Grønne fødevarevirksomheder får boost på 20 millioner fra Industriens Fond
Det sker gennem projektet Turbo Plant, der skal sætte tempo på den grønne omstilling i fødevaresektoren. Målet er gøre fødevarevirksomheder, der udvikler plantebaserede produkter mere konkurrencedygtige og bidrage til udviklingen af en dansk styrkeposition på området.

En fødevareproduktion der i fremtiden i langt højere grad er baseret på eller indeholder flere planter er en væsentlig brik i fødevaresektorens grønne omstilling. Den udvikling sætter Industriens Fond og Food Innovation House nu yderligere turbo på med en ny massiv indsats, som skal hjælpe danske virksomheder med at indtage det hastigt voksende marked for plantebaserede fødevarer.
-Produktion af plantebaserede fødevarer er et område, der er fokus på over hele verden, så hvis ikke danske fødevarevirksomheder følger med, så risikerer vi at miste både omsætning og positionen som en af verdens førende fødevarenationer, siger Gyda Bay, COO i Food Innovation House og lead partner i Turbo Plant projektet.
Det nye initiativ bygger videre på et indledende pilotprojekt og lanceres i naturlig forlængelse af, at regeringen for nylig lancerede ”Handlingsplan for plantebaserede fødevarer” og tidligere på året etablerede Fonden for plantebaserede fødevarer (Plantefonden). To initiativer der støtter og sætter en retning, som fremmer udviklingen af plantebaserede fødevarer
-Det er positivt at den grønne omstilling af fødevaresektoren også har stort politisk fokus, og den store interesse for at søge Plantefonden viser, at der er masser af initiativ og idérigdom i hele fødevareværdikæden. Vi glæder os over, at vi med støtten fra Industriens Fond får mulighed for at supplere med specialiserede kommercielle aktiviteter og tilbud på området, siger Gyda Bay.
Fødevaresektoren er en nøglespiller i den grønne omstilling
Projektet besår af 4 forskellige forløb, hvor i alt 140 virksomheder får styrket deres salg og vækst alt efter deres behov.
Det kan fx være hjælp til at finde nye aftagere til deres produkter gennem matchmaking mellem fødevareproducenter og professionelle aftagere, som f.eks. detailkæder, foodservicegrossister og andre fødevarevirksomheder. Målet er at skabe i alt 140 match mellem producenter og aftagere, som ender i et kommercielt samarbejde.
- Vi er på en mission for at gøre Danmark til et foregangsland inden for plantebaserede kvalitetsfødevarer, og med projektet sætter vi yderligere fart på en udvikling som allerede er i gang. Den stigende efterspørgsel efter plantebaserede fødevarer vil kun tiltage, og det skal dansk erhvervsliv udnytte ved at virksomhederne kommer hurtigere ud på markedet med deres innovative produkter. Det hjælper vi dem med gennem det nye projekt- både dem der kun lige har taget de første skridt, og de virksomheder som allerede er godt i gang, siger adm. direktør Thomas Hofman-Bang fra Industriens Fond.
Udfordringen med planter
Erfaringerne fra et indledende pilotprojekt viser, at der blandt mange SMV’er er interesse for at arbejde med større plantefokus. Men der er nogle særlige udfordringer inden for det plantebaserede, som også får en del af dem til at tøve og gå i stå undervejs, fortæller Gyda Bay.
-Fødevarebranchen er stor og kompleks. Der er mange veje til markedet, men desværre også mange vildveje og blindgyder, hvor en virksomhed kan spilde kræfterne. Det betyder, at innovative fødevarevirksomheder risikerer at løbe tør for energi og kapital, inden de får et solidt fodfæste på markedet. Her er det vores opgave at hjælpe med at stille skarpt på, hvad der står i vejen for et gennembrud på markedet – og så få det løst, siger hun.
Projektets mål er at skabe 140 match mellem virksomheder og aftagere, der resulterer i et kommercielt samarbejde. Det er derudover forventningen, at projektet har hjulpet mindst 100 virksomheder ind på nye markeder senest to år efter afslutningen i 2027, og at der som følge heraf er skabt mindst 300 job
Læs mere om projektet og dets målsætninger her.
Kontakt for yderligere info:
Anders Brandtoft
Presse-og kommunikationschef, Industriens Fond
Tlf: 31 12 27 43
Ab@industriensfond.dk
Gyda Bay
COO i Food Innovation House
Tlf: 61 18 81 85
Kontakter
Anders BrandtoftPresse- og kommunikationschef
Tlf:31 12 27 43ab@industriensfond.dkIndustriens Fond
Industriens Fond er en privat uafhængig fond, som arbejder på at styrke dansk erhvervslivs konkurrenceevne.
Følg pressemeddelelser fra Industriens Fond
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Industriens Fond
Ny undersøgelse: Social bæredygtighed er en nødvendighed for mange yngre medarbejdere10.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Diversitet og inklusion er i høj kurs blandt unge på det danske arbejdsmarked, viser ny undersøgelse fra Tænketanken EQUALIS og Industriens Fond. Et faktum, der stiller krav til arbejdsgiverne, hvis de vil rekruttere og fastholde unge talenter, siger adm. direktør i EQUALIS, Gine Maltha Kampmann.
Nyt værktøj skal hjælpe virksomheder i gang med takeback-løsninger3.4.2025 09:50:39 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks produktionsklynge MADE og Industriens Fond sætter nu gang i udviklingen af værktøjet ’Takeback strategier’, som skal hjælpe virksomheder med at tage brugte produkter retur for at reparere og genanvende dem. Startskuddet lyder 26. maj, hvor MADE inviterer til læringsdag om cirkulær produktion.
Nu skal rustfrit stål ikke gensmeltes – men genbruges direkte fra skrotbunken27.3.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Alt for mange danske produktionsvirksomheder omsmelter rustfrit stål i udlandet. Det vil nyt projekt ændre på, så rustfrit stål i højere grad genbruges. Virksomheder som blandt andre Grundfos skal være med til at bane vejen for et gennembrud ved at udvikle nye metoder og konkrete råd til at overkomme de største barrierer.
Female Leadership Academy modtager millionstøtte til at accelerere unge kvinder ind på ledelsesgangene10.3.2025 11:24:57 CET | Pressemeddelelse
Flere unge kvinder skal nudges til at forfølge en ledelseskarriere, og det skal ske tidligere og i hele landet. Det er afsættet for en ny bevilling på 4,4 mio. kr. fra Industriens Fond og Tietgenfonden til Female Leadership Academy.
Trecifret millionbeløb skal gøre Danmark til epicenter for cirkulær produktion4.2.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med en ny, historisk stor bevilling på over 125 mio. kr. vil Industriens Fond gøre danske virksomheder førende inden for cirkulær produktion. Det er nu, vi skal foretage det nødvendige gearskifte og gøre danske virksomheder mere bæredygtige - og dermed modstands- og konkurrencedygtige, siger adm. direktør i Industriens Fond, Thomas Hofman-Bang.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum