Ung, arktisk marinbiolog ved Aarhus Universitet lander det prestigefyldte Sapere Aude legat
Sapere Aude betyder 'Vov at vide' og legatet gives fra Danmarks Frie Forskningsfond til talentfulde, yngre forskere, som er parate til at lede et forskningsprojekt på et højt internationalt niveau. Biolog Jakob Thyrring er en af udvalgte, der modtager legatet, som han vil bruge til at opbygge sin egen forskningsgruppe.

Jakob Thyrring er rundet af de arktiske farvande omkring Grønland, hvor han har deltaget i flere forskningsprojekter. Det er seks år siden, han afsluttede sig egen ph.d. Nu får han mulighed for selv at vejlede to kommende ph.d.-studerende udi arktisk økologi.
De 6.2 millioner kroner, som Sapere Aude-legatet lyder på, skal bruges til at ansætte to ph.d. studerende fra 1. april 2024.
Danmarks Frie Forskningsfond består af fem faglige råd og der er enighed blandt alle de fem råd, når et Sapere Aude-legatet uddeles. Der uddeles omkring 40 legater, der går til alle landets universiteter og forskningshospitaler.
Legatmodtagerne offentliggøres torsdag d. 30/11 kl. 06.00.
Ny generation af arktiske forskere
”Jeg blev meget glad, da jeg fik at vide, at mit projekt blev udvalgt. Jeg tager det som et skulderklap for den forskning, jeg allerede har lavet og glæder mig meget til at komme i gang”, fortæller Jakob Thyrring.
Ideen med bevillingen er at give forskeren mulighed for at udvikle og styrke egne forskningsideer og starte egne forskergrupper. Og det er netop det, Jakob Thyrring glæder sig til.
”Jeg vil meget gerne være med til at udvikle en ny generation af arktiske forskere her i Danmark. Vi står over for store udfordringer i et Arktis, der er hårdt ramt af klimaforandringerne, og jeg håber dette legat bliver startskuddet til noget meget stort”, siger Jakob Thyrring.
Sammen med den ene af de to ph.d.-studerende skal Jakob Thyrring genbesøge arktiske lokaliteter, hvor der er indsamlet data gennem de seneste 30 år. Målet er at få et grundigt overblik over i hvilket omfang klimaforandringerne har påvirket biodiversiteten på den arktiske havbund.
Vi plejer at høre, at det er de arktiske dyr og planter, der rammes hårdest af klimaforandringerne. Men er det nu også rigtigt? Det spørgsmål vi den anden ph.d.-studerende kaste sig over. I dette studie er det i særlig grad økofysiologien, der kommer i fokus. Altså om dyr på havbunden ændrer deres måde at leve på, når temperaturen stiger.
Fra muslinger til samfund
Jakob Thyrring lavede sin ph.d. ved Arktisk Forskningscenter, Aarhus Universitet, hvor han primært undersøgte blåmuslingers evne til at tolerere variationer i temperaturen. Det blev til en række indsamlinger af muslinger langs hele Grønlands vestkyst og på tværs af den arktiske region.
Efter ph.d.-studiet rejste Jakob Thyrring til nogle af verdens førende udenlandske forskningsinstitutioner. Igennem mere end fire år fordybede han sig i forskning ved bl.a. British Antarctic Survey i Storbritannien og University of British Columbia i Canada. Under opholdene inddrog han flere dyr og flere stressfaktorer (eks. varme og pH) for at studere, hvordan hele økosystemet af bundlevende dyr i Arktis reagerer, når klimaforandringerne påvirker det marine arktiske økosystem.
”Vi har kun løftet en flig af de ændringer, der måske kommer til at ske og som i givet fald kan påvirke alle led i det arktiske hav og dermed også den befolkning, der lever af fiskeriet. Det bliver SÅ godt at blive en hel lille forskningsgruppe her på Aarhus Universitet, der kan bidrage til det omfattende arbejde, der ligger foran os”, siger Jakob Thyrring.
Nøgleord
Kontakter
Yderligere oplysninger:
Jakob Thyrring, Tenure Track Forsker, Institut for Ecoscience og Arktisk Forskningscenter, Aarhus Universitet; mail: thyrring@ecos.au.dk, tlf.: 5133 3714
Peter BondoAarhus Universitet
Tlf:+4522617949pbc@ecos.au.dkBilleder


Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Dobbelt høst: Solpaneler og afgrøder kan dele mark – uden tab15.9.2025 06:04:00 CEST | Pressemeddelelse
Et dansk forsøg med lodrette, bifaciale solceller midt i korn- og kløvermarker viser, at landmænd kan høste både strøm og afgrøder på samme areal – og endda med større opbakning fra lokalbefolkningen end traditionelle solcelleparker.
Levende cement: Forskere laver bygninger om til energilager11.9.2025 06:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Ved at blande energiproducerende mikroorganismer ind i cement, har forskere fra Aarhus Universitet skabt et levende superkondensator-materiale, der kan lagre strøm og endda gendanne sin kapacitet. Teknologien kan bane vej for selvforsynende bygninger og infrastruktur.
Nyt madmarked i Aarhus støtter lokale landbrug9.9.2025 13:30:31 CEST | Pressemeddelelse
Kan direkte handel mellem landmand og forbruger styrke lokalt landbrug? Aarhus Universitet undersøger nu en ny handelsmodel, initieret af frivillige, der kan gøre fødevarehandel mere nærværende og bæredygtig.
Kartoffelskimmel respekterer ikke markskel – derfor må hele erhvervet arbejde sammen8.9.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med udfasningen af 23 PFAS-sprøjtemidler står danske landmænd over for markante udfordringer. Ifølge professor Jørgen E. Olesen kræver løsningen en kombination af forebyggelse, nye teknologier og tæt samarbejde på tværs af erhvervet, hvor også økologien må tage del i ansvaret.
Forskere advarer: Dyrevelfærden risikerer at blive overset i jagten på klimamål2.9.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny rapport fra Aarhus Universitet viser, at klimaindsatser i landbruget kan have skjulte konsekvenser for dyrene – og peger på veje til at integrere dyrevelfærd i bæredygtighedsanalyser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum