Julekoncert i LEGO® House med LEGOLAND® Billund Garden og Go Vocal
Billund Kulturskole og LEGO® House gentager succesen og laver endnu en julekoncert med LEGOLAND® Billund Garden i LEGO House – og med flere gode opjusteringer.

Sidste år så LEGOLAND® Billund Garden sig nødsaget til at finde et nyt sted til sin traditionsrige julekoncert, da der var en ombygning i gang i Billund Kirke, hvor Garden ellers har afholdt julekoncert i mange år. Det bød på et nyt samarbejde med LEGO® House, hvor julekoncerten 2022 blev holdt. Det var så stor en succes, at begge parter endnu engang har slået pjalterne sammen for at lave en julekoncert for Billund By.
Opjusteringer imødeser stor interesse fra byen
Det nye samarbejde udvikler sig, og i år er der flere væsentlige opjusteringer, som bidrager til, at flere kan få en god musikalsk oplevelse i professionelle rammer:
”Vi evaluerede selvfølgelig på sidste års julekoncert, og der var det tydeligt, at vi måtte forbedre de praktiske og tekniske forhold i forhold til, hvor mange der faktisk kom til koncerten”, fortæller souschef på Billund Kulturskole, Casper Jensen, og fortsætter:
”I år er der en scene til LEGOLAND Billund Garden samt lyd- og lysanlæg, så musikken bedre kan både ses og høres."
Dertil har LEGOLAND Billund Garden inviteret Kulturskolens dygtige voksenkor, Go Vocal, med til koncerten.
”Det giver bare endnu et lag til koncerten, at et stort kor kan byde ind med sine egne sange og dertil indgå i et fint samarbejde med Garden om synge med på nogle af Gardens julemelodier,” siger Casper Jensen.
LEGO House som koncertsted
I LEGO House er man glade for, at Kulturskolen endnu engang gerne vil lave LEGOLAND Billund Gardens julekoncert i huset, og den flotte foyer i LEGO House danner en smuk ramme om koncerten. Foyeren i LEGO House er i denne tid pyntet med flotte LEGO julemodeller, og sammen med LEGOLAND Billund Gardens uniformer med fine små LEGO-detaljer, er der en meningsfuld synergi mellem de optrædende og foyeren.
”Vi ser frem til at lægge rammer til årets julekoncert og gentage den succes, vi oplevede sidste år. LEGO House er også bygget som et bidrag til Børnenes Hovedstad, og derfor vil vi rigtig gerne danne rammerne for koncerten. Vi glæder os til at byde de dygtige unge mennesker og tilhørere velkommen,” fortæller Kathrine Kirk Muff, administrerende direktør hos LEGO House.
Koncerten med LEGOLAND Billund Garden og Go Vocal finder sted onsdag 13. december kl. 19 i det offentlige LEGO Square i LEGO House. Alle er velkomne, og der er fri entré til koncerten. Dørene åbner kl. 18:00, og café BRICKACCINO holder også åben fra kl. 18:00 til 21:00, hvor det vil være muligt at købe varme og kolde drikke samt kager, julegodter og snacks.
Fakta:
LEGOLAND Billund Garden har eksisteret i 56 år, og hører i dag under Billund Kulturskole. Der er aktuelt 53 spillende gardister i Garden og en gruppe aspiranter, der står på spring til at komme med.
Go Vocal er Billund Kulturskoles nye voksenkor, der til dagligt øver i Unge- og kulturhuset i Grindsted. Koret har 70 medlemmer og ledes af kordirigenten, Anne-Kathrine Johansen.
Koncerten finder sted i det offentlige LEGO Square i LEGO House onsdag 13. december kl. 19, og der er fri entré.
Dørene åbner kl. 18, og i løbet af hele aftenen sælges der varme og kolde drikke samt julelækkerier fra BRICKACCINO.
Kontakter
Mia JosiassenKommunikationschef
Tlf:20 25 20 86mjos@billund.dkCasper JensenSouschef, Billund Kulturskole
Tlf:79727458Tlf:28906046cje@billund.dkFølg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
Legens Festival er godt på vej i Hejnsvig9.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Elever fra 7. klasse på Hejnsvig Skole er godt i gang med forberedelserne til Legens Festival, som afholdes den 11. juni. En festival, hvor legen bliver hyldet på tværs af Billund Kommunes skoler og dagtilbud. I Hejnsvig planlægger skolen og børnehaven bl.a. et optog gennem byen, en fremvisning for forældrene og en filmpremiere.
Søg støtte til arrangementer under Grindsted Festuge 20258.5.2025 13:20:47 CEST | Pressemeddelelse
Lokale aktører kan nu søge Grindsted Festugepuljen og blive en del af festugeprogrammet, der finder sted fra den 20. til 31. august. Ansøgningsfristen er den 1. juni 2025.
Spørgeskemaundersøgelse kortlægger livet i Billund Kommune5.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan er det at bo og arbejde i Billund Kommune, og hvor bredt er kendskabet til kommunens rolle som hjemsted for Børnenes Hovedstad? Det har Billund Kommune spurgt både borgere og medarbejdere om, og resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen ligger nu klar.
Ny børneskabt festival på vej: Skole- og dagtilbud skal afholde Legens Festival30.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Leg åbner en verden af muligheder for børn og unge, og der er indført en legende tilgang på tværs af dagtilbud og skoler i Billund Kommune. Det bliver markeret med Legens Festival den 11. juni, hvor legen bliver hyldet som en årlig tilbagevendende begivenhed for skoler og dagtilbud i Billund Kommune.
Kids Tour kommer til Grindsted24.4.2025 10:11:15 CEST | Pressemeddelelse
Grindsted danner igen i år rammen for Danmarks største og sjoveste cykelløb for børn, når Kids Tour kigger forbi den 17. maj. Her får børn i alderen 3-10 år mulighed for at være cykelstjerner for en dag.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum