Ny stabschef for Strategi, HR og Kommunikation i Billund Kommune
30.11.2023 13:00:00 CET | Billund Kommune | Pressemeddelelse
Signe Marie Smidt er pr. den 1. december 2023 ansat som ny stabschef for Strategi, HR og Kommunikation i Billund Kommune. Udover at sætte en strategisk retning sammen med medarbejderne i afdelingen er hun særligt optaget af at bygge broer og skabe resultater på tværs af hele organisationen.

Signe Marie Smidt bliver Billund Kommunes nye stabschef for Strategi, HR og Kommunikation. Hun har blandt andet erfaring fra Landbrug & Fødevarer, Seges og KL, ligesom hun har været erhvervsdirektør i Business Horsens. Før jobbet i Billund Kommune har hun senest været ansat som chef for Strategisk Vækst i Kolding Kommune.
Hendes kompetencer og erfaring spænder således bredt, og den røde tråd handler for Signe Marie Smidt om at skabe netværk med udgangspunkt i det gode samarbejde samt at drive processer med overblik og engagement i komplekse problemstillinger med mange interessenter.
”Jeg glæder mig meget over, at Signe bliver vores nye stabschef. Hun er analytisk stærk og har stor erfaring med at arbejde i politiske organisationer, ligesom hun formår at bringe forskellige faglige kompetencer i spil og ikke mindst at binde opgaverne sammen om en strategisk retning. Fagligt har hun primært bevæget sig inden for byudvikling, erhvervspolitik og strategisk udvikling, og jeg glæder mig til det fortsatte samarbejde med Signe. Jeg er sikker på, at hun har de rette kompetencer til at sætte en udviklingsorienteret retning for området,” siger Thomas Foged, kommunaldirektør i Billund Kommune.
Signe Marie Smidt har været udviklingskonsulent i Billund Kommune fra december 2022 til den 8. august 2023, hvor hun som interim overtog posten som chef for Byrådssekretariatet. Hun ser frem til det fortsatte samarbejde på tværs af hele organisationen, når hun den 1. december 2023 fastansættes i stillingen som Billund Kommunes nye stabschef for Strategi, HR og Kommunikation.
”Jeg har været virkelig glad for mit første år i Billund Kommune og glæder mig meget til at lære organisationen bedre at kende i denne nye stilling og til at arbejde sammen på tværs og sikre gode helhedsorienterede løsninger i tæt dialog med borgere og politikere. Der ligger mange spændende opgaver foran os, herunder at styrke stabsserviceringen internt i organisationen, og jeg ser frem til at udvikle og bygge bro mellem de forskellige områder,” siger Signe Marie Smidt.
Signe Marie Smidt bliver stabschef for en afdeling med 28 medarbejdere, der som led i en reorganisering pr. den 1. oktober 2023 samler områderne politik, strategi, HR, Kommunikation, sekretariat, erhvervsudvikling og løn i én afdeling under navnet ”Strategi, HR og Kommunikation”.
Afdelingens medarbejdere fordeler sig på følgende teams:
• Strategi & Jura
• Kommunikation med egen kommunikationschef
• HR og løn
Som led i reorganiseringen blev fire stabe lagt sammen til to, og kollegastaben er Økonomi og Digitalisering.
Kontakter
Mia JosiassenKommunikationschef
Tlf:20 25 20 86mjos@billund.dkBilleder

Følg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
Kommunalbestyrelsen stemmer for indkøb af nødgeneratorer til plejehjem og botilbud13.5.2026 07:16:22 CEST | Pressemeddelelse
Der skal indkøbes nødgeneratorer og batteripakker til alle kommunale plejehjem og to botilbud i Billund Kommune. Det blev besluttet på kommunalbestyrelsesmødet tirsdag aften. Det skal bidrage til et stærkt kriseberedskab, hvor også udsatte borgere kan klare sig i tre døgn med vand, mad, medicin og alternativ elforsyning.
Sports- og kulturgalla uddelte 8 priser og 122 hædersbevisninger8.5.2026 21:17:33 CEST | Pressemeddelelse
Over 540 gæster var fredag d. 8. maj 2026 mødt op til en festlig aften til Sports- og Kulturgalla, hvor Billund Kommunes idrætsudøvere, hold, kulturudøvere samt talenter, frivillige og ildsjæle indenfor kultur-, fritids- og idrætslivet blev hyldet for deres præstationer og indsatser i det forgangene år.
Billund Kommune inviterer til dialog om fremtidens velfærd6.5.2026 14:58:31 CEST | Pressemeddelelse
Fremtidens velfærd er på dagsordenen, når kommunalbestyrelsen d. 26. maj inviterer til borgermøde. Ligesom mange andre kommuner, oplever Billund Kommune et stigende pres på økonomien. Der er derfor brug for gode beslutninger og kloge prioriteringer for at sikre et fortsat højt velfærdsniveau i kommunen.
Billund Kommune fornyer samarbejdet med UNICEF Danmark5.5.2026 14:28:16 CEST | Pressemeddelelse
I 2020 blev Billund Kommune certificeret som Danmarks første UNICEF Børnevenlige Kommune – og den titel fortsætter kommunen med at have: I dag underskrev UNICEF og Billund Kommune en ny aftale, der forlænger samarbejdet. Det blev fejret på rådhuset i Grindsted.
Billund Kommune søger samarbejdspartner til ny kunstfestival30.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er store ambitioner for en kommende kunstfestival i Billund Kommune, og nu har du muligheden for at være med til at forme festivalen. Billund kommuner søger nemlig en stærk samarbejdspartner, der får det overordnede ansvar for at udvikle kunstfestivalen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum