Ny opgørelse: Mindst 4.400 børn i København lever under fattigdomsgrænsen

I juni 2023 besluttede et flertal i Borgerrepræsentationen at indføre en børnefattigdomsgrænse i København. Samtidig blev det besluttet, at Økonomiforvaltningen hvert år skal give en status på børnefattigdom i København, og den første opgørelse er netop landet.

Rapporten viser, at 4.467 københavnske børn befandt sig under fattigdomsgrænsen i 2021. Det svarer til fire procent af alle børn i København.

Fattigdomsrapporten viser også, at børnefattigdommen i København er faldet fra 2017 til 2021.

Udviklingen skal ses i lyset af de ekstra økonomiske tilskud, som udsatte børnefamilier har modtaget siden 2019, og som udløb i 2022, siger socialborgmester Karina Vestergård Madsen (EL).

”Det er vigtigt at være opmærksom på, at tallene i rapporten er fra 2021, det vil sige før energikrise og rekordhøj inflation. Både det midlertidige børnetilskud og inflationshjælpen er udløbet nu, men varerne på hylderne er ikke blevet billigere. Derfor frygter jeg, at børnefattigdommen vil stige over de næste år,” siger Karina Vestergård Madsen.

Organisationer som Mødrehjælpen, Røde Kors og Blå Kors melder alle om rekordmange ansøgninger om julehjælp i år. Derudover viser en ny undersøgelse fra Røde Kors, at 29 procent af udsatte familier ikke har råd til at købe julegaver til deres børn. Det understreger, at mange børnefamilier er hårdt pressede af inflationen.

Socialborgmester Karina Vestergård Madsen er også bekymret for de familier, der lever på kanten af fattigdomsgrænsen. Derfor ønsker hun, at disse tal indgår i den næste opgørelse af børnefattigdom i Københavns Kommune.

Hensyn til københavnsk huslejeniveau

Fattigdomsgrænsen i København er opgjort efter budgetmetoden. Den ser på, hvad det koster at opretholde et minimumsbudget i København og tager blandt andet hensyn til det københavnske huslejeniveau. Bruger man i stedet medianmetoden til at udregne fattigdomsgrænsen, stiger antallet af københavnske børn, der vokser op i fattigdom, til 5.949 (se en beskrivelse af budgetmetoden og medianmetoden i faktaafsnittet nederst).

Københavns fattigdomsgrænse blev indført på baggrund af et medlemsforslag af Karina Vestergård Madsen. Hun mener, at den er et vigtigt politisk redskab, der skal sikre, at politikerne på Rådhuset altid spørger sig selv, om en politisk beslutning øger eller mindsker børnefattigdom.

”Jeg vil bruge børnefattigdomsrapporten til at sætte fokus på børnefattigdom, og hvor store konsekvenser det har for et barns liv. Der er ingen tvivl om, at 4.467 fattige børn i København er alt for mange. Men omvendt er tallet ikke større, end at vi rent faktisk vil kunne gøre en forskel for børnene,” siger Karina Vestergård Madsen.

Hun tilføjer, at det er på Christiansborg, at kampen mod børnefattigdom for alvor skal tages.

”Vi kan ikke afskaffe børnefattigdommen i København. Det kan de kun på Christiansborg. Men vi kan afbøde nogle af konsekvenserne ved børnefattigdom med de politiske beslutninger, vi tager på Rådhuset,” siger socialborgmesteren.

Fakta: Forskellige metoder til at opgøre fattigdom

I rapporten er der brugt to forskellige metoder til at opgøre antallet af fattige i København - budgetmetoden og medianmetoden.

Den københavnske fattigdomsgrænse er udregnet efter budgetmetoden. Ved budgetmetoden fastsættes et minimumsbudget, der består af nødvendige udgifter til forskellige forbrugsområder (for eksempel udgifter til mad, beklædning, transport, kommunikation og bolig). Metoden tager hensyn til det københavnske huslejeniveau. Hvis en husstand har en disponibel indkomst, der er lavere end minimumsbudgettet, anses husstanden som fattig.

Medianmetoden måler forekomsten af relativ fattigdom. Medianindkomsten er den indkomst, som ligger midt i indkomstfordelingen i befolkningen. En familie med en indkomst, der er lavere end 50 procent af medianindkomsten, betegnes som fattig.

Når medianmetoden anvendes, er antallet af fattige københavnere højere. Det skyldes, at der er flere københavnere, der tjener under halvdelen af medianindkomsten, end der er københavnere, som ikke har råd til at afholde minimumsbudgettet.

For en voksen, der bor alene i København, er fattigdomsgrænsen efter budgetmetoden 11.156 kr. pr. måned efter skat. Efter medianmetoden er den tilsvarende fattigdomsgrænse 11.456 kr.

For en enlig voksen med et barn er fattigdomsgrænsen efter budgetmetoden 15.033 kr. efter skat pr. måned. Efter medianmetoden er den tilsvarende fattigdomsgrænse 15.994 kr.