenlige. Der er fantastisk, at salget af elbiler nu er større end salget af fossile biler, men vi er stadig kun lige begyndt på en grøn omstilling af bilflåden, siger John Dyrby Paulsen
En stor del af de nyere brugte elbiler kommer fra Tyskland, hvor der er tilskud til køb af bilerne. Biler, der har fået tilskud i Tyskland, kan frit sælges ud af landet efter 12 måneder, og det har en række danske bilforhandlere set fidusen i.
- Danske bilkøbere kan få en lidt billigere elbil ved at købe en næsten ny elbil i Tyskland med tilskud fra den tyske stat. I november var en ud af fire nye elbiler en importeret bil, og det viser, hvor stor trafikken er over grænsen, siger John Dyrby Paulsen.
Som en del af finanslovsaftalen, der netop er indgået, bliver afgifterne holdt på det nuværende niveau i yderligere to år. Det betyder, at elbilerne vil fortsætte med at være økonomisk konkurrencedygtige.
- Salget af elbiler er foran alle forventninger, og det gavner klimaet, hver gang en fossilbil bliver udskiftet med en elbil. På de fleste andre områder går den grønne omstilling langsommere, end man håber og forventer, men her går det hurtigere. Nu kan udviklingen fortsætte uhindret, siger John Dyrby Paulsen.
Kontakter
Claus Kaae-NielsenSenior presserådgiver
Tlf:35 30 04 02Tlf:23 32 68 29ckn@greenpowerdenmark.dkBilleder

Green Power Denmark
Green Power Denmark er Danmarks grønne erhvervsorganisation og vil fungere som talerør for den danske energisektor. Sammen med vores mere end 1500 medlemmer arbejder vi for, at Danmark hurtigst muligt elektrificeres med grøn strøm. Green Power Denmark repræsenterer både energiindustrien, store og små ejere og opstillere af energiteknologi samt de selskaber, der driver det danske elnet og handler med energi.
Green Power Denmark blev grundlagt 23. marts 2022 ved en fusion af Dansk Energi, Wind Denmark og Dansk Solkraft.
Følg pressemeddelelser fra Green Power Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Green Power Denmark
Politisk flertal fremtidssikrer landevejen til Esbjerg Havn31.10.2025 08:41:38 CET | Pressemeddelelse
Tårne, naceller og andre store vindmølledele bliver transporteret fra virksomheder i blandt andet Brande og Give til Esbjerg Havn. Herfra bliver de sejlet ud til Europa og resten af verden. Green Power Denmark har længe arbejdet for en tiltrængt opgradering af landevejen for at aflaste naboerne og styrke udviklingsmulighederne for de lokale arbejdspladser i Midtjylland.
Farvel til elafgiften: En kæmpe hjælp til husholdninger med lave indkomster23.10.2025 13:08:44 CEST | Pressemeddelelse
Som en del af finanslovsaftalen fjerner regeringen og Det Konservative Folkeparti elafgiften i to år. Det gør det væsentligt mere attraktivt at bruge strøm i stedet for olie og benzin. Samtidig giver det danskerne flere penge mellem hænderne – især husholdninger med lave indkomster.
Flere fremskridt i aftale om solceller og vindmøller10.10.2025 09:02:27 CEST | Pressemeddelelse
Den politiske aftale om vedvarende energi på land er god – men desværre ikke god nok. Der er kommet flere positive initiativer ind under forhandlingerne, men desværre ændrer aftalen ikke på de grundlæggende udfordringer, som har fået udbygningen med solceller og vindmøller på land til stort set at gå i stå, mener Green Power Denmark.
Udspil: Regeringen skal sætte konkret elektrificeringsmål på finansloven2.10.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere grøn strøm gør det billigere at være dansker, skaber lokal vækst og nye arbejdspladser og gør Danmark mindre sårbar i en tiltagende usikker verden. Derfor bør vi have et bindende elektrificeringsmål, mener Green Power Denmark, der fremlægger 45 fuldt finansierede, grønne forslag til finansloven.
Stadig flere tjener deres månedsløn i energisektoren30.9.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Beskæftigelsen i energisektoren voksede med over 7.000 fuldtidsansatte fra 2023 til 2024. Det samlede antal beskæftigede er på 107.720, viser en opgørelse fra Green Power Denmark. Langt de fleste bor og arbejder vest for Storebælt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum