For første gang nogensinde: København har ikke længere boligområder på listen over parallelsamfund

En opgradering og omdannelse af boligområderne. Flere boligsociale indsatser. Strategisk udlejning med forrang for personer i uddannelse og arbejde og med ren straffeattest. Hjælp til hjemmegående til at komme i job eller uddannelse. Idrætsprojekter og familieindsatser, der hjælper udsatte børn og unge og forebygger kriminalitet. Et kvalitetsløft af dagtilbuddene til gavn for børnene.

Det er nogle af de indsatser, Københavns Kommune sammen med boligselskaber og andre aktører har igangsat for at sætte retningen på en storstilet og igangværende forandring af flere områder i København. Resultatet er blandt andet en mere blandet beboersammensætning. Og samlet set har det ført til, at København for første gang ikke har nogen boligområder på statens liste over omdannelsesområder og parallelsamfund.

Tilbage i 2010 havde Københavns Kommune 10 områder på statens liste over parallelsamfund. Det drejede sig om boligområderne Mjølnerparken, Tingbjerg/Utterslevhuse, Aldersrogade, Bispeparken, Lundtoftegade, Hørgården, Gadelandet/Husumgård, Akacieparken, Blågården og Sjælør Boulevard. Sidste år var Tingbjerg og Aldersrogade ikke længere at finde på listen, og i år er Mjølnerparken også taget af listen.

Den konkrete årsag er, at Mjølnerparken nu har under 1000 beboere pga. midlertidig genhusning. Men det er Københavns Kommunes forventning, at området ikke vil komme på listen igen, selvom antallet af beboere vil stige til over 1000 igen i løbet af de kommende år.

På Københavns Rådhus er der glæde over, at mange års målrettet arbejde i alle syv forvaltninger bærer frugt:

Overborgmester Sophie Hæstorp Andersen siger:
”I København skal der ikke være udsatte boligområder. Da parallelsamfundslisten startede i 2010, havde vi 10 områder på listen. Nu har vi nul. Det er en kæmpe milepæl for København - og en vigtig anerkendelse af den massive målrettede indsats, som kommunen har lavet sammen med beboere, boligselskaber, virksomheder og foreninger gennem tiden. Drivkraften har aldrig været at komme af listen, men snarere at løfte mennesker og hjælpe dem med at leve det liv, de drømmer om i København. Jeg har mødt mange beboere i de udsatte områder og talt med dem om deres bekymringer, og jeg kan forsikre om, at vi ikke stopper vores indsatser her. Det er vores seneste budget et godt eksempel på, hvor vi har afsat ca. 290 mio. kr. til den fortsatte udvikling af Tingbjerg. Vi vil fortsat investere i at løfte boligområderne i København.”

Teknik- og miljøborgmester Line Barfod siger:
”Det er absolut værd at fejre, at Københavns Kommune ikke længere er repræsenteret på parallelsamfundslisten, men vi må ikke glemme, at den liste er et forfejlet værktøj, som ikke kan bruges til noget som helst konstruktivt. Årsagen til, at københavnske boligområder ikke længere er stigmatiseret som parallelsamfund, er, at kommune, beboere og almene boligselskaber sammen har arbejdet hårdt og langsigtet for at løfte vores udsatte byområder. Vi er ikke i mål, men vi er på vej i den rigtige retning. Derfor skal der lyde en stor tak til alle de mennesker, som gør og har gjort en forskel, og de skal vide, at vi fra politisk side fortsat vil løfte og investere i vores udsatte byområder, selvom statens fokus nu er rettet mod andre”.

Socialborgmester Karina Vestergård Madsen siger:
”Jeg er rigtig glad for, at København bliver fjernet fra parallelsamfundslisten. For det er en dybt stigmatiserende liste, som har store konsekvenser for beboerne i de pågældende områder. Men den positive udvikling i boligområderne i København skyldes ikke parallelsamfundslisten. Den skyldes derimod boligsociale indsatser og initiativer fra beboerne selv. Det er vigtigt, at vi løbende investerer i vores almene boligområder, så de er attraktive for alle, der ønsker en lejebolig. Parallelsamfundslisten har nogle steder den konsekvens, at der fjernes almene boliger, og det er den helt forkerte vej at gå i København, hvor vi skal have flere almene boliger, ikke færre.”

Børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager siger:
”Jeg har en ambition om at København skal være danmarksmestre i børneliv. Derfor glæder det mig, at vores indsats med udsatte boligområder har båret frugt, og at ingen børn i København i fremtiden skal vokse op i en såkaldt ghetto. For mig er det vigtigt, at vores børn tilbydes de bedste forudsætninger for en god start på livet.”

Kultur- og fritidsborgmester Mia Nyegaard siger:
”Det er selvfølgelig glædeligt, at vi ikke længere er at finde på listen. Men det ændrer ikke det faktum, at det er forkert, at man i så mange år har udarbejdet en liste, der udskammer visse områder. Især fordi det er små tilfældigheder, der gør, om man er på den eller ej. Og resultatet har store konsekvenser for de personer, der bor i områderne. Hvis der skal siges noget positivt om listen, så er det, at den har givet os mulighed for at fokusere på byudviklingen i de områder, og at det er lykkedes i København uden nedrivning. Vi har blandt andet sørget for et stærkt kultur- og idrætsliv. Og det er vigtigt for fællesskabet, som er helt afgørende for at skabe et godt miljø. Den positive udvikling skal vi fortsætte; underordnet om vi er at finde på statens liste eller ej.”   

Sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling siger:
“Det er en rigtig god nyhed, at København ikke længere optræder på listen over udsatte boligområder. Det er et langt og sejt træk, der nu har båret frugt. Sundhed er koblet sammen med flere af kriterierne for at optræde på listen, og derfor tager jeg nyheden som et tegn på, at vi bevæger os i den rigtige retning. Det er nemlig sådan, at borgere i udsatte boligområder ofte ryger mere, bevæger sig mindre, har det dårligere mentalt og oftere lider af kroniske sygdomme. Desuden går de mindre til lægen. Alle udfordringer forsvinder dog ikke med et trylleslag, fordi et boligområde tages af listen, så vi fortsætter arbejdet for et sundere København.”

Beskæftigelses- og integrationsborgmester Jens-Kristian Lütken siger:
”Den meget positive udvikling i København viser, at parallelsamfundsstrategien har båret frugt. Strategien bidrager til mere attraktive byområder, en mere blandet by og flere livsmuligheder til børn, der vokser op i vores by”.

Formand for BL’s 1. Kreds, Camilla Hegnsborg, siger:
”Jeg glæder mig virkelig over, at vi nu er nået til, at ingen almene boligområder i Københavns Kommune længere står på ministeriets liste over parallelsamfund. Det er resultatet af mange års målrettet indsats fra både beboere og ansatte i de københavnske boligforeninger, indsatser der var i gang længe inden der var noget der hed parallelsamfundslovgivning, ligesom det er resultatet af det gode samarbejde mellem BL’s 1. Kreds, boligforeningerne, Landsbyggefonden og Københavns Kommune. På den første liste fra 2010 var der hele ti københavnske boligområder på listen. Nu er der nul, og det er vi mange, som er stolte af. Vi er nået hertil i kraft af en målrettet boligsocial indsats og en lang række fremsynede udlejningsaftaler, som vi har udarbejdet sammen med Københavns Kommune.”

Kontakt

Overborgmester Sophie Hæstorp Andersen via pressekonsulent Sofie Rønde Mathiesen: 21374845.

Teknik- og miljøborgmester Line Barfod via pressetelefonen: 23278090.

Socialborgmester Karina Vestergård Madsen via pressetelefonen: 23256653.

Børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager via pressetelefonen: 29454073.

Kultur- og fritidsborgmester Mia Nyegaard via pressetelefonen: 33662345.

Sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling via pressetelefonen: 23828082.

Beskæftigelses- og integrationsborgmester Jens-Kristian Lütken via presse- og kommunikationschef Steffen Kjær, tlf. 23821294.

Formand for BL’s 1. Kreds, Camilla Hegnsborg, via presseansvarlig i BL Michael Thorberg: 40356672

FAKTA                                                                                            

• Da statens lister over parallelsamfund udkom første gang i 2010, var der 10 københavnske boligområder med. I 2018 var der syv områder på listen, og i 2023 er der ingen.
• Listerne udgives af Social-, Bolig- og Ældreministeriet, og boligområderne udpeges på baggrund af beskæftigelse, indkomst, uddannelse, kriminalitet og etnisk herkomst.

• I 2022 blev Tingbjerg og Aldersrogade taget af listen over parallelsamfund.
• Mjølnerparken bliver i 2023 taget af listen over parallelsamfund som det sidste københavnske boligområde.
• Helhedsplanen for Mjølnerparken forventes afsluttet i 2024, og bag den står boligorganisationen Bo-Vita med godkendelse fra Københavns Kommune. Planen omfatter en gennemgribende renovering af hele boligområdet med fokus på tryghed, bedre sammenhæng til byen og mere blandede funktioner og boligtyper. Der etableres bl.a. ungdomsboliger, tagboliger, en handelsgade og nye badeværelser og køkkener. Herudover åbnes bygningerne op mod den omkringliggende bydel, så gårdene gøres mere private og hovedindgangene etableres på ydersiden.
• For at sikre at Mjølnerparken er bedre forbundet til byen, har Københavns Kommune i år etableret Nordvestpassagen, der er en gang- og cykeltunnel under S-togsbanen, der forbinder Nørrebro og Bispebjerg. Forbindelsen er et vigtigt greb i at øge trygheden og koble Mjølnerparken bedre til byen.
• På hver sin side af Mjølnerparken har Københavns Kommune gennem længere tid investeret i at opgradere byrum og forbindelser, der skal løfte området, tiltrække københavnere og skabe bedre forbindelse til og omkring Mjølnerparken. Mimersparken er bl.a. blevet forbedret løbende med en bemandet legeplads og en ny kunstgræsbane.
• Fra 2017 til 2020 havde Københavns Kommune en særlig obligatorisk beskæftigelsesindsats i Mjølnerparken til alle kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere. Formålet var, at få borgerne tættere på arbejdsmarkedet igennem en intensiv indsats med kontinuerlig aktivering og afklaring ift. kommunale tilbud.
• Fra 2020 og til 2027 har Københavns Kommune en opsøgende indsats målrettet ægtefælleforsørgede i Mjølnerparken med det formål at bringe dem tættere på uddannelse og arbejde.
• Fra 2021 til 2024 gennemfører Københavns Kommune et kvalitetsløft af dagtilbud nær Mjølnerparken med bl.a. omlægning til særlig profil, bedre fysiske rammer og læringsmiljøer for institutionerne Asgård og Midgård, der er slået sammen til Valhalla.
• Idrætsprojektet under Socialforvaltningen har siden 2021 lavet aktiviteter i Mjølnerparken målrettet unge – både dem i forvaltningens målgruppe og mere ressourcestærke unge. Hermed skabes nye fællesskaber og socialfaglig støtte til udsatte unge.
• Med indsatsen ’Aktive børn i forening’, der startede i 2021, er tre forvaltninger gået sammen om at øge børnehavebørn fra bl.a. Mjølnerparkens motorik, bevægelse og foreningsdeltagelse.
• I 2023 har Københavns Kommune iværksat en ny tværgående indsats ’Helhedsorienteret familieindsats’, hvor fem forvaltninger sætter de mest udsatte familier i Mjølnerparken og andre udsatte boligområder i centrum og sikrer koordineringen og helhedsblikket på familien og dens medlemmer.