Højsæson for levende lys: Hver fjerde dropper røgalarmen
December er fyldt med levende lys på juletræer og i juledekorationer, men til trods for den øgede brandfare, så mangler hver fjerde dansker en røgalarm i deres hjem. Det viser en undersøgelse, Kantar Public har lavet for Gjensidige.

Der er få ting, der er mere karakteristiske for december måned end levende lys i juledekorationer og på juletræet.
1. december markerer også den fælles nordisk røgalarmsdag, men selvom levende lys hvert år er årsag til brande i danske hjem, så ser mange danskere bort fra et vigtigt redskab i kampen mod ilden, nemlig røgalarmen.
Hver fjerde danske husstand har nemlig ikke en røgalarm installeret. Det viser en ny undersøgelse, som Kantar Public har lavet for Gjensidige. Det tal bekymrer direktør i skade hos Gjensidige, Henrik Sagild.
“Røgalarmen er et redskab, der kan redde liv. Derudover er den tilmed let at installere og kræver meget lidt vedligeholdelse. Derfor er det uforståeligt, at så mange husstande ikke har en røgalarm, og jeg kan på det kraftigste opfodre til, at alle mennesker anskaffer sig en” siger han.
Redder liv og forebygger brand
Anbefalingen fra beredskabsstyrelsen lyder på, at man mindst én gang årligt skal teste sin røgalarm, og sikre sig, at den fortsat har strøm på batteriet. I undersøgelsen fra Kantar Public svarer godt hver femte med en røgalarm dog, at de tjekker batteriet på deres røgalarm sjældnere end én gang årligt eller sågar aldrig.
Men en effektiv røgalarm redder ikke kun liv, den kan også være med til at forebygge, at en lille brand ender i en stor katastrofe. Derfor skal man huske sig selv på, at man skal tjekke om ens røgalarm virker.
“Betydningen af en røgalarm kan ikke overdrives, men derfor er det naturligvis også vigtigt, at man er sikker på, at den virker. Derfor er røgalarmsdagen den 1. december en god anledning til at tjekke sin røgalarm, og det er en dato, man kan skrive i sin kalender, så man bliver mindet om den hvert år,” siger Henrik Sagild.
Mange nyere røgalarmer er også udstyret med en funktion, der advarer brugeren om, når batteriet er ved at løbe tørt.
Sådan skal røgalarmen sidde:
-
I loftet, midt i rummet
-
Mindst 50 cm fra væggene og døråbninger
-
Så den kan høres fra alle soverum
-
Ikke tæt på badeværelset og køkkenet – damp og stegeos kan give fejlalarmer
Kilde: Beredskabsstyrelsen
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er foretaget blandt 1.044 repræsentativt udvalgte danskere over 18 år af © Kantar Public for Gjensidige i november 2023.
Har du en eller flere røgalarmer i dit hjem? |
|
Ja |
75% |
Nej |
23% |
Ved ikke |
2% |
Hvor ofte tjekker du, om din røgalarm virker? |
|
Hvert halve år |
22% |
Én gang om året |
21% |
Sjældnere end én gang om året |
9% |
Når alarmen giver advarsel |
34% |
Aldrig |
9% |
Ved ikke |
5% |
Nøgleord
Kontakter
Andreas MortensenKommunikationskonsulentGjensidige
Tlf:27 52 46 44am@gjensidige.dkGjensidige er et ledende nordisk skadeforsikringsselskab, som er noteret på Oslo Børs. Vi har ca. 4.200 medarbejdere og tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark, Sverige og Baltikum. I Norge tilbydes også pension og opsparing. Driftsindtægterne var 34 mia. NOK i 2022, mens forvaltningskapitalen udgjorde 135 mia. NOK.
Følg pressemeddelelser fra Gjensidige
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gjensidige
Mange danskere bekymrede for el-ladcykler8.5.2025 07:36:00 CEST | Pressemeddelelse
El-ladcykler fylder stadig mere på cykelstierne herhjemme, men selvom de generelt set bliver opfattet positivt, så er mange danskere bekymrede for, at der ofte bliver kørt hasarderet på dem, og at de er til fare for trafiksikkerheden. Det viser en ny undersøgelse, som YouGov har foretaget for Gjensidige.
Til fare for medtrafikanter: Så mange biler kører rundt med glasskader i forruden6.5.2025 07:33:00 CEST | Pressemeddelelse
Hver femte danske bilist har indenfor de seneste to år kørt rundt med en glasskade i bilen i længere end en uge. Det viser en ny undersøgelse foretaget af YouGov for Gjensidige.
Flere vil rejse i Europa: Global usikkerhed påvirker danskernes ferieplaner1.5.2025 07:34:00 CEST | Pressemeddelelse
Global usikkerhed er blevet en del af danskernes hverdag, og det får en betydning, når ferieglade danskere om kort tid rejser ud i verden på sommerferie. En ny undersøgelse foretaget af YouGov for Gjensidige og Gouda Rejseforsikring viser, at hver anden dansker ændrer rejsemønster på grund af den geopolitiske situation.
Skjulte farer i din hudpleje: Så mange danskere undlader at tjekke ingredienslisten23.4.2025 07:32:00 CEST | Pressemeddelelse
Hudirritation, allergiske reaktioner og hormonforstyrrelser. Det er nogle af de risici, du løber, hvis du ikke tjekker ingredienslisten på dine hudplejeprodukter. En ny undersøgelse foretaget af YouGov for Gjensidige viser at 4 ud af 10 ikke undersøger indholdet af deres hudplejeprodukter inden brug.
Det flyder med skrald i vejkanten: Fire ud af ti danskere har set bilister smide affald ud af vinduet17.4.2025 07:39:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvert år ender tonsvis af affald i vejkanten, fordi bilister ikke gider bruge en skraldespand. Problemet er så omfattende, at fire ud af ti danskere det sidste år har oplevet bilister, der smider skrald ud af bilvinduet. Det viser en ny undersøgelse, som YouGov har foretaget for Gjensidige.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum