Festlig nytårskoncert i Operaen
4.12.2023 06:00:00 CET | Det Kongelige Teater | Pressemeddelelse
Det Kongelige Teater inviterer til et brag af en nytårskoncert i Operaen med Kasper Holten som vært i selskab med solister fra Den Kongelige Opera, dirigenten Paolo Carignani og Det Kongelige Kapel.

Teaterchef Kasper Holten er vært ved Det Kongelige Teaters store nytårskoncert i Operaen. Koncerten i Det Kongelige Kapels jubilæumsår bliver en helt særlig begivenhed og en flot og festlig optakt til det nye år.
På scenen får Kasper Holten selskab af hele fem solister fra Den Kongelige Opera og Det Kongelige Teaters 1. gæstedirigent Paolo Carignani i spidsen for Det Kongelige Kapel.
Publikum vil kunne opleve operasolisterne Clara Cecilie Thomsen, Gisela Stille, Elisabeth Jansson, Jacob Skov Andersen og Jens Søndergaard samt Det Kongelige Kapel i en nytårskoncert, der med et festfyrværkeri af musikalske oplevelser slår stemningen an til årets festligste aften.
Nytårskoncerten byder på berømte uddrag fra Richard Strauss’ valsende Rosenkavaleren over Wagners storslåede Mestersangerne i Nürnberg og Johann Strauss’ Frühlingsstimmen til Puccinis smukke Tosca med Det Kongelige Kapels imponerende nye klokker, der er med til at illudere solopgangen over Rom, hvor alle byens klokker ringer.
I pausen til koncerterne serveres der nytårsbobler, og Dronningens nytårstale vises live på storskærm ved den sidste koncert den 31. december kl. 17.45.
Godt nytår!
PROGRAM
Wagner: Mestersangerne i Nürnberg, forspil
Wagner: Tannhäuser, O du mein holder Abendstern
Johann Strauss: Frühlingsstimmen, op. 410
Wagner: Lohengrin, forspil 3. akt
Richard Strauss: Rosenkavaleren, terzet
Puccini: Tosca, uddrag af 3. akt
Richard Strauss: Rosenkavaleren Suite, op. 59
MEDVIRKENDE
Clara Cecilie Thomsen, sopran
Gisela Stille, sopran
Elisabeth Jansson, mezzosopran
Jacob Skov Andersen, tenor
Jens Søndergaard, baryton
Paolo Carignani, dirigent
Kasper Holten, vært
Det Kongelige Kapel
Nytårskoncert i Operaen | Operaen, Store Scene 30/12 og 31/12
Læs mere om Nytårskoncert i Operaen HER
Kontakter
Louise PedersenPR- og presseansvarlig. opera og koncerter
Tlf:+45 40 53 00 35lope@kglteater.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Kristoffer Dahl Sakurai bliver ny kunstnerisk leder af Det Kongelige Teaters Balletskole9.3.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tidligere solodanser og nuværende kunstnerisk leder for Tivoli Balletskole skal fra 1. april være kunstnerisk leder for en af verdens ældste balletskoler.
Kongelig sommerturné i 24 danske byer5.3.2026 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med sommerturnéen 2026 fortsætter Det Kongelige Teater sin mangeårige indsats for at gøre scenekunst i verdensklasse tilgængelig i hele Danmark – gratis og under åben himmel.
Operaakademiet opfører La voix humaine og L’heure espagnole4.3.2026 12:04:49 CET | Pressemeddelelse
Årets forestilling med Operaakademiet er to franske enaktere fra det 20. århundrede.
Det Kongelige Teaters børneunivers drager endnu en gang ud til børn i hele landet24.2.2026 12:43:00 CET | Pressemeddelelse
Børn og barnlige sjæle kan igen i år se frem til at lege i det omrejsende børneunivers Postyrium på hjul, når det besøger 16 danske byer. Fra april til september åbnes scenetæppet til en verden af teatermagi og leg med scenekunsten.
Bodil Jørgensen modtager Jeanne og Henri Nathansens Mindelegat20.2.2026 13:22:45 CET | Pressemeddelelse
For sin rolle som Sara Levin i Henri Nathansens klassiker Indenfor murene modtager Bodil Jørgensen Jeanne og Henri Nathansens Mindelegat 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum









