Nedsat hastighed giver mindre støj på Bagsværdvej
1.12.2023 07:00:00 CET | Gladsaxe Kommune | Pressemeddelelse
Gladsaxe Kommune har taget endnu et skridt mod mindre trafikstøj og bedre trafiksikkerhed i kommunen, efter hastighedsgrænsen på Bagsværdvej er sat ned til 50 km/t. Borgmesteren opfordrer til at støtte borgerforslag om bekæmpelse af trafikstøj.

Onsdag 22. november 2023 kom målet om en hastighed på højst 50 km/t på alle kommunale veje i Gladsaxe et skridt nærmere. Det markerede Gladsaxes borgmester Trine Græse nemlig ved at erstatte de gamle trafiktavler på Bagsværdvej med nye. Med ændringen på Bagsværdvej har næsten alle kommunale veje nu en hastighedsgrænse på 50 km/t eller lavere.
- Det er utroligt vigtigt, at vi nu har fået politiets tilladelse til at gøre endnu en af vores store veje mindre støjende og mere tryg. I byrådet er vi meget optagede af at bekæmpe trafikstøjen. Den indsats glæder jeg mig til at fortsætte, fortæller borgmester Trine Græse.
Flere planer på tegnebrættet
På Høje Gladsaxe Vej sættes hastigheden ned inden jul 2023, mens Gladsaxe arbejder sammen med Hovedstadens Letbane på, om hastigheden på Gladsaxe Ringvej (Ring 3) også kan sættes ned til 50 km/t. Gladsaxe er også i dialog med Furesø Kommune om at få sat hastigheden på Frederiksborgvej ned.
Omkring halvdelen af boligerne i Gladsaxe er plaget af støj, som overstiger Miljøministeriets vejledende støjgrænser. Derfor vil Gladsaxe Kommune også arbejde for, at statens motorveje gennem Gladsaxe får en maksimal hastighed på 80 km/t. Derudover vil der være fokus på, om nogle af de nuværende veje med 50 km/t kan få en endnu lavere hastighed, for eksempel boligveje ned til 40 km/t og veje omkring skoler ned til 30 km/t.
Støt borgerforslag mod trafikstøj fra statens veje
I kampen mod trafikstøjen har borgmesteren sammen med sine byrådskollegaer Astrid Søborg og Dorthe Wichmand Müller samt otte andre borgmestre oprettet et borgerforslag, som pålægger Miljøstyrelsen at efterleve deres egne vejledende grænseværdier for støj langs statens veje.
- Støj giver dårlig trivsel og gør mennesker syge. Derfor skal vi gøre alt, hvad vi kan, for at bekæmpe den. Derfor håber jeg også, at så mange som muligt vil bakke op om borgerforslaget om, at miljøministeren for alvor skal gøre en indsats for at bekæmpe støjen langs statens veje. Så skal vi nok gøre, hvad vi kan langs de kommunale veje, siger Trine Græse.
Baggrunden for ændringen er Gladsaxes Trafiksikkerhedsplan 2023, som udover sikkerheden også har bedre tryghed og bymiljø blandt indsatsområderne. Erfaringsmæssigt er lavere hastighed på vejene et effektivt værktøj til netop det.
Se borgerforslaget om at beskytte beboere langs statsveje mod støj
Læs Gladsaxe Kommunes Trafiksikkerhedsplan 2023 på gladsaxe.dk/trafiksikkerhedsplan
Nøgleord
Kontakter
Ulla BadenKommunikationschef
Tlf:22765622ulla.baden@gladsaxe.dkBilleder

Følg pressemeddelelser fra Gladsaxe Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gladsaxe Kommune
Gladsaxe: Nyt forsøg skal afkorte sagsbehandlingstiden på byggesager4.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Gladsaxe Kommune vil afprøve en ny praksis, hvor ansøgninger for handelsdrivende i bymidterne og byggesager, der umiddelbart er klar til en afgørelse, prioriteres i sagsbehandlingen.
Gladsaxe vil styrke busdriften3.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere afgange om aftenen og natten og mulighed for gratis buskørsel til Telefonfabrikken. Gladsaxe Kommune arbejder med flere initiativer, der skal gøre det nemmere at vælge bussen.
Gladsaxes erhvervsvenlighed er den bedste de sidste 10 år – stor opbakning til kommunens indsats for den grønne omstilling2.9.2026 08:06:14 CEST | Pressemeddelelse
Gladsaxe Kommune er den 3. bedste erhvervskommune i hovedstaden og indtager en 24. plads på landsplan. Det viser DIs årlige analyse af den lokale erhvervsvenlighed for 2026.
Rana vinder Gladsaxeprisen 202624.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Forkvinde for bydelsmødrene Rana El Hajj vinder Gladsaxeprisen 2026 for sin store indsats med at skabe aktiviteter og bygger broer mellem borgere i Høje Gladsaxe.
Ny Gladsaxeborgmester vil investere markant i folkeskolen19.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Serdal Benli (SF) lægger i sit første budgetudspil som borgmester i Gladsaxe op til en markant investering i kommunens folkeskoler.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum