EU og Grønland indgår strategisk partnerskab om værdikæder for bæredygtige råstoffer
I går underskrev EU i Bruxelles et aftalememorandum med Naalakkersuisut, den grønlandske regering, om et strategisk partnerskab til udvikling af værdikæder for bæredygtige råstoffer.
Ledende næstformand med ansvar for den europæiske grønne pagt, interinstitutionelle forbindelser og fremsyn i Europa-Kommissionen, Maroš Šefčovič, underskrev aftalememorandummet sammen med Naaja H. Nathanielsen, minister for erhverv, handel, råstoffer, justitsområdet og ligestilling.
Grønlands omfattende naturrigdomme er et vigtigt aktiv for at høste fordelene ved globale værdikæder, da man søger at diversificere økonomien på en bæredygtig måde. 25 af de 34 kritiske råstoffer, som Kommissionen har identificeret som strategisk vigtige for Europas industri og den grønne omstilling, forekommer i Grønland.
Underskrivelsen af aftalememorandummet vil bidrage til udvikling af bæredygtige projekter langs råstofværdikæderne og til etablering af den infrastruktur, der er nødvendig for at udvikle dem.
Fem samarbejdsområder
Dette aftalememorandum etablerer et tæt samarbejde mellem Grønland og EU på følgende fem områder:
- Økonomisk og industriel integration af værdikæder for kritiske råstoffer og andre råstoffer. Dette omfatter netværkssamarbejde, udvikling af projekter i fællesskab, oprettelse og fremme af nye forretningsmodeller, tiltrækning af investeringer, støtte til adgang til finansiering, lettelse af handelsforbindelser, udvikling og integration af støtte til økonomisk diversificering og sikring af velfungerende og modstandsdygtige værdikæder.
- Samarbejde om at udnytte høje internationale miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige standarder (ESG) for at sikre, at Grønlands mineralsektor er en løftestang for bæredygtig og inklusiv økonomisk vækst med lokal og indenlandsk værdiskabelse. Dette omfatter bæredygtig udnyttelse af mineralressourcer i tæt dialog med det grønlandske samfund — enkeltpersoner, organisationer, virksomheder og andre interessenter — under fuld hensyntagen til Grønlands uberørte områders unikke karakter og anvendelse af høje ESG-standarder, der er fastsat ved lovgivning, aftaler, retningslinjer og bedste praksis.
- Etablering af den infrastruktur, der er nødvendig for udviklingen af råstofværdikæder. Dette omfatter hensyntagen til de særlige forhold, der gør sig gældende for Grønlands transport- og energiinfrastrukturbehov, hvor der gælder arktiske eller subarktiske betingelser, og støtte til mobiliseringen af midler til denne infrastruktur.
- Styrkelse af kapacitet og udvikling af færdigheder i råstofværdikæderne. Dette omfatter udvikling af færdigheder på alle niveauer i råstofindustrien og samfundet som helhed.
- Samarbejde om forskning og innovation og deling af viden og teknologier i forbindelse med bæredygtig efterforskning, udvinding, forarbejdning og raffinering af råstoffer. Grønland er berettiget til at deltage i EU's rammeprogram for forskning og innovation, og jordobservationsdata og Copernicus giver lovende muligheder med relevans for efterforskning efter mineraler, dvs. kortlægning af forekomster, overvågning af minedrift, herunder affaldshåndtering, og overvågning af miljøpåvirkningerne.
Næste skridt
Efter underskrivelsen af aftalememorandummet vil EU og Grønland i fællesskab udarbejde en køreplan med konkrete tiltag for at omsætte det strategiske partnerskab til praksis.
Kontakter
Per HaugaardRepræsentationschefEuropa-Kommissionen i Danmark
Tlf:+ 45 33 41 40 10Per.Haugaard@ec.europa.euLinks
Om Europa Kommissionen
Repræsentationen er Europa-Kommissionens lokale kontor i Danmark, som ligger i København.
Vores opgave er at:
- Forklare, hvad EU-politikker betyder for dig i Danmark
- Forsyne de danske myndigheder og berørte parter i Danmark med information om EU
- Tilbyde presse- og medietjenester i Danmark om nye udviklinger i udarbejdelsen af EU-politikker
- Være Europa-Kommissionens talerør i Danmark
- Holde Kommissionen i Bruxelles underrettet om vigtige politiske, økonomiske og sociale hændelser i Danmark
Følg pressemeddelelser fra Europa Kommissionen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Europa Kommissionen
Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, indvier EU's kontor i Nuuk og underskriver samarbejdsaftaler for at styrke partnerskabet mellem EU og Grønland15.3.2024 14:04:01 CET | Pressemeddelelse
Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, er i Grønland, for at indvie EU's kontor i Nuuk, som er udtryk for Europas konkrete tilstedeværelse i Grønland og det arktiske område i bredere forstand.
Webinar for journalister: Partnerskabet mellem EU og Grønland11.3.2024 16:35:18 CET | Pressemeddelelse
I forbindelse med at Europa-Kommissionen åbner kontor i Grønland på fredag, der indvies af Kommissionsformand Ursula von der Leyen, afholder vi webinar om EU og Grønland i morgen tirsdag 12. marts klokken 14.00 CET. (11.00 i Nuuk)
Kommissionsformand Ursula von der Leyen besøger Færøerne og Grønland og indvier EU’s kontor i Nuuk8.3.2024 12:04:34 CET | Pressemeddelelse
Torsdag og fredag, 14.-15. marts, er Kommissionens formand Ursula von der Leyen på Færøerne og i Grønland, hvor hun med Danmarks statsminister mødes med formanden for Grønlands regering og Færøernes lagmand. Under besøget indvier hun Kommissionens nye kontor i Nuuk.
Konference: En stærkere og mere modstandsdygtig europæisk union23.11.2023 08:45:00 CET | Pressemeddelelse
Der er bred enighed blandt EU-landene om, at en udvidelse af det europæiske fællesskab er nødvendig. Men før det kan blive til virkelighed, er der nogle grundlæggende spørgsmål der skal besvares.
Retsstatens tilstand i EU: Pressebriefing med EU’s kommissær for retlige anliggender, Didier Reynders19.9.2023 09:02:00 CEST | Pressemeddelelse
EU-Kommissionen i Danmark inviterer til pressebriefing med Didier Reynders, der er EU’s kommissær for retlige anliggender fredag 22. september 10.20 i Snapstinget på Christiansborg. Her byder EU-Kommissionen på kaffe, te og croissanter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum