Folkekirkens Nødhjælp

COP’en starter med en historisk sejr for de mest klimaudsatte

Del
Francis Botha (NCA/DCA) - ikke til deling

COP28 er knapt gået i gang, og alligevel ligger der nu en historisk aftale på bordet. Verdens lande er blevet enige om betingelserne for tab-og-skade fonden, der skal hjælpe med at håndtere skaderne i samfund efter klimakatastrofer. Når ulykken er sket og har smadret folks liv. En form for global forsikringsordning. Folkekirkens Nødhjælps klimachef, Mattias Söderberg, siger:

”Det er en historisk sejr for verdens mest klimaudsatte samfund, der nu får en form for global forsikringsordning, når først ulykken er sket og de har mistet alt, hvad de ejede. Det er en fond rettet mod mennesker i klimaudsatte lande, der ikke har adgang til private forsikringer eller nationale støtteordninger. Så med beslutningen markerer verdens lande, at mennesker, der bliver ramt af klimakatastrofer, ikke skal stå alene. Der vil findes støtte og hjælp at hente i den nye fond.”

Debatten om tab-og-skade begyndte allerede i 1991, hvor det lille ø-rige, Vanuatu, begyndte at spørge ind til, hvem der skulle betale regningen for klimakatastroferne. Nu, mere end 30 år senere, har en fond materialiseret sig. Mattias Söderberg ser det som et skridt i den rigtige retning, men maner også til besindelse:

”Enigheden om tab-og skade fonden er et politisk vigtigt resultat, der kan åbne op for bedre samarbejde og dialog i den internationale klimadebat og i de videre forhandlinger på COP28. Men det er klart, at fonden slet ikke rækker til de massive klimaødelæggelser, verden står midt i, og som kun bliver værre og værre. Der er brug for langsigtet stabil finansiering til de mange millioner mennesker, der får deres liv smadret af ekstremt vejr.”

Der har indtil videre kommet løfter på over to milliarder kr. til fonden, og det er meget muligt, at der kommer flere penge i løbet af de kommende dage. Også Danmark lover at bidrage til fonden.

Selvom bidrag til fonden er en god måde at starte COP’en på, er Mattias Söderberg bekymret for, hvad aftalen får af betydning for de kommende forhandlinger:

”Vi får at se, hvad enigheden om tab-og-skade fonden får af betydning for de videre forhandlinger på COP28 af mødet. Vores bekymring er, at beslutningen måske kan bruges taktisk til at blokere for vigtige beslutninger om reduktion af fossile brændstoffer og finansiering af klimatilpasning, som jo også er kæmpe udfordringer.”

Kontakter

Om Folkekirkens Nødhjælp

Folkekirkens Nødhjælp støtter verdens fattigste i deres kamp for et værdigt liv og hjælper mennesker i nød. Vi giver akut nødhjælp i katastroferamte områder og langsigtet udviklingshjælp i fattige egne for at skabe en mere ligeværdig og bæredygtig verden.

Følg pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp

Ny engagementsdirektør i Folkekirkens Nødhjælp7.5.2025 14:29:49 CEST | Pressemeddelelse

Folkekirkens Nødhjælp har ansat Iben Konradi Nielsen som ny engagementsdirektør. Hun kommer fra en stilling som direktør i Jordemoderforeningen, er uddannet journalist og har mange års ledelses- og kommunikationserfaring fra fagbevægelsen mv. ”Jeg glæder mig helt utroligt meget til at skabe engagement og opbakning til Folkekirkens Nødhjælps arbejde. Nedlukningen af USAID og oprustningen i Europa gør det vigtigere end nogensinde at styrke danskernes engagement i en mere retfærdig verden. Vi befinder os i en vanskelig tid, og det er nu, civilsamfundet skal vise sit værd. Jeg tror på, at vi i Folkekirkens Nødhjælp kan være med til at skabe endnu stærkere fællesskaber, hvor der er plads til næstekærligheden – også for folk i verdens brændpunkter,” siger Iben Konradi Nielsen. Folkekirkens Nødhjælps generalsekretær, Jonas Nøddekær, ser frem til samarbejdet med den nye engagementsdirektør, der også har mange års erfaring med bestyrelsesarbejde i FDF, efterskoleverdenen og menighedsrådsarbejde

Klimamøde i København skal puste liv i klimakampen5.5.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse

I denne uge afholdes det årlige Copenhagen Climate Ministerial, hvor en række af verdens klimaministre drøfter klimapolitik i København. Som opvarmning mødes de med civilsamfundet hos Folkekirkens Nødhjælp. Ifølge generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, Jonas Nøddekær, skal der pustes nyt liv i klimakampen, og han har bestemt ikke mistet håbet. ”Jeg håber, at ministrene får et godt møde i denne uge, hvor de også kan drøfte, hvordan verdens lande kan øge deres fokus på tilpasning, tab og skader, og de klimakatastrofer, som truer både vækst og udvikling. Forrige uges forårsmøder i Verdensbanken afslørede, at flere af verdens finansministre er ved at få øjnene op for, at der skal skaffes flere penge til klimatilpasning. Jo hurtigere klimatilpasningen sker, desto mindre er regningen i sidste ende. Den erkendelse er såre simpel og skal puste nyt liv i klimakampen, og det skal møderne i København bidrage til.” Et af de vigtige emner ved dette års Copenhagen Climate Ministerial er de nye nat

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye