Ny bog opfordrer alle på COP28 til at stoppe drømmerierne
I en ny global bogudgivelse skabt af en dansk iværksætter, Doers & Dreamers, opfordrer 150 af verdens førende iværksættere; ledere og innovatører alle til at holde op med at drømme og begynde at handle.

Doers & Dreamers udgives i forbindelse med COP28 og er blevet til efter idé fra den danske iværksætter og forfatter Jonathan Løw. Bogen gives gratis væk som e-bog på hjemmesiden www.doers23.com, mens den ligeledes er tilgængelig i en hardcover-udgave, som sælges til fordel for velgørenhed.
Doers & Dreamers indeholder artikler fra prominente personligheder som:
- Tidligere CEO for The Obama Foundation David Simas
- Danske erhvervsledere som Stine Bosse, Morten Albæk og Kim Nøhr Skibsted
- Klimadebattører & iværksættere som Bjørn Lomborg, Anthony Day, Xenia Duffy & Pasal Finette
- Ledelseseksperter som Edgar Schein, Beth Kanter & Mette Fløe Nielsen
- og 139 andre.
Budskabet i Doers & Dreamers er ikke til at tage fejl af:
Lige meget om vi taler om iværksætteri, innovation, lederskab, kunstig intelligens eller klima, så bør vi starte og slutte med at forholde os til COP28-agendaerne. Vi har ikke tid til at sidde på vores hænder, for planeten brænder. For unge mennesker er klimaforandringerne større end COP28, valg eller genvalg. Det handler om liv og død.
Idémand og redaktør Jonathan Løw forklarer visionen for Doers & Dreamers:
”Doers & Dreamers udkommer nu, fordi planeten har brug for det. Vi har nok komitéer. Nu skal vi bruge commitment. Folk har drømt rigeligt. Nu skal der handles. Essensen af bogen er derfor at klæde enhver på til, hvordan de omsætter deres gode intentioner til impact. Dette er en entreprenant bog, men ikke blot for iværksættere. Den er til alle, som gerne vil omsætte frustrationer til forandringer.”
Citater fra Jonathan Løw i forbindelse med bogudgivelsen:
“Fortællingen om COP28 er typisk den om de store og magtfulde ledere, der mødes et kontroversielt sted for at snakke frem for at handle. Der er enormt meget afmagt i det narrativ.
Derfor foreslår jeg i stedet et narrativ, hvor iværksætteri indgår i samme sætning som COP28. Dvs. hvor vi skaber et selvbillede af, at vi rent faktisk KAN gøre en forskel, hvis vi handler. Som Anita Roddick, der startede Body Shop, i sin tid udtrykte det:
Hvis du føler, at du er for lille eller ubetydelig til at gøre en forskel, så prøv at have sex med en myg.”
”Iværksætteri er for mange synonym med TV-programmer som Løvens Hule, men vi skal væk fra idéen om idéerne og al snakken om værdiansættelser etc. Det er kun emner, der vil appellere til de få.
I stedet skal vi som samfund og individer forstå, at iværksætteri og intraprenørskab i sin essens handler om at tage magten tilbage i sit liv igennem at sætte iværk.
Vi vokser alle sammen, når vi dropper at være forandringsparate, for det er en uproduktiv passiv tilstand, og i stedet bliver forandringsskabende. Den her bog er en værktøjskasse til, hvordan man gør det.”
Kontakter
Jonathan LøwDoers & Dreamers
Tlf:28 78 54 50jonathan@listenlouder.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Doers & Dreamers
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.