Kendt ansigt bliver ny institutleder for fysikerne
1.12.2023 11:00:00 CET | Københavns Universitet | Pressemeddelelse
Professor Joachim Mathiesen tiltræder fra 1. december 2023 som ny institutleder på Niels Bohr Institutet. Her får han ansvaret for at lede et institut i rivende national og international udvikling.

Joachim Mathiesen er ikke helt ubekendt med rollen som institutleder. Dels har han som viceinstitutleder for forskning siden 2019 arbejdet tæt sammen med sin forgænger på posten, dels har han siden 1. september i år været konstitueret institutleder.
Som ny institutleder overtager Joachim Mathiesen ledelsen af et højt profileret institut, der er kendt for sin forskning og uddannelse verden over. Sådan skal det fortsat være, og derfor er der også et par særlige fokusområder.
”Det er vigtigt for Niels Bohr Institutet, at vi fortsat kan tiltrække dygtige forskere fra både Danmark og udlandet. Hvis vi skal kunne det, skal vi tilbyde et attraktivt forsknings- og arbejdsmiljø. Vi skal have højt til loftet, være inkluderende og sikre mangfoldighed blandt vores ansatte. Vi skal samtidig blive bedre til at sikre karriereudviklingen for vores yngre forskere. Ikke alle vil fortsætte hos os efter Ph.d.’en eller jobbet som post.doc, så derfor skal vi være gode til at drøfte andre karrieremuligheder med dem,” siger Joachim Mathiesen, som også vil have fokus på studiemiljø og de specialiserede kandidatuddannelser på Niels Bohr Institutet:
”Vi har nogle særlige uddannelser inden for kvanteinformatik, nanoscience og klima. Uddannelser, som vi samarbejder med andre om. Dem skal vi fortsat udvikle til gavn for samfundet.”
Erfaring som både forsker og leder
47-årige Joachim Mathiesen har selv både en kandidat og Ph.d. fra Niels Bohr Institutet i 2004. Herefter fulgte en forskerkarriere i udlandet. Først i Israel på The Weizmann Institute of Science, siden i Norge, hvor han begyndte som post doc på Norges Teknisk-Naturvidenskabelige Universitet, siden som adjunkt og senere professor i fysik på Oslo Universitet.
I 2009 vendte han tilbage til Niels Bohr instituttet som lektor i modellering af komplekse systemer, hvor han sammen med kolleger blandt andet undersøger, hvordan væskestrømme opfører sig i porøse strukturer, når der er flere faser til stede på en gang. Det kunne for eksempel være en undersøgelse af, hvordan næringsstoffer spredes i det øvre jordlag, hvor der både er luft og vand til stede.
Siden 2019 har Joachim Mathiesen varetaget posten som viceinstitutleder for forskning på instituttet, og han kender således allerede Niels Bohr Instituttet rigtig godt indefra. Det ser konstitueret dekan på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Grete Bertelsen, som en fordel.
”Niels Bohr Institutet har en stor spændvidde i sin forskning og nyder særdeles stor anerkendelse nationalt og internationalt set. Ydermere er der stor søgning af både nationale og internationale studerende til vores fysikuddannelser, der uddanner eftertragtede kandidater til både offentlige og private virksomheder. Der er således nok at holde styr på, og her er jeg overbevist om, at Joachims indsigt vil komme både instituttet og fakultetets samlede ledelse til gavn,” siger Grete Bertelsen.
Joachim Mathiesen overtager jobbet som institutleder fra Jan Thomsen, som nu er professor på instituttet og COO i instituttets nye kvantecenter, The Novo Nordisk Foundation Quantum Computing Programme.
Nøgleord
Kontakter
Joachim MathiesenInstitutlederNiels Bohr Institutet, Københavns Universitet
Tlf:3532 5214head_of_institute@nbi.ku.dkBirgitte LyhneKommunikationschefDet Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet
Tlf:9356 5864Links
Om Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet – SCIENCE – er landets største naturvidenskabelige forsknings- og uddannelsesinstitution.
Fakultetets væsentligste opgave er at bidrage til løsning af de store udfordringer, som vi står overfor i en verden under hastig forandring med øget pres på bl.a. naturressourcer og markante klimaforandringer - både nationalt og globalt.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Fugleinfluenza truer danske kvæg. Nyt værktøj kan advare landmænd, før smitten spredes19.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fugleinfluenza kan smitte både køer og mennesker. Forskere fra Københavns Universitet har udviklet et værktøj, som kan forudse, hvor og hvornår smitterisikoen er størst.
Fortidens massive hvalfangst truer fremtidens grønlandshvaler17.3.2026 16:00:00 CET | Pressemeddelelse
Kommerciel hvalfangst har gjort grønlandshvalen sårbar 1.000 år ud i fremtiden.
AI skulle lette lægernes arbejde – i stedet bruger de timer på at rette fejl17.3.2026 12:44:38 CET | Pressemeddelelse
AI-baseret journalisering skulle effektivisere arbejdet på landets hospitaler. Men i praksis ender læger med at bruge værdifuld arbejdstid på at rette fejl, træne algoritmer og løse administrative opgaver, som før lå hos sekretærerne, viser ny forskning fra Københavns Universitet.
Mørke personlighedstræk har betydning for valg af karriere10.3.2026 05:45:38 CET | Pressemeddelelse
Personer med høj andel af såkaldte mørke personlighedstræk har betydeligt mindre interesse for sociale og kreative jobs end andre mennesker har. Det viser ny forskning fra Københavns Universitet.
Københavns Universitet lancerer stor vidensportal til kvinder i overgangsalderen5.3.2026 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Mange kvinder mangler viden om overgangsalderen, som længe har været et underprioriteret emne. En pjece og en ny vidensportal fra forskningsinitiativet Kvinder i Sund Overgang (KiSO) ved Københavns Universitet skal hjælpe kvinder med at få overblik og forstå denne fase af livet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum